Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 859 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Handel og Skibsfart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indrømmelser har K. maattet give efter overfor
fremmede Magters Krav om Adgang til Landet,
ja endog maattet udleje ell. afstaa Havne og
Kyststrækninger, der tjener som Basis for
Japans og Europas Handel med og
Kapitalanbringelse i K. Begyndelsen hertil skete, da K. ved
Nanking-Freden (1842) maatte afstaa Øen
Hongkong til England. Efter Krigen med Japan
maatte K. 1895 afstaa Formosa til dette Land.
2 Aar efter overtog Tyskland Kiaotshou, men
tabte atter under Verdenskrigen denne Koloni
til Japan, der mod K.’s Protest overtog
Forpagtningen foruden andre Rettigheder paa
Shantung-Halvøen. De Fordele, Rusland
forskaffede sig ved 1898 at tage Port-Arthur og
Talienwan i sin Besiddelse, gik tabt ved Krigen
mod Japan, der bl. a. efter denne (1905) fik
Raadighed over Liaotung-Halvøen, fik
Jernbanekoncessioner og Adgang til 16 manshuriske
Havnebyer. Verdenskrigen har Japan benyttet
til yderligere at trænge sig ind paa K. Bl. a.
har Japan ved en Overenskomst 1915 opnaaet,
at dets Undersaatter har Ret til, naar de
overholder Landets Love, at bosætte sig og drive
Handel og udføre Mineanlæg i Sydmantshuriet;
de skal der tillige have Fortrinsret til
Jernbaneanlæg og offentlige Laan og til Ansættelser
som finansielle og militære Sagkyndige. Alle
disse Indrømmelser til Japan har dog vakt en
saadan Misstemning i K., at en udbredt
Boykotting af jap. Varer er blevet Følgen.
Tysklands Erobring af Kiaotshou førte til, at
England sikrede sig tilsvarende Rettigheder over
Wei-Hai-Wei (1898) og Frankrig over en
Strækning af Halvøen mellem Hongkong og Øen
Hainau (Kuang-Chan-Wan, 1898).

Efter de foreliggende Oplysninger om K.’s
udenrigske Handel androg denne i 1860—70’erne
kun 3 à 400 Mill. Kr for Indførslen og omtr. det
samme for Udførslen. I 1890’erne er Indførslens
Værdi steget til 600 Mill. Kr, Udførslens til c.
500 Mill. Kr. England og dets Kolonier var
endnu dengang Hovedlandet i den udenlandske
Omsætning. I Verdenskrigens første Aar
androg Indførslen 1500 Mill. Kr, Udførslen 900
Mill. Kr, og Tallene stiger, væsentligst som
Følge af den alm. Prisstigning, til 2800 og 2400
Mill. Kr 1918. Hovedlandet i Omsætningen er nu
Japan, hvorfra hidrører over 2/5 af Indførslen;
Handelen med England, direkte ell. over
Hongkong, er noget mindre; derefter følger i
Indførslen de Forenede Stater. I Udførslen er de
samme 3 Lande de første i Rækken, men der
er desuden en ret betydelig Udførsel til de
silkeproducerende Egne af Europa: Frankrig
og Italien. I Mill. Haikwan Taels (1918 regnet
= 5 sh 3 1/2 d) udgjorde Omsætningen med de
forsk. Lande:

Indførsel	Mill. H. Taels
	1917	1918
Japan	222	239
Hongkong	159	162
England	52	50
Forenede Stater	61	59
Andre Lande	39	21
I alt	533	531

Udførsel	Mill. H. Taels
	1917	1918
Japan	106	164
Hongkong	116	117
England	26	25
Forenede Stater	95	77
Frankrig og Italien	30	40
Andre Lande	26	14
I alt	399	437

I Indførslen er Bomuldsvarer den største
Artikel. K. avler selv, særlig i Yangtse-Dalen,
Bomuld i store Mængder, men savner moderne
industrielle Anlæg til dens Forarbejdning, der
derfor for en stor Del foregaar i Japan og andre
Lande. Ligeledes er Metaller og Kul store
Indførselsvarer, skønt K. anses for at besidde store
naturlige Rigdomme baade af Kul, Jern (Miner
ved Ta-yeh, nær Hankow), Kobber, Tin og
Antimon. Men den industrielle Udvikling er paa
alle Omraader saa langt tilbage, at kun smaa
og endog for Landet selv utilstrækkelige
Mængder af de mineralske Rigdomme drages frem og
forarbejdes; der er dog nu anlagt enkelte
Jernværker, og af Tin (fra Yunnan over Hongkong)
udføres ret store Mængder. Ogsaa Petroleum
udvindes, men ikke til Eksport. Opium, der
tidligere var den største Indførselsartikel, er nu
trængt stærkt tilbage, dels som Følge af at K.
selv har optaget Dyrkningen, dels som Følge af
Afgifter og Overenskomster med de
importerende Lande. K.’s største Eksportartikel er Silke;
over en Fjerdedel af Verdens Forbrug af
Raasilke hidrører fra K. Silkeavlen er udbredt over
største Delen af Landet, saa langt Morbærtræet
gror, og drives almindeligvis i det smaa. Agenter
for Oplagshuse berejser til visse Tider Landet
og opkøber den raa Silke, der sorteres i
Lagrene, særlig i og omkr. Shanghai, hvorfra den
saa føres videre. Langt den største Del af
Udførslen er Raasilke, der forarbejdes i Japan,
Europa ell. Amerika. Fra gl Tid har Te været
en vigtig Handelsvare for K., men den kin. Te
fortrænges som Handelsvare af Te fra Ceylon,
Indien og Japan. Eksportmængden kan dog for
Aarene før Krigen anslaas til en 100 Mill. kg;
Hovedparten er sort Te. Teen dyrkes kun i de
sydlige og vestlige Provinser. De nordlige
Egnes største Udførselsvare er Soyabønner og
Olie ell. Oliekager, fremstillede heraf;
Eksportværdien har i de senere Aar andraget c. 300
Mill. Kr. ell. c. 2/3 af Silkeudførslens Værdi.
Udførsel af Korn o. l. Varer er i øvrigt forbudt.
Af større Udførselsvarer maa videre nævnes
Kvæghuder, Svinebørster, Haar og som før
nævnt Tin. Men hele Udførslen er endnu kun
ringe i Forhold til Landets naturlige
Rigdomme. Faar først europ. (jap.) Teknik og
Kapitalisme Indpas i K., vil der være uoverskuelige
Muligheder for Udviklingen af dets Samhandel
med andre Lande. K.’s Handelsflaade er
ubetydelig, regnet med europ. Maalestok.
Skibsfarten paa K. drives for en stor Del af
fremmede, særlig eng. og jap. Selskaber. Dog er
der en betydelig Flodfart og Kystfart, hvori
Kineserne tager en væsentlig Del selv, om end
Fremmede har Adgang til den (siden 1898).
Den indenlandske Omsætning foregaar dels ad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>