Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Historie - VIII. Reformerne og Republikkens Indførelse (1901-12) - IX. K. som Republik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnævne Juan-shi-kai til Vicekonge over
Provinserne Hu-peh og Honan. Men den »stærke
Mand« gjorde sig kostbar, og først 27. Oktbr
modtog han Hvervet som uindskrænket
Overfeltherre og kejserlig Befuldmægtiget. Juan var
K.’s klogeste og kraftigste Organisator, han var
velset af Europæerne, og han var grundig
forhadt af det republikanske Parti for
Forræderiet mod Kang-ju-wei. Men — Juan var
Kineser, og hvad der var ligesaa afgørende:
for alle andre end netop de radikale
Ungkinesere var han Fremtidens Mand, den, der
havde staaet bag alle det sidste Tiaars
Reformer.
Juan har næppe med Magt villet kue
Oprøret for at tækkes Hoffet, og paa den anden
Side har han næppe heller straks tænkt at
ville have Republikken indført; en almægtig
Majordomus-Stilling vilde nok have passet ham
svært godt. Langsomt, men eftertrykkeligt,
trængtes Mantshuernes Indflydelse tilbage, over
for Hoffet erklærede han: det var for tidligt at
kæmpe, han havde hverken Soldater ell. Penge
nok. Derfor ofredes hans gl. Fjende fra
Tronskiftet, Prinsregenten Tsjun, og da Sun-jat-sen
i Mellemtiden havde organiseret en hel
Regering med Ministerier o. s. v. i Nanking og dér
29. Decbr af den revolutionære
Nationalforsamling var blevet valgt til Præsident for
Republikken K., stillede Juan det Mæglingsforslag,
at der skulde vælges en Nationalforsamling til
at møde i Peking og afgøre
Forfatningsspørgsmaalet. Men Jan. 1912 tilstillede
Udenrigsministeren i Nanking, Wu-ting-fang,
Peking-Regeringen et Ultimatum med Fordring om
Kejserens øjeblikkelige Abdikation.
Det blev efterhaanden Juan klart, at der ikke
var nogen Vej uden om Republikken. Han søgte
derfor at overtale Dynastiet til Abdikation, og
da Nanking-Regeringen mærkede, at det var
Alvor, indgik de to Regeringer Overenskomst
om en Republik med Juan som Præsident.
Kejseren skulde beholde Kejsertitlen til sin Død,
have en Pension og behandles som en
udenlandsk Fyrste. Ligeledes skulde
Mantshu-Dynastiet som forhen medtage den gl. Anekultus.
Efter nogle kortvarige Forhandlinger med
Enkekejserinden og Mantshu-Prinserne gik disse,
tvungne af den haarde Nødvendighed, ind paa
Fordringerne, og 12. Febr udstedtes det sidste
højtidelige Kejser edikt i den ærværdige,
himmelske Stil: Abdikationsediktet, underskrevet af
Enkekejserinden. »Det var Himlens Villie at
give K. Republikken. Kejseren vilde derfor
trække sig tilbage og tilbyde Folket Magten«.
IX. K. som Republik.
Dagen efter Abdikationen indførte et Edikt
en republikansk Regering for hele K. med Juan
som Chef for den provisoriske Regering. Den
højtidelige Ceremoni ved den provisoriske
Præsidents Edsaflæggelse fandt derpaa Sted 10.
Marts i Udenrigsministeriets Bygning. Juan
havde naaet sit Maal, og Kronen var sat paa
en 50-aarig Udvikling, fuld af Kampe, Modgang
og bitre Skuffelser for dem, der ønskede »K.
for Kineserne«. Ogsaa Juan’s Krav om
Bevarelsen af Peking som Rigshovedstad opfyldtes;
Nationalforsamlingen i Nanking indrømmede
det efter en heftig Debat. I Slutn. af Marts
nedlagde Sun-jat-sen og hans provisoriske
Regering højtidelig Magten for Sydens
Nationalforsamling, og Spaltningen mellem N. og S.
var for denne Gang lykkelig undgaaet. For
Sun oprettedes en vellønnet Stilling som
Jernbaneinspektør.
For visse Stormagter, især Rusland og
Japan, var den fredelige Revolution en stor
Skuffelse. Japan især havde den største Lyst til at
gribe ind for Kejserdømmets Sag. Men endnu
kunde dette ikke lade sig gøre. Foreløbig
havde Juan Magten i Hænde og gik meget
forsigtigt til Værks. Spørgsmaalet var, hvorledes det
store Folk, der efter Juan’s Sigende ikke endnu
var modent til en Republik, vilde tilpasse sig
til den ny Styreform. Efter Juan’s
Edsaflæggelse udarbejdede Nanking-Forsamlingen en
Valglov og Love ang. Underhusets og Senatets
forfatningsmæssige Forhold. Derpaa fandt
Parlamentsvalget Sted i Løbet af Efteraaret, og
Kamrene indkaldtes til Apr. 1913. Flertallet i
Parlamentet var revolutionært, og paavirket af
Mistillid til Juan vedtog det en Forfatning, der
lagde al Regeringsmagt i Parlamentets Haand
og gjorde Præsident og Ministerium til dets
Tjenere. Juan’s Hverv var vanskeligt: at skabe
en fast Regeringsmyndighed og fylde det tømte
Skatkammer. Men hans Valg af Ministre,
undtagen Premierministeren, skulde billiges af
begge Huse, og i disse var Flertallet imod ham.
Heller ikke udenlandske Laan kunde sluttes
uden Parlamentets Tilladelse. Uden selv at
have nogen positiv, opbyggende Politik stod
Syd-K.’s Revolutionsparti, Kuo-ming-tang, stejlt
over for alt, hvad Juan vilde have sat igennem,
og retfærdiggjorde derved til en vis Grad den
Paastand, at kun en stærkt centraliseret
Regering og et enevældigt Styre kunde frelse K.
fra finansiel Ruin og Opløsning. For at komme
uden om Vanskelighederne i Parlamentet
undertegnede Juan da uden videre en
Laaneoverenskomst med 5 af Stormagterne. En Del af
Sydpartiets Ledere rejste nu et Oprør, den
saakaldte anden Revolution, og i Løbet af en
Uge sluttede 5—6 af Jangtse-Provinserne
sig til dem. Men med kraftig Støtte i
Krigsministeren Tuan-tsji-jui kuede Juan
Oprøret i Løbet af et Par Maaneder.
Da man ikke kunde enes om den endelige
Grundlov, vedtoges 3. Oktbr 1913 Loven om
Præsidentvalget, der overdroges begge Huse i
Forening, og 8. Oktbr valgtes Juan til
Republikkens første Præsident. Han tog straks Tøjlerne
med kraftig Haand. Alle Medlemmer i
Parlamentet af Kuo-ming-tang Partiet fjernedes, og
der lovedes Nyvalg, som aldrig fandt Sted. Et
Raad nedsattes til at revidere og forbedre den
foreløbige Forfatning. Ministeriet blev
ansvarligt over for Præsidenten, ikke for Parlamentet.
Underhusets Magt indskrænkedes. Apr. 1914
gennemførte han en ny Forfatning, der
samlede al administrativ Myndighed i hans Haand,
og endelig skaffede han sig de nødvendige
Midler ved Omordning af Saltskatten, et Hverv,
der med udmærket Dygtighed udførtes af
Englænderen Sir Richard Dane. Dette
Selvherskerstyre Varede til Slutn. af 1915. Det var mindst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
