Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirunavaara - Kirurg - Kirurgen - Kirurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet den i de moderne Jernværker udskilles ved
Hjælp af Thomas-Processen og anvendes til
Gødningsstoffer. Jernmalmen er omgivet af
eruptive Bjergarter og synes selv at være af
eruptiv Oprindelse. K. er den største Forekomst
i Europa af en saa jernrig Malm. Brydningen
lettes derved, at Malmen træder frem i Dagen.
Næsten al den brudte Malm udføres, mest til
Tyskland, men ogsaa til England o. a.
Industrilande. Ved Overenskomst mellem den sv. Stat
og Bjergværksselskabet er det bestemt, at der
i Løbet af Aarene 1908—32 kun maa brydes
ialt 103100000 t Malm i K. 1914 brødes 2,7 Mill.
t Malm i K., Værdi 21,4 Mill. Kr.
G. Ht.
Kirurg, se Kirurgi.
Kirurgen, se Acanthurus.
Kirurgi (af gr. χείρ Haand og ἔργον, Værk,
Arbejde) betyder oprindelig den Del af den
praktiske Lægegerning, der udførtes med
Haanden, men nu til Dags er der en jævn
Overgang mellem K. og Medicinen, saaledes at
den skarpe Adskillelse mellem Kirurger (de
praktisk uddannede) og Læger (de
studerede) ikke kan opretholdes mere. De to Fag
mødes i et Grænseomraade og arbejder
sammen i Diagnostik og Terapi. K. deles i major
(Stor-K.), den egl. Operationsvirksomhed, og
minor (Smaa-K.), de Indgreb, enhver Læge bør
kunne gøre. Operationslæren kaldes ogsaa
Akiurgi.
K. har udviklet sig fra et fysiologisk
Stadium, paa hvilket Mennesket paa sig selv har
foretaget smaa Indgreb (Fjernelse af
Fremmedlegemer, Aabning og Udpresning af
Smaabylder o. l.). Senere fik enkelte Personer Ry
for at kunne udføre den Slags Operationer med
større Færdighed end andre, og K. gik da over
paa Enkeltmands Haand. Primitiv K. udøves
stadig af Naturfolkene, dels med religiøse
Formaal (Infibulation, Circumcision), dels med
kosmetiske (Perforation af Øre, Næseskillevæg,
Læbe). De anvender dog ogsaa saa
indgribende Operationer som Stensnit, Opslidsning af
Urinrøret, Bugsnit, Kejsersnit, Kastration og
Trepanation. Primitive Stæroperationer
forekommer hos enkelte Folkeslag.
Saarbehandlingen er vidt fremskreden hos Naturfolkene og
en vis Bandageringskunst forefindes.
(Bartels, »Die Medicin der Naturvölker«, 1893).
— Hos Kulturfolkene staar de i visse ægypt.
Papyrusruller meddelte Oplysninger om
Operationer (Amputation, Kastration) som ældst,
men man ved kun lidet om disse, idet
Teksterne mest er ren Medicin. Af Afb. paa
Monumenter kan maa slutte, at K. har været vidt
fremskredet. Der vises Lancetter, Pincetter,
Katetere, Uterinspejle m. m. Den Hieroglyf,
der betyder Læge, bestaar af et Brændejern og
en Morter. I Gravene er der fundet Benbrud
forbundne med Skinner. — Den assyriske
Kong Hammurabi’s Love omtaler ofte
Operation, i enkelte Tilfælde som Straf (Fjernelse
af et Øre), men ellers over for Syge, hvem
Lægen skulde honorere, hvis Operationen
mislykkedes (Winckler, »Die Gesetze
Hammurabis«, 1903). For Grækernes K. var det
bestemmende, at man ikke kunde standse
Blødning, hvorfor man søgte at undgaa Operation,
hvor en saadan kunde befrygtes, og desuden,
at man ikke kendte Menneskets Anatomi, men
maatte rette sig efter, hvad Dyreanatomien
viste. Kun Menneskets Ydrelære var man
fuldstændig Herre over, og derfor blev man Mestre
i at behandle Benbrud og Forvridninger, som
man daglig havde Lejlighed til at iagttage i
Palæstra. Krigs-K. stod højt. Saar i Hovedet,
selv med Knusning af Hjerneskallen,
behandledes fortrinligt, og Trepanation udførtes ofte.
Operationer, der erfaringsmæssigt kun gav
ringe Blødning, var man ikke bange for; man
tømte saaledes Materieansamlinger i
Lungesækken og drænerede dem med en Sime.
Endetarmsfistler skar man igennem, og
Hæmorrhoider brændtes bort. (Heiberg, »Aforismer om
Hippokrates«, 1892). Med Alexandriner-Skolen
indlededes et nyt Afsnit af K.’s Udvikling, idet
man studerede de anatomiske Forhold paa Lig
og lærte at underbinde de blødende Aarer, hvis
Forløb man nu kendte. Archigenes (1.
Aarh. e. Kr.) var den første, der underbandt
ved Amputation. Rhuphos fra Efesos (2.
Aarh. e. Kr.) fremsatte først af alle Tanken
om ved Torsion (Omdrejning) af den
blødende Aare at faa Blødningen til at standse.
Galen (f. c. 130 e. Kr.) nøjedes med at trykke
Saarlæberne sammen. Om den gr. K. giver den
rom. Encyklopædist Celsius (1. Aarh. e. Kr.)
gode Oplysninger. Paa hans Tid var K. delt
ud i Specialiteter, rom. Øjenlæger fulgte
Legionerne N. paa, medens Sten- og Broksnidere
vandrede fra By til By. Celsius beskriver
mange Operationer, bl. a. for Hareskaar og
Stær, og han kender Brokbaand. Han nævner
Fødselshjælperhaandgrebet: Vending paa
Fødderne. De Instrumenter, Tiden anvendte,
kender man fra Fund i Pompeji, Karthago og
Lilleasien. Et godt Illustrationsmateriale til
Forfatternes Beskrivelser har man i de
middelalderlige Haandskrifter, i de ældste af hvilke
Miniaturerne direkte overleverer gr.
Fremstillinger af Kirurgens Gerning, medens de
senere kun giver paalidelige Instrumentbilleder,
idet det øvrige er under Indflydelse af
Samtiden. Disse Haandskrifter fremstilledes i
Klostrene, i hvilke der ofte var hele Læseskoler
(Salerno; Montpellier), men Tiden var kun lidet
produktiv, hvad nyt angaar, og kun enkelte
mauriske Forf. gav større Bidrag til K.,
navnlig Abulqasim, hvis rige Instrumentarium
blev det for Middelalderen typiske. Enkelte
store Kirurger fremstod dog, saaledes Roger
Frugardi fra Salerno, Henri fra
Mandeville o. a. Den K., man udøvede, var en
udpræget Smaa-K., i hvilken Aareladning og
Brænding med glødende Jern var det daglige
Brød. Ligesom man havde »Aarelademænd«,
Tegninger, paa hvilke Punkter viste, hvor
Operationen skulde foretages, saaledes havde man
ogsaa Figurer, der viste, hvor Brændejernet
skulde sættes, og den Slags Fremstillinger
indgik i Tidens Haandbog (»Fembilledserien«.
Johannes Ketham, Fasciculus Medicinæ). I
16. Aarh. tager K. et nyt Opsving, idet der
danner sig Skoler i Italien (Rom, Bologna) og
i Paris. Den første grundlagdes af Giovanni
Vigo (d. c. 1520), der havde mange Elever,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
