Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Religion - Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgaaede Kejser som det religiøse Overhoved.
Efter ham er Embedsmændene de højeste Præster,
og opr. har der ikke været andre, idet hver
Husfader er sin Families Præst. Dog har ogsaa
denne Religion i Tidens Løb faaet sine Præster,
der lever af at ofre, men som nærmest maa
betragtes som Troldmænd. Templer findes
rundt om i Landet for forsk. Heroer og
Aander (Shin). Nogen Moral er ikke knyttet til
Forfædredyrkelsen, den suppleres i saa
Henseende af Kungfutse’s (s. d.) Filosofi.
Kungfutse er selv optagen bl. Landets Heroer
og har sit Tempel i hver By. Taoismen er
en Sekt, der bygger paa Laotse’s (s. d.)
Filosofi. I Nutiden kan den ikke mere kaldes
et Religionssystem. Dens Præster, der staar
under en i Provinsen Kiangsi boende Pave, lever
som Spaamænd og Djævlebesværgere. Mod
passende Betaling paatager de sig at halshugge
ell. landsforvise onde Aander samt at forsyne
Slægtninges Aander med Bolig, Klæder, Føde
o. a. Bekvemmeligheder. Tao-Sekten er bl. de
Dannede lidet agtet. Ikke højere staar
Buddhismen, i K. kaldet Fo. Den har til de
nationale Guddomme føjet sine egne Tusinder af
Guder, hvis Billeder dyrkes i mangfoldige
Templer rundt om i Landet. I de talrige Klostre
lever en stor Præstestand, der øver en lgn.
Virksomhed som Tao-Præsterne. En
Virksomhed, der særlig er forbeholdt
Buddha-Præsterne, er Udførelse af Ceremonierne ved
Begravelser og Læsning af Sjælemesser for de Afdøde,
hvorefter der udstedes et Pas, der gør det
muligt for den Afdøde at foretage Rejsen fra
Helvede til Himmelen. De Prækener, de holder for
Folket, gaar især ud paa at afmale Helvedes
Rædsler. Af disse fire Religionssystemer slutter
de Dannede sig navnlig til Kungfutse’s Lære
uden dog at bryde med de andre. Den menige
Mand ærer Kungfutse som Folkets store Lærer,
han tilbeder sine Forfædre, ofrer til dem, og i
Sygdom og Nød henter han en Præst af en ell.
anden Sekt, hvilken han nu i Øjeblikket anser
for den kraftigste, for at han kan gøre den
onde Aand uskadelig, At de forsk.
Religionssystemer egl. staar i Modstrid mod hverandre
og kræver Tilslutning til et enkelt af dem, det
er noget, der ikke falder den menige Mand
ind. I det hele taget er den praktiske Kineser
lidet anlagt for Spekulation over
religiøs-filosofiske Systemer. Kungfutse’s agnostiske
Standpunkt er et Udslag af den samme
Ejendommelighed ved Kinesernes Aandsliv. 1908 fandtes
i Peking 1049 Templer, 1553 buddhistiske
Præster, 133 taoistiske Præster og 102 Nonner.
Muhammedanismen trængte allerede
meget tidlig ind i K., idet en Fætter til
Muhammed, Wah Abi Kabsha, skal have faaet
Tilladelse af Kejseren til at bygge en Moské i
Kanton. Hans Grav er endnu de kin.
Muhammedaneres vigtigste Valfartssted. Mest talrige er
de i Kansu, Jynnan og Shensi, mindre talrige i
Shantung og Honan, men desuden findes de
spredte i alle Provinser, i Peking skal deres
Antal være 200000. I hele Riget antages at være
10—30 Mill. Muhammedanere, det mindste Tal
er det sandsynligste. Farligt for Riget var det
Oprør, Muhammedanerne gjorde samtidig med
Taiping-Oprøret. Deres Antal blev ved den
Lejlighed stærkt formindsket, særlig i Kansu og
Jynnan, hvor Oprørets Dæmpning foraarsagede
store Grusomheder.
Kristendommen blev først indført til
K. i den tidlige Middelalder af Nestorianerne,
hvilket en Tavle med syrisk Indskrift, funden
ved Singan, viser. Under det mongolske
Dynasti, da K. traadte i Forbindelse med Europa,
fandtes talrige nestorianske Menigheder. 1307
oprettedes en rom.-kat. Ærkebispestol i Peking.
Senere kom Romerkirkens Mission i
Jesuitternes Hænder. Disse havde stor Fremgang, men
deres stærke Tillempelse af Kristendommen
efter Buddhismen vakte Uvilje hos de
franciskanske og dominikanske Missionærer, saa at
de anklagede Jesuitterne hos Paven. I 18.
Aarh. begyndte Regeringen at forfølge de
Kristne; men ved Traktaterne i Tientsin (1858)
og Peking (1860) blev fri Religionsøvelse sikret de
Kristne, dog har Regeringen og dens
Embedsmænd stadig ophidset Pøbelen til Forfølgelser
mod dem. At Missionærerne, særlig de franske,
gennem deres Landes Regeringer ofte har
stillet store Erstatningskrav, har naturligvis ikke
forbedret Stemningen over for dem. De
rom.-kat. Kristne tæller noget over 1 Mill. Den
evangeliske Mission begyndtes 1814 af det
londonske Missionsselskab. Det betydeligste af de
i K. virkende Selskaber er China Inland
Mission (stiftet 1866). Af skandinaviske
Selskaber virker i K. norske, svenske og et finsk,
den danske, saakaldte K.-Mission virker i
Mantshuriet. Der er i K. c. 150000 indfødte
evangeliske Kristne. (Litt.: Plath, »Religion
und Kultus der alten Chinesen« [München
1862—63]; Faber, Introduction to the science of
chinese religion [Hongkong 1879]; Legge, The
religions of China [Lond. 1880]; Piton, La
Chine, sa religion, ses mæurs, ses missions
[Toulouse 1880]; Réville, La religion
chinoise [Paris 1889]; Record of the general
conference of the protestant missionaries of China
[Shanghai 1890]; Harlez, Les religions de la
Chine [Paris 1891]; De Groot, The religious
system of China [Leyden 1892—94]; Hansen,
»De østasiatiske Religioner« [Kbhvn 1893];
Douglas, Confusianism and Taoism [Lond.
1893]; Guiness, Story of the China Inland
Mission [Lond. 1894]; Coucheron-Aamot,
»Kineserne og den kristne Mission« [Kria 1894];
Genähr, »Kinesernes Religion« [»Nordisk
Missionstidsskrift«, 1897]; Groot, The religious
Systems of China [1910]).
M. V.
Sprog.
Kinesernes Tungemaal er meget forskelligt
fra alle Sprog, hvormed vi i Reglen kommer i
Berøring. Det er dog ikke helt enestaaende;
det er beslægtet med Sprogene i Bagindien og
vel lidt fjernere med Tibetansk, hvorimod det
ikke er beslægtet med Koreansk, Japansk,
Mongolsk og Mantshu. Den Gruppe, hvortil det
kinesiske Sprog hører, kaldes isolerende
Sprog, idet Ordene i alle Forhold er
uforanderlige og ikke lader sig paavirke af de Ord,
de staar imellem, hvorved de skarpt
adskiller sig fra de agglutinerende Sprog,
til hvilke der kan føjes Tillæg, om end paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
