Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjær, Johan Albert Julius - Kjær, Nils - Kjær, Severin Michaelsen - Kjær, Søren Nielsen - Kjærbølling, Niels - Kjærulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vidensk. Selskab, og siden 1907 har han
redigeret »Oversigt over Vidensk. Selsk.’s møter«.
K. F.
Kjær [Kæ.r], Nils, norsk Forf., f. 11. Novbr
1870 i Holmestrand. Han blev Student 1890 og
Litteraturkritiker i Kria-Pressen. Gennem
Studier og Udenlandsrejser fik han stærke Indtryk
af Litteratur og Kunst, som han efterhaanden
har samlet i en Rk. Essays, sammen med
vittige og ironiske Betragtninger over almene ell.
aktuelle hjemlige Forhold. Hans første Bog var
»Essays« (1895), senere udkom »Bøger og
Billeder« (1898), »I forbigaaende —« (1903),
»Smaa-Epistler« (1908), »Nye Epistler« (1912) og
»Svundne Somre« (1920). 1907 udkom Novellesamlingen
»Det evige Savn«. K. er blevet det konservative
Publikums forgudede Kausør, skønt hans
Aandsform nærmest er en artistisk Anarkisme. Hans
Stil er klar og yndefuld, i en ejendommelig
Blanding af akademisk og kunstnerisk
Udtryksmaade. Sin største Publikumssejr vandt K. 1914
med Skuespillet »Det lykkelige Valg«, en
munter politisk Satire, som særlig gaar ud over
Forbudssagen og Maalsagen. Paa
Nationalteatret gjorde Skuespillet overordentlig Lykke og
fremførtes senere paa en Rk. Teatre.
Betydeligere og ejendommeligere var Skuespillet
»Regnskabets Dag« (1902), som ved Siden af
interessant Karakterskildring indeholder en
ejendommelig filosofisk-poetisk Stemning af al Tings
Forgængelighed. Baade »Regnskabets Dag« og
Fortsættelsen »Mimosas Hjemkomst« har
Nationalteatret givet i meget interessante
Opførelser. Ogsaa Skuespillet »For Træet er der
Haab —« (1917), som skildrer Sygdommens
psykologiske Virkninger, har været opført paa
Nationalteatret. (Litt.: Nærup, »Ill. n.
literaturhist.«; Yrjö Korkilainen, »N. K.«
[Helsingfors 1907]; Gunnar Heiberg,
»Norsk teater«).
E. S-n.
Kjær, Severin Michaelsen, dansk
Historiker og Skolemand, Gaardmandssøn fra
Trustrup ved Grenaa (1843—1907). Efter at
være dimitteret fra Lyngby Seminarium 1862
blev han straks Lærer i Baarse, senere i Borop
og 1880 i Kongsted, hvor han virkede til sin
Død. Han var en anset Folkeskolelærer, som
tillige tog Del i det politiske Liv; men han har
især gjort sig bekendt ved sine hist. Skrifter:
»Fra Stavnsbaandets Dage« (1888),
»Gøngehøvdingen Svend Poulsen og Snaphanerne« (1892),
»Præsten i Vejlby Søren Jensen Qvist« (1894),
»Fra Vornedskabets Tider« (1899) o. fl., der alle
hviler paa selvstændige Studier og er fremsatte
i et behageligt Sprog.
(Fr. Th.). H. A. S.
Kjær, Søren Nielsen, dansk Politiker,
f. 7. Jan. 1827 i Vinderslev i Viborg-Egnen, d.
11. Decbr 1893. K. var Husmandssøn og
begyndte selv som Husmand. Først 1864 kunde
han købe Gaard. Han skyldte den
Tscherning-Winther’ske Gruppe sin politiske Vækkelse, og
ved sit gode Hoved og sin kraftige og flydende
Tale henledte han snart Opmærksomheden paa
sig som Rigsdagsmandsemne. 1856 satte
Søndervinge-Kredsen ham første Gang ind i
Folketinget, hvor han blev Medlem af den
Tscherning’ske Gruppe og hurtig gjorde sig bemærket ved
sit djærve Sprog og sine hensynsløse Angreb
paa Modstandere, navnlig de nationalliberale.
K. var Modstander af Eider-Politikken og
krævede betydelige Indskrænkninger af
Forsvarsvæsenet. Ligeledes tog han Ordet for
Reduktioner i Embedsvæsenet og for Nedsættelse af
Embedsmændenes Lønninger. I Jylland begyndte i
1860’erne Kampen mellem »Bjørnbakkere« og
»Grundtvigianere«, og K. stillede sig afgjort i
de førstes Rækker. Han blev Medlem af det
forenede Venstre, men den skarpe Partidisciplin
faldt ikke i hans Smag, og han var og blev
altid noget af en Løsgænger. I Aarenes Løb blev
saavel hans Anskuelser som hans Optræden
mere moderate, og han stemte 1878 for Forliget
paa Finansloven og blev ved Venstres Deling
Medlem af den »moderate« Gruppe. 1881 blev
han ved det første Opløsningsvalg slaaet af en
»radikal« Modkandidat. Først 1887 kom han
atter ind i Folketinget, faldt paa ny 1890 og
endte 1892 som Repræsentant for
Skjoldelev-Kredsen. I sin anden Rigsdagsperiode, efter
1887, tilhørte han den Bojsen’ske Gruppe.
N. N.
Kjærbølling, Niels, dansk ornitologisk
Forf., f. 11. Oktbr 1806 i Dynnevit paa Als, d.
2. Jan. 1871 i Kbhvn. 21 Aar gl tog han
Skolelærereksamen med Udmærkelse og blev 1831
ansat som Lærer i Marstal, 1836 i Ærøskøbing.
Han benyttede al sin Fritid til botaniske Studier
og til at iagttage Fuglenes Liv. 1843 udgav han
en Gartnerhaandbog og blev 1844 ansat som
Inspektør ved det af Haveselskabet for Jylland,
Fyn og Sønderjylland oprettede Haveanlæg ved
Snoghøj. 1844—47 redigerede han den af det
nævnte Selskab udgivne »Haveavis«. Ved
Konferensraad Collin’s Hjælp opnaaede han
Understøttelse til Udgivelse af det store Værk
»Danmarks Fugle« med 60 kolorerede Tavler i Folio
(1847—52). 1854 og 1856 udgav han
Supplementer, og det samlede Atlas fremtraadte nu under
Titelen Icones ornithologiæ Scandinavicæ med
104 Tavler. Værket, hvis videnskabelige Værdi
kun er ringe, har i høj Grad bidraget til at
udbrede Interessen for den danske Fugleverden
og har været en meget benyttet, populær
Vejleder ved Studiet af Danmarks Fugle. Under
Titelen »Skandinaviens Fugle« blev det senere
(1875—77) udgivet af Jonas Collin med en
fuldstændig omarbejdet Tekst og nogle ny Tavler.
1859 grundlagde K. den zoologiske Have ved
Kbhvn i den saakaldte »Prinsesse Vilhelmines
Have« ved Frederiksberg Slot. 1852 fik han
Diplom som Dr. phil. fra Universitetet i Jena.
(J. C.). R. H. S.
Kjærulf, gl, fra Jylland stammende Slægt,
der allierede i 15. Aarh. hævdede sig som en
Storbondeæt, indgiftet i jævnbyrdige Slægter
ell. i Lavadelen. Navnet er stavet paa mange
Maader. Foged i Kjær Herred Anders
Andersen K., der levede omkr. 1450, synes at
have haft mindst 3 Sønner. Af disse var
Anders K., som senere beklædte Faderens
Embede, Stamfader til en talrig Efterslægt, baade
agnatiske Linier og kognatiske, som antog
Navnet. Fra hans Sønnesøns Søn, Niels
Mortensen K., der skal have været Sorenskriver
i Halland paa Christian IV’s Tid, stammer den
hallandske Linie, hvortil hørte sv.
Oberstløjtnant Morten Frederik Kjerrulff, der
1772 blev adlet i Sverige med Tilnavnet von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
