Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 920 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirchbach, Hugo Ewald - Kirchbach, Wolfgang - Kirchberg - Kircher, Athanasius - Kirchhain - Kirchheim unter Teck - Kirchheiner, Johan Frederik - Kirchhoff, Alfred

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Løjtnant og 1845 til Kaptajn. Som saadan
udmærkede han sig ved Undertrykkelsen af
Opstanden i Erfurt 22. Oktbr 1848. Brigadegeneral
blev han 1863 og førte i Krigen 1864 mod
Danmark 21. Infanteribrigade. Som Chef for 10.
Division kæmpede han med megen Dygtighed i
Krigen 1866 bl. a. ved Nachod, Skalitz og
Schweinschädel. I og efter Krigen 1870—71
kommanderede han 5. Armékorps og deltog i
Kampene ved Weissemburg, hvor han saaredes,
ved Wörth og ved Sedan. Senere dækkede han
det store Hovedkvarter under Paris’ Cernering
og udmærkede sig her særlig i Kampen ved
Mont Valérien. Ved sin Afskedigelse 1880
ophøjedes han i Grevestanden. Til Minde om K.
fik saavel det 46. Infanteriregiment som Fort
10 ved Strassbourg hans Navn. (Litt.: Keil,
»General, Graf v. K., das Lebensbild eines
Helden« [Berlin 1909]).
(B. P. B.). O. M.

Kirchbach [’kerKbak], Wolfgang, tysk Forf.,
ovenn. F. K.’s Broder, f. i London 18. Septbr
1857, d. i Dresden 8. Septbr 1906. K. fik sin
Opdragelse i Dresden. Han studerede først
Musik, senere Filosofi og Historie og begyndte
sin Forfatterbane i München 1879, hvor han
1884 blev Formand for den nylig stiftede
»Münchener Journalisten- und
Schriftstellerverein«. 1888 flyttede han til Dresden for at
overtage Redaktionen af »Magazin für die
Literatur des In- und Auslandes«. Han har
udgivet »Märchen« (1879); Novellesamlingerne
»Kinder des Reichs« (2 Bd 1883), »Miniaturen«
(1893), Romanerne »Salvator Rosa« (2 Bd 1880;
overs. paa Dansk 1883), »Der Weltfahrer«
(1891), »Das Leben auf der Walze« (1892),
»Ausgewählte Gedichte« (1883), Tragedien
»Waiblinger« (1886) samt Lystspillene »Der
Menschenkenner« (1884), »Die letzten
Menschen« (1890) og »Warum Frauen die Männer
lieben«. Han var en behændig Forf., som yndede
at tage alle den nyeste Tids Ideer i sin
Tjeneste. Som Kritiker øvede K. til Tider betydelig
Indflydelse.
(C. A. N.). C. B-s.

Kirchberg [’kerKbærk], By i Sachsen’s
Kreis Zwickau, 12 km SSØ. f. Zwickau i
Erzgebirge ved Jernbanelinien
Wilkau—Wilzschhaus, har c. 9000 Indb., Tekstilindustri,
desuden Garveri, Kram- og Kvægmarked.
G. Ht.

Kircher [’kerK_ər], Athanasius,
tysk-romersk Lærd (1602—80), blev Prof. i
Matematik og østerlandske Sprog i Würzburg; men
da Gustaf Adolf 1631 nærmede sig, flygtede han
og opholdt sig siden i fl. Aar i Avignon. Senere
gik han til Rom, hvor Paven gjorde ham til
Prof. i Matematik ved Collegium Romanum.
Allerede i hans Ungdom havde en Bog om
Rejsningen af en Obelisk i Rom under Sixtus
V hos ham vakt en glødende Interesse for det
gl. Ægypten. I Rom fik han koptisk-arabiske,
af Pietro della Valle hjembragte Haandskrifter
mellem Hænder og arbejdede sig ved Hjælp af
dem ind i det hidtil lidet undersøgte koptiske
Sprog. Frugterne nedlagde han i Prodromus
Coptus (1636) og Lingua Ægyptiaca restituta
(1643). K. tog nu fat paa Hieroglyfindskrifterne
paa Roms Obelisker, som han gav sig til at
overs. uden videnskabeligt Grundlag i
Værkerne Obeliscus Pamphilius (1650) og Ødipus
ægyptiacus (3 Bd, 1652—56). Kun et eneste Tegn
har han oversat rigtig: Øksen , Tegn for
»Gud«, som han gengiver ved dii immortales;
alt andet er urigtigt. K. skal have opfundet
Laterna magica; han opfandt i det hele fl. fys.
Instrumenter, bl. a. et Hulspejl, som han har
beskrevet i Specula melitensis (1638); andre af
sine Opfindelser — alle vistnok lidet praktiske
— beskriver han i Ars magna Lucis et Umbræ
in mundo (1645—46). K. gav sig ogsaa af med
magnetiske Forsøg og skrev om Musik,
Musurgia universalis (2 Bd, 1650). Hans Mundus
subterraneus (2 Bd, Amsterdam 1665) handler om
Kæmper og Drager o. s. v. og indeholder, som
næsten alle hans Skr, mange Urimeligheder og
Fejltagelser. I sin Polygraphia (1663) har han
forsøgt en Universalskrift, anvendt paa 5 Sprog;
den handler tillige om Stenografi m. m. Han
skrev ogsaa om Kina: China illustrata (1667).
Det af ham i Rom grundede Museo Kircheriano
tilhører nu den ital. Stat. Hans Skr er
udkomne i mange Oplag, men har kun Bet. som
Kuriositeter. (Litt.: Brischar, »A. K.«
[Würzburg 1878]).
V. S.

Kirchhain [’kerKha^in], By i Brandenburg,
50 km SV. f. Kottbus, Knudepunkt for
Jernbanelinierne Berlin—Dresden og Halle—Kottbus,
ved Kleine Elster, har store Garverier og
Handel med Læder. (1910) 4846 Indb.
G. Ht.

Kirchheim unter Teck [’kerKha^im], By i
den württembergske Donau-Kreds i en smuk
frugtbar Egn ved Udmundingen af Lindach i
Lauter, har 4500 Indbyggere,
Bomuldsfabrikation, Uldspinderi, Damaskvæveri o. a.
G. Ht.

Kirchheiner [’kirkhajn_ər], Johan
Frederik, dansk Operasanger (Tenor), f. 5. Maj
1798 i Kbhvn, d. 11. Aug. 1865 i Farum, var
opr. Løjtnant ved det slesvigske
Kyrasserregiment, men gik 1823 til det kgl. Teater; hans
kraftige, velklingende Tenorstemme i
Forbindelse med et stateligt scenisk Ydre skabte ham
snart en fremragende Stilling ved Operaen,
hvor han i en i Rk. af c. 20 Aar kom til at bære
alle de store Tenorpartier i det løbende
Repertoire. Det var dog navnlig de Roller, der
kræver stærke Udtryk for Lidenskab ell. Følelse,
hvori han særlig udmærkede sig, hvorimod
Koloratur og Elegance ell. Lethed i Foredraget
var hans svage Sider; derfor nævnes
Masaniello i »Den Stumme« som hans ypperste
Fremstilling; men ogsaa som George Brown i »Den
hvide Dame«, »Fra Diavolo«, Robert i »Robert
af Normandiet«, gjorde han stor Lykke. Et
mindre regelmæssigt Levned fremskyndede hans
Bortgang fra Scenen; sidste Gang optraadte han
19. Maj 1842 som Majoren i »De danske i
Paris« og tilbragte Resten af sine Dage i
landlig Tilbagetrukkenhed.
S. L.

Kirchhoff [’kerKhåf], Alfred, tysk Geograf,
f. 23. Maj 1838, d. 8. Febr 1907, studerede
Naturvidenskab i Jena og Bonn, var derefter
1865—73 Lærer ved forsk. Skoler, saaledes ved
Krigsakademiet i Berlin. 1873 blev han Prof. i
Geografi ved Univ. i Halle. K. indtog i Slutn. af
forrige Aarh. en af de første Pladser blandt
Tysklands videnskabelige Geografer og hørte
nærmest til den dualistiske Skole, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>