Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina-Bark (cortex chinæ) - Kina-Baser, Kina-Alkaloider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fældede Træers Bark tørres i Solen ell. ved
svag Ild. Grenbarken ruller sig herved
sammen og danner rør- ell. rendeformede Stykker,
medens Stammebarken oftest er flade Stykker,
der i en Del Tilfælde befries for Korklagene;
man skelner herefter mellem bedækket og
ubedækket K. Barken samles i Havnebyer paa
Vest- og Nordkysten, sjældent føres den ad
Amazonfloden til Para. Den forsendes for
største Delen til London i Oksehuder, hvis Haarlag
vender udad, saakaldte Serroner, ell. indsyet i
Paklærred. Man har efter Barkens Farve
skelnet mellem gul, brun (ell. graa) og rød K., men
da Farven veksler efter Plantens Alder og
Stammebarken forekommer med og uden Kork,
er Inddelingen ikke paalidelig. — Indtil over
Midten af 19. Aarh. forsynedes Markedet
udelukkende med K. af vildtvoksende Træer i
Sydamerika; efter denne Tid — fra Halvfjerdserne
— er der i stigende Grad tilført Markedet Bark
af dyrkede Træer, stammende fra Kulturer, af
hvilke de første anlagdes af. Hollænderne paa
Java og af Englænderne i Forindien; hertil er
senere kommet Kulturer paa Ceylon (som dog
atter er nedlagte), samt i Hjemlandene: Bolivia
og Columbia; i Mellemamerika, paa Jamaica
o. a. St. Forindisk K. benyttes i Hjemlandet,
Resten sendes til London. Størst Bet. har Javas
Produktion, som langt overstiger de andre
Produktionssteders. De Arter og Bastarder, som
det efter vunden Erfaring har vist sig
fordelagtigst at dyrke, er Cinchona Ledgeriana Moens,
C. succirubra Pavon, C. officinalis Hooker, C.
Schuhkraft og Bastarderne C. Ledgeriana
X C. succirubra og C. succirubra X C.
officinalis (= C. robusta). Indvindingen af Barken er
i Tidens Løb foregaaet paa forsk. Maade. Efter
en i Forindien indført Metode afskrælledes
Strimler af Stammebarken, hvorefter Saaret dækkedes
med Mos, Ler og Græs; man ventede sig meget
af denne »Bemosningsmetode«, idet man havde
iagttaget, at den nydannede Bark indeholdt en
større Mængde Alkaloider, end den opr. Fortsat
Kontrol viste dog, at Alkaloidforøgelsen
ingenlunde var konstant; en ændret Metode bestod i
en mere overfladisk Afskrabning af Barken,
som ikke krævede Dækning af Saarene; begge
Metoder er forladte. Nu anvendes alm.
Opgravning af Træerne, efter at de mindre godt
udviklede Individer efterhaanden er fjernede ved
Plantagernes Udtynding. Der skelnes mellem
Drogist- og Fabrikbark; den første bestaar af
regelmæssige Stykker af Stammebark, som
fremstilles i Længder fra 10—100 cm.
Fabrikbark er uregelmæssige Stykker, væsentlig Gren-
og Rodbark, den sendes til Kininfabrikkerne, i
nyere Tid i stærkere sønderdelt Form (»gruis«)
og i hydraulisk sammenpressede Baller.
Drogistbarken, som er den paa Apotekerne alm.
anvendte K., forsendes til Amsterdam pakket i
Kasser, der forsynes med Angivelse om
Plantagens og Stamplantens Navn. Salget sker paa
Grundlag af Kininindholdet. Drogistbark
danner sammenrullede Stykker, som er fra 2 til 6
mm tykke og af forsk. Længde. Den graabrune
til rødbrune Yderflade er svagere ell. stærkere
længderynket ell. furet og forsynet med
Tværsprækker; den er ofte besat med Laver.
Inderfladen er gulbrun til rødbrun, fint
længdestribet. Brudet viser en korttrævlet Inderbark. K.
lugter i Reglen svagt ejendommeligt, den
smager bittert og sammensnerpende. — Anatomisk
er K. især karakteriseret ved sine meget korte
Bastceller, der har stærkt fortykkede, lagdelte
og groft porede Vægge; den er herved kendelig
fra fl. falske K.-Sorter, som jævnlig fandtes
indblandet i sydamerikansk K. af vildtvoksende
Træer. Disse Barksorter stammede fra
nærstaaende Slægter, som dog ikke indeholder
Kinin. En Undtagelse danner Barken af en
Remijia, Art, som efter sin kobberrøde Farve
kaldes China çuprea, i den er fundet henved 2 %
Kinin; den har været anvendt i
Kininfabrikkerne, men forekommer nu ikke i Handelen. K.
indeholderen Rk. Alkaloider (se Kina-Baser),
af disse er især Kinin, samt Chinidin,
Cinchonin og Cinchonidin af Bet. Mængden af Kinin
og øvrige Alkaloider varierer stærkt, afhængig
bl. a. af Stamplante og Voksested. Rodbark er
gennemgaaende alkaloidrig. Alkaloidmængden
er oftest 2—9, men kan stige til 17 %.
Kininmængden er oftest 1 à 2, men kan stige til 13
%, desuden indeholdes Kinagarvesyrer, til
hvilke Alkaloiderne er bundne, samt Kina- og
Kinovasyre og det glykosidiske Bitterstof
Kinovin. Barkens nøde Farve skyldes Kinarødt,
hvortil Kinagarvesyre omdannes. Den danske
Farmakopé kræver et samlet Alkaloidindhold
af 4 %, hvoraf 1 % skal være Kinin. — Det
vides ikke sikkert, om Incaerne har kendt K.’s
Anvendelighed som Febermiddel, forinden
Spanierne kom til Peru. 1630 helbredtes den sp.
Corregidor i Loxa for Malaria ved K. og 1638
Vicekongens Gemalinde, Grevinde Chinchon, i
Lima. 1639 og senere kendtes og anvendtes den
i Spanien under Navn af »Jesuiterpulver«, og i
Aarh.’s Løb vandt den derpaa Udbredelse i
Europa.
B. G.
Kina-Baser, Kina-Alkaloider, er en Rk.
kvælstofholdige organiske Baser, der findes i
Barken af forsk. sydamerikanske
Cinchona-Arter, navnlig bundne til Kina-Syre og
Kina-Garvesyre. Af de talrige Stoffer, som K.
omfatter, har kun Kinin og dets isomere
Forbindelse, Kinidin (Chinidin, Conkinin)
C19H20N2(OH)(OCH3) og Cinkonin og dets
isomere Cinkonidin (Cinchonidin) C19H21N2
(OH) Bet. Ved Fremstillingen af Kinin (s. d.)
behandles den findelte Bark med Kalkmælk,
udtrækkes derefter med mineralsk Olie,
hvorefter de frigjorte Baser omdannes til Sulfater,
af hvilke Kininsulfatet udkrystalliserer først;
mindre værdifuld Bark, saaledes Bark med
stort Cinkoninindhold, udtrækkes ved Kogning
med fortyndet Svovlsyre, Opløsningen fældes
med Kalkmælk, og Bundfaldet udkoges med 90
%-holdig Alkohol; af denne Opløsning udskilles
ved Afkøling det tungtopløselige Cinkonin,
hvorefter Opløsningen neutraliseres med
Svovlsyre og oparbejdes paa Kinin. Af Moderluden
fra Kinin og Cinkonin lader Cinkonidin sig
udfælde som vinsurt Salt, og i Moderluden herfra
fældes Kinidin med Kaliumjodid. Kinidin,
der er tungtopløselig i Vand, letopløselig i
Alkohol og Æter, krystalliserer af disse
Opløsninger i Forbindelse med Opløsningsmidlet; af
Benzol krystalliserer det vandfrit, det smelter
ved 171,5°, drejer det plansatte Lys til højre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
