Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kinesiske Oldsager - kinesisk-japanske Krig 1894-95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han-Dynasti (206 f. Kr. til 8 e. Kr.), til hvilken Tid
ogsaa Bygningen af den store kin. Mur
henregnes. Ligesom Ornamentikken tidligt
opnaaede Særpræg — der kendes dog et
ældgammelt naturalistisk Trin —, men derefter sejgt
fastholdt dette, skal ogsaa Resterne af tidlige
Bygningsværker tyde paa Lighed med senere
Tids. Men, som ialt anført, er Studiet endnu
paa et meget usikkert Stadium.
H. A. K.
kinesisk-japanske Krig 1894—95. Denne
havde sin egl. Grund i Kampen om Hegemoniet
i Østasien, medens den ydre Anledning var
Udbrud af Uroligheder i Korea, hvor Kina og
Japan har kæmpet om Herredømmet siden
Kristi Fødsel. Ved Traktat af 1876 anerkendte
Japan Koreas Uafhængighed; men da der 1885
udbrød Uroligheder, blandede baade Japan og
Kina sig i Striden og tvang Kongen til at
oprette en Hær for at kunne haandhæve den
offentlige Ro; hvis denne ikke var tilstrækkelig,
skulde de to Magter i Forening træde hjælpende
til. Da Revolutionspartiet Maj 1894 truede
Kongen, henvendte denne sig til Kina om Hjælp,
og dette sendte 4 à 5000 Mand til Korea uden
at avertere Japan derom. Mikadoen landsatte
derpaa i Juni en kombineret Brigade i
Chemulpo og opfordrede Kina til i Forening at
hidføre fredelige Tilstande. Opfordringen blev
afvist; Japan landsatte endnu en Brigade og
tilstillede Kina et Ultimatum, hvori erklæredes,
at enhver yderligere Afsending af kin. Tropper
til Korea vilde blive betragtet som en
Krigserklæring. Da Kina ikke vilde give efter, blev
Krigen uundgaaelig, tilmed da Japan tvang
Kongen af Korea til at antage en
japanesisksindet Regering. 22. Juli forlod den kin.
Gesandt Tokio, og en ny Troppetransport
afsendtes til Korea.
Ang. Kinas Stridskræfter, se Kina (Afsn.
»Hærvæsen og Flaade«). Japaneserne raadede
over en fortræffelig uddannet og udrustet aktiv
Hær paa 1 Garde- og 6 Liniedivisioner,
tilsammen 4000 Officerer, 57000 Mand og 8000 Heste
samt en første Reserve paa 97000 Mand.
Flaaden var kraftig udviklet og talte fl. moderne
Krydsere med hurtigskydende Skyts.
Kinesernes Plan gik ud paa at bringe
Japaneserne i Korea under en dobbelt Ild ved at
samle een Hær ved Asan ad Søvejen og en
anden ved Pjon-Yang over Land.
Søtransporten samlede sig under Dækning af 4
Krigsskibe i Flaadestationen Wei-hai-wei og forsøgte
derfra at naa Asan; dette lykkedes til Dels.
Transportdamperen »Kow Shing«, der sejlede
under eng. Flag, blev dog opbragt af 3 jap.
Krydsere, som efter forgæves at have opfordret
Kaptajnen til at overgive sig sendte den til
Bunds med en Torpedo; af 1220 om Bord
værende Soldater reddedes kun 170.
Japaneserne havde 5. Division under General
Oshima staaende ved Chemulpo og Søul og
besluttede først at gøre det af med Kineserne i
Asan under General Yen, inden de rykkede N.
paa; 9. Brigade angreb Yen 29. Juli og tvang
ham tilbage til Hong-tyn, hvorfra han Ø. om
Søul slap hen til Pjön-Yang, uden at
Japaneserne kunde forhindre det. De vilde først
afvente Forstærkning og sikre deres
Etapeforbindelser over Fusan og Gensan, inden de
fortsatte Operationerne. Det gjaldt for dem først
og fremmest om at hævde Herredømmet til
Søs, hvorfor de forstærkede deres Flaade, som
inddeltes i 2 Divisioner, der allerede 10. og 12.
Aug, viste sig uden for Port Arthur og
Wei-hai-wei. Kort efter indtraf 3. Division i Chemulpo,
og General Nodsiu, som nu raadede over
27000 Mand, besluttede at rykke frem mod
Pjön-Yang ved Tatong-Floden. For tillige at
true Kinesernes Flanker landsattes en Brigade
ved Flodens Munding, som 20.—22. Aug.
fordrev dem fra Hwan-tsju, medens en anden
Brigade landsattes i Gensan. Denne kom dog
først 8. Septbr i Kast med Kinesernes venstre
Fløj, og s. D. indtraf Marskal Yamagata i
Hwantsju for som Overgeneral at lede Hærens
videre Fremrykning. Efter fl. Kampe overskredes
Tatong-Floden, Pjön-Yang naaedes 15. Septbr,
og Byen blev derpaa indesluttet og erobret 16.
Kun 6000 Mand, mest Rytteri, undslap, medens
17000 Mand toges til Fange, deriblandt Chefen
General Tso og de fleste kin. Generaler. Yen
var falden. Japanesernes Tab var kun 300
Mand.
Den kin. Flaade under Admiral Ting havde
faaet Ordre til at føre 5000 Mand til
Tatong-Flodens Munding; men efter 15. Septbr i Port
Arthur at have faaet Meddelelse om Sagernes
uheldige Gang ved Pjön-Yang, besluttede
Admiralen at landsætte Tropperne ved Takushan
V. f. Yalu-Flodens Munding. Dette lykkedes
ogsaa 17. Septbr, idet Flaaden, 13 Skibe stærk,
dækkede Udskibningen liggende for Anker 10
Sm imod S. Her opdagedes den af den jap.
Flaade paa 12 Skibe under Admiral Ito, som
formerede 2 Eskadrer, og Kl. 1230 begyndte
Kampen, der varede til Kl. 5. Begge Parter
led meget (Kinesernes Tab var 5 Skibe og 1000
Mand, Japanesernes 400 Mand), og ingen af
dem opnaaede en Sejr. Men til Trods for, at
Admiral Ito forlod Valpladsen og Kineserne med
Transportflaaden naaede tilbage til Port Arthur,
blev Slaget alligevel et Nederlag for Kineserne,
dels fordi de havde mistet fl. Skibe, og de
øvrige var saa medtagne, at deres Istandsættelse
krævede lang Tid, dels fordi Japaneserne
allerede efter 1 Maaned havde udbedret Skaden
og saaledes blev ubetinget Herrer til Søs,
hvorefter de anlagde en Kulstation paa
Elliot-Øerne.
Til Lands kom der foreløbig Stilstand i
Operationerne, idet Yamagata kun lod sit Rytteri
rykke frem til Yalu-Floden, fordi en Opstand
var udbrudt i Korea, saa 1 1/2 Division maatte
anvendes til at dæmpe den; desuden maatte
Forsynings- og Sanitetstjenesten først ordnes.
I Slutn. af Septbr mobiliseredes II. Armé (1. og
2. Division) i Hiroshima under Marskal Oyama;
de vundne Sejre havde gjort Folket i høj Grad
offerberedvilligt. I Kina herskede derimod
lutter Forvirring, hvorfor Japan begyndte at
tænke paa at angribe Peking; men forinden maatte
Halvøen Liaotung med Flaadestationen Port
Arthur erobres, hvortil der, foruden I. Armé
(3. og 5. Division) i Suk-Tshön, raadedes over
II. Armé (1. og 2. Division) i Hiroshima; III.
Armé (4. og 6. Division) blev endvidere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
