Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kinnekulle - Kinnereth - Kinnor - Kino - Kinoidindraaber - Kinolin - Kinolinfarvestoffer - Kinolinkarbonsyrer - Kinon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skovhuggerarbejder af forsk. Slags; den sidst nævnte
anvendes ligeledes til Cement. Som Følge af sit
Kalkstensunderlag har K. en yppig Vegetation.
Smukke Skove bedækker endnu den nordøstlige
Del af Bjerget. K., som omfatter tre hele og
Dele af to Kirkesogne, har fl. gl., velbyggede
Herresæder at opvise. Af Bjergets mange
Grotter er Apostlagrottan og Mörkeklef
de mærkeligste. Fra sit højeste Punkt
frembyder K. en storslaaet Udsigt over Venern og
Vestgöta-Sletten. Se i øvrigt
Vestgöta-Bjergene. (Litt.: G. Holm och H. Munthe,
»K., dess Geologi och den tekniska användningen
.af dess bergarter« [Sthlm 1901]).
(E. B-n.). J. P. R.
Kinnereth [ki’nereþ], se Gennesaret.
Kinnor (hebr.), et hos Hebræerne
forekommende Strengeinstrument, der allerede omtales
i de 5 Mosebøger, og som spillede en betydelig
Rolle ved Tempeltjenesten. Det har nærmest
været bygget som en lille Harpe, trekantet, let
at bære, af kostbart Træ, Iben- ell. Sandeltræ,
og forsynet med 9 Strenge af Kamelhaar; det
spilledes i Reglen med et Plektron, undertiden
ogsaa med Fingrene.
S. L.
Kino, Kinogummi, er en Fællesbetegnelse
for fl. forsk., indtørrede garve- og
farvestofholdige Plantesafter, der bruges til Garvning og
Farvning. 1) Amboina-, Malabar-,
Ostindisk K. faas af Pterocarpus Marsupium,
idet der i Blomstringstiden gøres Indsnit i
Stammen, af hvilken Saften flyder ud. Denne stivner
og tørres i Luften og gaar derefter i Handelen
i Form af smaa, glinsende, mørkt rødbrune
Stykker. Den er kun delvis opløselig i Vand,
men opløses let i Alkalier og stærk Alkohol.
Fortyndede Syrer frembringer et rødbrunt
Bundfald, der tidligere betegnedes som
Kinogarvesyre, men som ikke er noget særligt
kemisk Individ. Hovedbestanddelene i K. er
Kinoin, C14H12O6, der danner farveløse
Prismer og farves rødt af Ferriklorid, og
Kinorødt, C28H22O11, der farves grønt af
Ferriklorid. 2) Butea-, Bengal-, Orient-,
Palas-, Dhak-K. faas af Butea frondosa,
ligner foregaaende, men er opløselig i Vand;
den kommer ikke i den europæiske Handel. 3)
Australsk, Botanybay-,
Eucalyptus-K. faas af talrige Arter Eucalyptus; den
danner smaa rødbrune ell. sort-brune Korn, der
ikke er fuldstændig opløselige i Alkohol, de
fleste Sorter heller ikke i Vand. 4)
Vestindisk, Jamaica-K. faas af Coccoloba
uvifera i Vestindien og Sydamerika, men udgør
ligesom 5) Vestafrikansk, Gambia-K.,
der faas af Pterocarpus erinaceus, kun en
meget ringe Handelsartikel. Foruden til Garvning
og Farvning finder K. ogsaa nogen Anvendelse
i Medicinen.
K. M.
Kinoidindraaber faas ved at opløse 2 Dele
Chinoidin (s. d.) i en Blanding af 17 Dele
fortyndet Vinaand og 1 Del Saltsyre paa 25 %.
Er anvendt som Middel mod Koldfeber.
E. K.
Kinolin (Chinolin), C9H7N, er en
kvælstofholdig organisk Base, hvis Bygning er
analog med Naftalinets, C10H8, idet dens Molekyl
i St f. en Gruppe CH i den sidstnævnte
Forbindelse indeholder et Kvælstofatom. K. blev
opdaget af Gerhardt 1842 ved Ophedning af Kinin,
Cinchonin ell. Stryknin med Kaliumhydroxyd.
Den kan fremstilles syntetisk efter Skraup’s
Metode ved Ophedning af Anilin med Glycerin,
Nitrobenzol og Svovlsyre: C6H5NH2+C6H5NO2
+ 2C3H5(OH)3 = 2C9H7N + 7H2O + O;
ligeledes faas det af Amidobenzaldehyd ved
Opvarmning med Acetaldehyd og Natron. K.
forekommer i Stenkulstjære og i Bentjære. Det
danner en farveløs, olieagtig, stærkt
lysbrydende Vædske, der har en ejendommelig Lugt. K.
koger ved 238° og har Vægtfylde 1,09; det er
en meget hygroskopisk Forbindelse; det finder
p. Gr. a. sin antiseptiske Virkning Anvendelse
i Medicinen, opløst i Alkohol f. Eks. til
Pensling af Hals og Mundhule. Som tertiær Base
forener det sig direkte med Alkyljodider; med
Syrer danner det krystallinske Salte, af hvilke
nogle, f. Eks. Tartratet og Salicylatet, har faaet
medicinsk Anvendelse. Fl. Alkaloider er
Afledningsprodukter af K.
(O. C.). R. K.
Kinolinfarvestoffer. Med Kinolin ell.
Kinolinderivater som Udgangspunkt fremstilles nogle
Farvestoffer, som benævnes K. Til disse hører
Cyanin ell. Kinolinblaat, C29H35N2J,
som fremstilles ved Indvirkning af Alkalier paa
det Reaktionsprodukt, som opstaar af
Amyljodid og en Blanding af ækvivalente Mængder
Kinolin og Lepidin (γ-Metylkinolin). Cyanin
danner grønligglinsende Krystaller, som er
uopløselige i koldt Vand; varmt Vand opløser det
vanskelig med violblaa Farve; denne Opløsning
mister sin Farve ved Tilsætning af Saltsyre.
Cyanin benyttes i Fotografien til Fremstilling
af farvefølsomme Plader. Et andet K. er
Kinolinrødt, C26H19N2Cl, som opstaar ved
Indvirkning af Benzoëtriklorid paa en Blanding af
Kinaldin og Isokinolin i Nærværelse af
Klorzink; Kinolinrødt danner mørkbrunrøde,
bronzeglinsende Naale, som er uopløselige i koldt,
men nogenlunde opløselige i varmt Vand; i
Alkohol opløses de med rød Farve og gulrød
Fluorescens. Kinolinrødt har lgn. Anvendelse
som Kinolinblaat. — Kinofthalon
(Chinopthalon) ell. spritopløseligt
Kinolingult, C18H11NO2, fremstilles ved Ophedning af
Kinaldin med Fthalsyreanhydrid og Klorzink og
danner et gult Pulver, som er uopløseligt i
Vand, men tungtopløseligt i Alkohol med gul
Farve. Det anvendes til Fremstilling af
vandopløseligt Kinolingult (se
Kinaldin).
(O. C.). R. K.
Kinolinkarbonsyrer. Disse Syrer danner
Salte baade med Syrer og med Baser, og deres
Karboxylgruppe (COOH) lader sig let erstatte
af Brint. Der eksisterer 7
Monokinolinkarbonsyrer; den almindeligste Dannelsesmaade for
disse beror paa Iltningen af de tilsvarende 7
Metylkinoliner med Kromsyre ell. fortyndet
Kaliumpermanganatopløsning.
γ-Kinolinkarbonsyre kaldes ogsaa Cinchoninsyre og blev
først fremstillet ved Iltning af Cinchonin; den
krystalliserer med 1 ell. 2H2O og smelter i
vandfri Tilstand ved 254°.
(O. C.). R. K.
Kinon (Chinon), Benzokinon, C6H4O2,
dannes ved Fraspaltning af to Brintatomer fra
Dioxybenzol (se Kinoner) og fremkommer
ved Destillation af mange Plantedele med
Brunsten og Svovlsyre, saaledes af Kinasyre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
