Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirke (Troldkvinde) - Kirkeaar - Kirkebakke - Kirkebetjente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres menneskelige Skikkelse tilbage. I et helt
Aar opholder han og hans Mandskab sig saa i
Fryd og Glæde hos K. Da Odysseus derefter
indtrængende anmoder K. om at lade ham
drage videre, giver hun ham gode Raad for Resten
af Vejen. Saavel Scenen, hvor K. forvandler
Odysseus’es Rejsefæller, som den, hvor Odysseus
efter at have modstaaet Trolddommen med
draget Sværd trænger ind paa K., er nogle Gange
fremstillede paa Vasebilleder. Som Søn af K.
og Odysseus nævntes i senere Digte Telegonos;
paa et Plyndringstog dræber Telegonos sin
Fadder uden at kende ham. Da Sagen oplyses, fører
han dybt bedrøvet Penelope og Telemachos
tillige med Faderens Lig til K.’s Ø; senere ægter
han Penelope, medens K. bliver gift med
Telemachos. — Ogsaa Iason og Medea besøgte K.
paa Tilbagevejen fra Argonautertoget. Idet
Telegonos bliver Grundlægger af den ital. By
Tusculum, fortælles det i sene Sagn, at K. paa
Solgudens Vogn var flyttet til Italien og havde
taget Bolig i Circeo i Latium.
H. A. K.,
Kirkeaar kaldes til Forskel fra det
borgerlige Aar den fast ordnede og aarlig
tilbagevendende Kreds af Festdage, hvorom Menighedens
Gudstjeneste samler sig. Det uddannede sig
efterhaanden med den regelmæssige
Helligholdelse af Søndagen samt Mindefesterne ved Paaske-
og Pinsetid som Udgangspunkter. Senere kom
Julen til, og snart fyldtes det i den kirkelige
Udviklings Løb med Fester for Jomfru Maria
og Helgener, saa at Reformationen ogsaa paa
dette Punkt maatte reformere. Her traadte
imidlertid Forskellen mellem den calvinske og den
lutherske Reformation tydelig frem, idet denne
sidste modsat den første gerne beholdt, hvad
der i Tidens Løb havde udviklet sig, naar det
blot ikke stred mod Skriften. Paa luthersk
Grund blev altsaa kun Fester som Kristi
Legemsfest, Marie- og Helgenfester strøgne af
Kirkeaaret. Medens det gr. Kirkeaar begynder
1. Septbr, begynder det rom.-kat. og det
protestantiske 4. Søndag før Jul, 1. Søndag i Advent.
Med Adventstiden (Advent ɔ: Ankomst), der skal
berede Menigheden til at fejre Julen, Festen
for Frelserens Komme til Jorden, begynder
nemlig den første Halvdel af Kirkeaaret,
Herrens Halvaar, der ligesom fremstiller Frelserens
Liv og Gerning, idet det grupperer sig om de
3 store Fester Jul, Paaske og Pinse. Efter
Julefesten og Kristi Omskærelsesdag, der falder
sammen med den borgerlige Nytaarsdag,
kommer Epifanietiden, hvis Længde er forsk., efter
som Paasken kommer tidlig ell. sent; derefter
følger Fastetiden ell. Passionstiden, der
omfatter de 7 Uger før Paaske og slutter med den
store ell. stille Uge med Skærtorsdag og
Langfredag. Saa kommer Paasken, Kristi
Opstandelsesfest, og endelig 7 Uger efter Pinsen til Minde
om Menighedens Stiftelse ved Aandens
Udgydelse. Den 40. Dag efter Paaske er Mindedag for
Kristi Himmelfart. Til Halvaarets Karakter
svarer de udvalgte Stykker af den hellige Skr.
(Epistler og Evangelier), der oplæses ved
Gudstjenesten. Den lutherske Kirke overtog den gl.
Terikoperække fra Romerkirken, men 1885 er
der i Danmark udkommet en ny Tekstrække,
som nu veksler med den første, i Norge 1887 to
ny Tekstrækker, der veksler med den gl. —
Den 2. Halvdel af Kirkeaaret, der begynder
med Trinitatisfesten ell. Treenighedsfesten 1.
Søndag efter Pinse, fremstiller Menighedens
jordiske Kaar under den himmelfarne Herres
Varetægt (Menighedens Halvaar, det festløse
Halvaar). Efter den følger 22—27 Søndage efter
Trinitatis, efter som Paasken falder tidlig ell.
sent. Af andre Festdage har man i vort K. kun
beholdt Marie Bebudelsesdag (25. Marts,
henlagt til 5. Søndag i Fasten) og Allehelgensdag
(1. Novbr, henlagt til den nærmest flg.
Trinitatissøndag). De andre Festdage,
Helligtrekongersdag og Tredjedagsgudstjenesten paa de 3
store Højtider afskaffedes 1770 under Struensee.
1685 blev de forsk. Bededage slaaet sammen
til en »almindelig Bededag«, der henlagdes til
4. Fredag efter Paaske. (Litt.: W. Rothe,
»Det danske Kirkeaar« [4. Udg. 1878]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Kirkebakke kaldes paa Landet i Norge det
Stykke Mark, hvorpaa en Kirke er opført, og
som støder umiddelbart op til den og
Kirkegaarden. (»Bakke« betyder i denne
Sammenhæng ikke Skraaning, hældende Terrain, men
ligesom i »Græsbakke« Grund, Jordbund
overhovedet). Paa K. samles Folket før og efter
Gudstjenesten, og her oplæses til Dels endnu
Bekendtgørelser af lokalt ell. alment Indhold.
Det sidste er en Skik, som stammer fra den
ældste kristne Tid; i Gulatingsloven omtales fl.
St. kirkiusokn, d. e. Mødet af de Kirkesøgende,
som passende St. for visse Slags Lysninger. I
protestantisk Tid traadte i saa Henseende i St
f. K. Prædikestolen, hvilket imidlertid et Par
Reskr. af 3. Marts og 21. Apr. 1683, Christian
V’s Lov 2—4—18 og L. 24. Juli 1827 modsatte
sig, idet de efterhaanden atter henviste de
fleste deslige Kundgørelser til at foregaa paa
K. Ved L. 16. Juli 1920 er Læsning paa K.
afskaffet. (Litt.: L. Aubert. »De norske
Retskilder«, S. 272—73).
(E. H.). Abs. T.
Kirkebetjente, i Danmark og Norge den
fælles Benævnelse paa de kirkelige Bestillingsmænd,
som ikke har modtaget gejstlig Ordination, og
som derfor kun kan udøve saadan Gerning i
Kirkens Tjeneste, hvortil Ordination ikke er
fornøden. Den K., som fra gl Tid har spillet den
vigtigste Rolle, er Degnen ell., som han ogsaa
betegnedes, fordi det hørte med til hans
Bestilling at besørge Klokkeringningen, Klokkeren.
Ved Skoleanrdg. 1814 nedlagdes i Danmark alle
Degneembeder, og deres Forretninger fordeltes
mellem Skolelærerne i Sognet, saaledes at
navnlig den, der særlig beskikkes til Kirkesanger,
foruden at lede Kirkesangen har Forpligtelse til
at besørge; de fleste af de tidligere til
Degneembederne henlagte Forretninger, saasom at bistaa
Præsten ved Altertjenesten, læse i Kirken i
Præstens Forfald (se Messefald), anbringe
Salmenumrene, ombære Kirketavler og tømme
Kirkebøsser, besørge vasa sacra til og fra
Kirken m. v. Et vist Indbegreb af kirkelige
Forretninger er dog paalagt Kirkebyens Skolelærer,
til hvis Forretninger det navnlig hører at føre
Kommunionbogen, Tillysningsbogen og det ene
Eksemplar af Kirkebøgerne. Endelig besørger
enhver Skolelærer for sit Distrikt alene, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
