Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kinesisk-japanske Krig 1894-95 - kinesisk Porcelæn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sejlede til Talienvan, medens Krydserne
tilslørede Foretagendet ved fra 8. Jan. at krydse
i Petshili-Strædet og at sætte Kystbyerne i
Skræk. Saaledes angrebes 18.—19. Jan.
Teng-Tshu-fu, hvor 2000 Mand landsattes, der
overskar Telegrafforbindelsen med Wei-hai-wei.
Ogsaa mod Tshifu demonstreredes. I Talienvan
forstærkedes Landgangshæren med 1. Brigade
og Belejringsparken, og Marskal Oyama fik
Overbefalingen over den. 19. Jan. afsejlede 1.
Echelon (hovedsagelig Fodfolk) og førtes under
Admiral Ito’s Bedækning til Shuntsheng-Bugtcn
S. f. Kap Shan-tung. Den naaedes 20. Jan. Kl.
3 Morgen i 20° Frost og stærk Storm, men
straks skredes til Landsætningen, efter at
Krigsskibene havde bragt et Batteri til
Tavshed og forjaget Besætningen. Allerede 21. Jan.
Aften var begge Divisioner med alle Heste
komne i Land, og s. D. indtraf 2. Echelon
(Artilleriet), medens 2. Brigade landsattes ved
Nin-hou-tshou V. f. Wei-hai-wei for at afskære
Kineserne Tilbagetoget mod V. Hæren rykkede
nu rask frem og forsøgte allerede 26. og 27.
Jan. at tage nogle af Forterne ved
Overrumpling, hvilket dog mislykkedes; efter at
Belejringsskyts 30. Jan. var kommet i Stilling, blev
de imod SV. liggende Forter med Flaadens
Understøttelse erobrede. Den næste Dag rejste sig
en heftig Storm, saa Flaaden, med Undtagelse
af nogle Krydsere, maatte søge Læ i
Shuntseng-Bugten. Først 2. Febr slog Vejret om, og
Flaaden kom atter til Stede, hvorefter den
aabnede et Bombardement paa
Søbefæstningerne, medens 4. Division og 2. Brigade fik Ordre
til at storme Byen og de østlige Landforter,
hvilket ogsaa lykkedes 3. Febr.
Søbefæstningerne, beliggende paa Øer, holdt sig derimod,
idet Kineserne forsvarede sig tappert. Natten
mellem 4.—5. Febr gjorde da jap.
Torpedobaade et Angreb paa den i Havnen liggende
Flaade, under hvilket 2 Skibe boredes i Sænk.
Kampen varede endnu til 12. Febr, da Admiral
Ting omsider tilbød at kapitulere. Forinden
Kapitulationens Afslutning aflivede han sig
ligesom to andre Marineofficerer og General Taj.
Først 14. Febr løb Japanesernes Flaade ind i
Havnen og tog hele Flaadestationen samt 10
kin. Krigsskibe i Besiddelse.
Allerede fra Aarets Beg. havde det kin.
Kronraad (Tsunglijamen) indledet
Fredsunderhandlinger; men disse afbrødes 12. Febr, og
imidlertid fortsattes Krigsføringen ved Liao-ho-Floden,
idet Kineserne gentagne Gange med stor Styrke
angreb 3. Division i Hai-tsheng (17. og 22. Jan.,
16. og 21. Febr). Efter at Wei-hai-wei var
erobret, optog Japaneserne Operationerne,
Nodsiu angreb 28. Febr Kineserne og kastede dem
tilbage paa Nju-tshuan, saa han 1. Marts naaede
Maitsu, medens 1. Division kom til In-tsu og 3.
Division Dagen efter til Liao-jan-tshou, hvorfra
den dog straks vendte tilbage. 4. Marts
beordredes In-tsu og Nju-tshuan angrebne, hvilke
Punkter General Sung endnu holdt besat med
28000 Mand. Der kæmpedes haardnakket begge
St., saa Nju-tshuan først Kl. 11 Aften faldt i
Japanesernes Hænder, idet Kineserne mistede
2400 Mand og 20 Kanoner. Sung tog derpaa
med c. 11000 Mand Stilling ved
Thien-tshuan-tai, idet den kraftige Modstand i In-tsu havde
hindret Japaneserne i at afskære ham
Tilbagetoget. Nodsiu forfulgte med 1. og 5. Division,
tilføjede Sung 9. Marts paa ny et Nederlag og
sprængte efterhaanden hele hans Hær fra
hinanden, saa at Vejen til Peking nu laa aaben for
Japaneserne. Nodsiu udnævntes til Feltmarskal.
Imidlertid var Li-Hung-Chang 19. Marts
indtruffen i Shimonoseki med fornøden Fuldmagt
til at afslutte en Vaabenstilstand, og denne kom
ogsaa i Stand 31. Marts, hvortil den
Omstændighed bidrog, at en Fanatiker 24. Marts
Saarede den kin. Afsending med et Pistolskud.
Operationerne skulde hvile i Provinserne
Liao-tung, Petshili og Shan-tung indtil 21. Apr.,
medens Krigen andensteds kunde fortsættes. Denne
Undtagelse hidrørte fra, at Japaneserne endnu
ønskede at erobre Formosa. 23.—24. Marts
toges Pescadores-Øerne, uden at Kinas sydlige
Flaade gjorde noget Forsøg paa at hindre det,
og derefter landsattes Tropper af III. Armé paa
Formosa. Ellers standsede Krigen; kun
bombarderedes 27. Marts Haj-tshu, en Havn 300 km
NØ. f. Nanking, og de der landsatte Tropper
tilføjede Kineserne store Tab. Man vilde derfra
angribe Kejserkanalen, hvortil IV. Armé under
Prins Komatsu holdtes rede i Hiroshima.
Præliminærfreden af 17. Apr. endte Krigen.
Kina anerkendte Koreas Uafhængighed og
afstod Pescadores-Øerne, Formosa og Halvøen
Liaotung; det forpligtede sig endvidere til at
betale 200 Mill. Tael i Krigsskadeerstatning og
til at afslutte en Handelstraktat med Japan.
Det okkuperede Omraade skulde i øvrigt straks
rømmes med Undtagelse af Wei-hai-wei, der
kunde holdes besat, til de første 100 Mill. Tael
var betalte.
Da Rusland ikke kunde godkende disse
Betingelser, henvendte det sig til Frankrig og
Tyskland for i Fællesskab at tvinge Japan til
Eftergivenhed. 23. Apr. overrakte de tre
Magters Gesandter en Note i Tokio med Protest
mod Liaotungs Afstaaelse. Japan turde ikke
lade det komme til Krig og erklærede sig 5.
Maj beredt til at falde til Føje imod at faa
70 Mill. mere i Krigsskadeerstatning, hvorefter
Freden ratificeredes 8. Maj. (Litt.: Müller,
»Der Krieg zwischen China und Japan
1894—95« [Berlin 1896]; Löbell’s »Jahresberichte«
[1895]).
P. Nw.
kinesisk Porcelæn. Iflg. gl. Skrifter skal
k. P. være tilvirket omtr. 2600 Aar f. Kr. Denne
Myte synes bekræftet, da man i ægypt. Grave
fra mindst 2000 Aar f. Kr. fandt smaa kin.
Porcelænsvasker. Ved nøjere Forskning heraf
opdagedes det dog, at de Inskriptioner, der
fandtes paa disse, var Citater af kin. Digte
fra Tang-Dynastiet (618—960 e. Kr.). Flaskerne
maa altsaa være nedlagt i Gravene efter den
Tid. Under Sul-Dynastiet (581—617 e. Kr.)
omtales 2 Slags Lervarer, hvoraf den ene
sammenlignes med Nefrit (Jade) og altsaa har
Porcelænets særlige Egenskaber: det
gennemsigtige og haarde. Dette stemmer ogsaa med
en arab. Rejsendes Beretning fra 9. Aarh.
Tilvirkning af virkeligt Porcelæn kan i alt Fald
trygt sættes til samme Aarh.
I denne første Periode fremstilles k. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
