Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 7 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkesyn - Kirketavler - Kirketiende - Kirketonearter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overslag over de ved Kirke og Kirkegaard
paakrævede Udgifter, bl. a. til Vedligeholdelse.
Saafremt paapegede Mangler ikke bliver
udbedret, gives Indberetning til Overtilsynet.
Dersom Sogne- ell. Kommunestyret ikke opfylder
sine lovlige Forpligtelser m. H. t. Kirkens
Udstyr, Indretning og Vedligeholdelse inden en af
Overtilsynet sat Frist, kan dette undergive
Sagens Afgørelse ved Skøn. Lader privat Kirkeejer
paaklagede Mangler ikke udbedre inden den
fastsatte Frist, falder Kirken med alt dens Gods
tilbage til Menigheden, hvorhos Kirkeejeren er
forpligtet til at erstatte Omkostningerne ved de
paaklagede Manglers Udbedring.
K. Ø.

Kirketavler, se Kollekt.

Kirketiende, se Tiende.

Kirketonearter. Herunder forstaas de paa
en vis Rk. Skalaer byggede tonale Forhold, der
endnu anvendes ved den gl. Kirkesang i den
katolske Kirke og for Kunstmusikkens Vedk.
har været bestemmende for Udviklingen fra
Middelalderens Dage indtil ind i 17. Aarh. Tidlig
er de opstaaede saavel i den orientalske som i
den lat. Kirke, som Laan fra de gammel-gr.
Oktavrækker (se Grækenland, »Musik«),
nemlig Skalaer bestaaende af diatoniske
Tonefølger og indbyrdes forsk. efter den forsk.
Plads, Halvtoneskridtet indtog i Rk. Det ældste
System (det saakaldte ambrosianske, 4.
Aarh.) bestaar af 4 saadanne Oktavrækker,
der oprindelig kaldtes med Ordenstal: 1., 2.,
3. og 4. Toneart. Senere (fra 10. Aarh.) fik de
græske Navne, hvilke imidlertid, ved en
Misforstaaelse af Angivelserne hos Ptolemaios,
ikke falder sammen med Navnene paa de
tilsvarende græske Oktavrækker. Systemet
omfatter efterfølgende fire autentiske Tonearter:

1. Doriske	Toneart	D E^F G A H^C D
2. Frygiske	—	E^F G A H^C D E
3. Lydiske	—	F G A H^C D E^F
4. Mixolydiske	—	G A H^C D E^F G

Grundtonen for disse Tonearter er
Begyndelsestonen.

Senere udvides Systemet til det saakaldte
gregorianske System (7. Aarh.), idet
hver af de nævnte 4 autentiske Tonearter faar
sin Sidetoneart.

Derved opstaar 4 ny Tonearter, de saakaldte
plagale, hvilke afledes af de respektive
autentiske derved, at man forlægger den i øvre
Halvdel liggende Rk. af 4 Toner — i »dorisk«
Rækken A—D, i »frygisk« Rækken H—E o. s. fr.
— en Oktav ned og lader den ny »plagale«
Skala begynde hermed, med andre Ord man
transponerer vedk. autentiske Oktavrække ned
til Underkvarten. Det gregorianske System
bestaar altsaa af ialt 8 Oktavrækker, nemlig
foruden de allerede opførte 4 »autentiske« tillige
flg. 4 »plagale«:

Hypooloriske	Toneart	A H^C D E^F G A
Hypofrygiske	—	H^C D E^F G A H
Hypolydiske	—	C D E^F G A H^C
Hypomixolydiske	—	D E^F G A H^C D

Hele Rk. af 8 Tonearter kaldtes ogsaa med
Ordenstallene 1—8„ saaledes at alle de
autentiske Tonearter faar de ulige Tal 1—7, alle de
plagale Tonearter de lige Tal 2—8. De plagale
Tonearter er ikke af samme Selvstændighed
som de autentiske, hvilket viser sig i, at de
har samme Grundtone (»Finalis«) som deres
respektive autentiske, hvilken Grundtone i de
autentiske ligger i Begyndelsen, i de plagale
derimod ligger i Midten af Skalaen. Den
plagale Toneart er derfor egl. samme Toneart
som den respektive autentiske, blot i dybere
Udgave. Den »doriske« og den
»hypomixolydiske« Toneart er saaledes, uagtet de er ens i
Omfang (»Ambitus«), ganske forsk., idet den
førstnævnte har Grundtonen D, den sidstnævnte
Grundtonen G. Denne Forskel giver de
autentiske og de plagale Tonearter forsk.
Grundpræg: Melodier efter autentiske Tonearter
stiger opad i en Oktav fra Grundtone til
Grundtone, hvorimod Melodier efter plagale
Tonearter drejer sig rundt om deres Midtpunkt
(Grundtonen). Middelalderen kaldte de første
for »mandlige«, de sidste for »kvindelige«.

Det vil ses, at i ovenn. System af 8 K.
mangler som autentiske Tonearter 3 Skalaer resp.
med A, H og C som Udgangspunkt og
Grundtone. Oktavrækken paa H var ubrugelig p. Gr.
a. den der forekommende formindskede Kvint
(H—F); derimod havde de to andre
Oktavrækker paa A og paa C i Praksis uden Tvivl længe
været i Brug, men i Systemet optoges de først
— med tilhørende to plagale Tonearter — i 16.
Aarh. (Glareanus’ »Dodekachordon«) og
tillægges Navnene henh. »Æoliske Toneart« og
»Ioniske Toneart«. Det fuldkomne System bestaar da
af i alt 12 K., nemlig flg. 6 autentiske og 6
plagale (Grundtonen er markeret med Værdien af
en Halvnode):

        1. Dorisk.


        2. Bypodorisk.


        3. Frygisk.


        4. Hypofrygisk.


        5. Lydisk.


        6. Hypolydisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>