Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjerteminde - Kjerteminde Bugt - Kjertemindemergel og -ler - Kjerulf - Kjerulf, Charles Theodor Martin - Kjerulf, Halfdan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
folkevalgt Borgmester, Byraadet af 9 valgte
Medlemmer foruden af Borgmesteren som
Formand. Den hører til 4. Landstingskreds og
Odense Amts 3. Folketingskreds
(Opstillingskreds), for hvilken den er Valgsted, Odense
Amtstuedistrikt og Midtfyns Lægekreds samt 3.
Udskrivningskreds’ 126. Lægd.
Historie. K., ɔ: Byen ved Kjertinge Fjords
Munding, fik 1413 sine første
Købstadprivilegier af Erik af Pommern, der tilstod den de
samme Rettigheder som Svendborg og
Faaborg, og de er ofte senere blevne bekræftede.
K. var i Beg. af den nyere Tid en ret anselig
Handelsby, især p. Gr. a. sin gode Havn; dens
vigtigste Udførelsesartikel var vel Øl.
Handelsforbindelsen med Odense, for hvilken By K.
nærmest maatte betragtes som Losse- og
Ladeplads, var navnlig stor, da Odense dengang
endnu ikke kunde benytte Sejlløbet gennem
Odense-Fjord, men maatte søge Søen gennem Kjertinge
Fjord. Fl. store Odense Købmænd, som den
kendte Oluf Bager, havde Huse og
Handelskontorer her, og K.’s Skibe gik i Fragtfart for dem.
Med Svenskekrigen 1658—60, da K. var besat af
Fjenden og blev bombarderet af den hollandske
Flaade, der skulde dække de kgl. Troppers
Landgang her under Feltmarskal Schack, fik
den sit første alvorlige Knæk, og da Sejladsen
gennem Odense Fjord aabnedes i Slutn. af 17.
Aarh., tog dens Handel helt af. 1769 havde
den 696 Indb., i 19. Aarh. har den hævet sig
en Del, men den er dog stadig en lille By, den
næstmindste paa Fyn; dens Opland er ikke
stort. — Dens berømteste Bysbørn er
Historikeren C. Paludan-Müller, f. 1805, og Broderen,
Digteren Fr. Paludan-Müller, f. 1809. (Litt.:
»Aktstykker, udg. af Fyns Stifts litterære
Selskab«, I, S. 141 ff. [Odense 1841]; Kr. Kragh,
»K. 1413—7. Decbr 1913« [Odense 1913]; Trap,
»Stat.-topogr. Beskr. af Danm.«, 3. Udg., III Bd
[Kbhvn 1899]).
H. W.
Kjerteminde Bugt paa Fyns Østkyst,
mellem Stavres Hoved og Risinge Hoved. Dybden
i Bugten er ensartet, 12 à 13 m. I Bunden af
Bugten danner Udløbet af Kjerteminde Nor
Kjerteminde Havn, som omsluttes af to meget
lange Dæmninger. Dybden i Havnen er c. 5
m, men udenfor ligger en Barre med noget
mindre Vand.
G. F. H.
Kjertemindemergel og -ler, Betegnelse for
nogle til Paleocæn-Etagen hørende Mergel- og
Leraflejringer, der forekommer i Midt- og
Vestsjælland samt i Nordøstfyn. Se i øvrigt
Danmark, »Geologi« (Bd V, S. 540).
J. P. R.
Kjerulf, Slægt, se Kjærulf.
Kjerulf [’kæ.rulf], Charles Theodor
Martin, dansk Musiker og Musikforfatter, f.
22. Marts 1858 i Kbhvn, d. 22. Aug. 1919 i
Helsingør. Han opgav Studeringerne for at hellige
sig Musik, var i nogle Aar Sanglærer, derhos
Dirigent i adskillige Sangforeninger, men
søgte allerede som ganske ung til Journalistikken,
først til »Dags-Avisen«, og efter dennes Ophør
til »Politiken« (1886), hvor han forblev hele
sit Liv. Det var som dette Blads Musikkritiker,
K. fik sin egl. Livsopgave. Han var den fødte
Journalist, hurtig og slagfærdig, klar og let i
sin Stil, altid sikker paa at faa sine Læsere
i Tale. Samme Egenskaber udmærkede ham
ogsaa som Forf. (allerede i hans første
Ungdomsarbejder, en Række Essays over danske
Komponister, Berggreen, Gade, Heise, du Puy,
H. Rung, E. Horneman sen., J. P. E. Hartmann,
Lange-Müller (»Nord. Musiktid.«, Kria
1880—84). Samme Egenskaber findes potenserede i hans
seneste litterære Værker, hans smukke Niels
W. Gade-Biografi (1917) og hans Selvbiografi,
hvoral 2 Bd foreligger (1915 og 1916). 1903
tog K. Initiativet til Stiftelsen af »Dansk
Tonekunstnerforening«. Tillige var han alle sine
Dage den fødte Teatermand, hans Virksomhed
her, baade litt. og musik., omfatter ikke
mindre end c. 150 dram. Arbejder for de
kbhvnske Scener. Musik har han sat til flg.:
»Kejserens ny Klæder«, »Madammernes Jens«,
»Livs-Elixiren«, »Dansen paa Koldinghus«, »Naar
Klostermuren brydes«, »Det grønne Haab«, »En
Bortførelse«, »Kaserne-Arrest«, »Santa Lucia«,
»Kreolerinden«, »Skriftemaalet«, »Galla Peter«
m. fl. Fremdeles fl. Sangkompositioner.
Endelig foreligger fra hans Haand en dansk Overs.
af alle Bellman’s: »Fredmans Epistler og
Sange« (endnu ikke udg.). I sine sidste Aar
optraadte K. jævnligt som slagfærdig
Konferencier i Sverige, Finland og herhjemme.
A. H.
Kjerulf [’Kærulf], Halfdan, norsk
Komponist, f. i Kria 15. Septbr 1815, d. 11. Aug.
1868 ved Grefsen Bad, røbede allerede i
Barneaarene afgjort Anlæg for og stor Kærlighed
til Musikken,
hvorfor han
tidlig fik
Undervisning i
Klaverspil hos
en Musiklærer
O.
Wetterstrand og
senere tillige
nogen Vejledning
i Harmonilære
hos L.
Roverud. Imidlertid
var der ikke
Tanke om, at
han, Søn af en
høj jur.
Embedsmand,
skulde blive
Musiker; og
medens hans livlige Aand og skarpe
Iagttagelsesevne fandt rigelig Næring i det fintdannede
Hjem og dets Omgivelser, forberedte han sig til
Univ. for efter Familiens Ønske at gaa den jur.
Vej. 1834 blev han Student og frekventerede i
fl. Aar de jur. Forelæsninger, blev som Student
endog Kopist i Finansdepartementet; men
under alt dette greb Kærligheden til Kunsten
ham stærkere og stærkere. Han studerede og
komponerede, saa godt det paa egen Haand
lod sig gøre, men med en knugende Følelse af,
at de manglende Kundskaber i Teori og
Kompositionslære hindrede ham i frit at kunne
udfolde sine Evner. Ved Faderens Død 1840
maatte et afgørende Skridt tages, og saa blev
det da til, at den 25-aarige unge Mand med
Musikken maatte tjene sit Brød. Endnu nogle
H. Kjerulf. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>