Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere Brønshøj Sogn og omfatter Byerne
Utterslev, Brønshøj, Emdrup, Husum og Vanløse
(2034 ha); b) Valbykvarteret, der er en Del af
den tidligere Hvidovre Kommune og omfatter
Byerne Valby og Vigerslev samt Kongens
Enghave og Damhussøen (1223 ha), og 3)
Sundbyerne paa Amager, omfattende de to
sammenbyggede Byer Sundbyvester og Sundbyøster
(1414 ha). Indlemmelserne skete iflg. L. af 5.
Apr. 1900 og Resol. af 17. Apr. 1900, og de fandt
Sted 1. Jan. 1901 for de to førstes og 1. Jan.
1902 for det sidstes Vedkommende.
Fysiognomi. K. gør ikke Indtryk af at
være nogen gl By, hverken hvad Gaderne ell.
Bygningerne angaar. De nyere Dele, ikke alene
Voldkvartererne og Forstæderne, men ogsaa
den ældre By i det Parti, der ligger N. f.
Gotersgade, Kongens Nytorv og Nyhavn, navnlig
»Frederiksstaden« omkr. Amalie- og Bredgade,
ligesom ogsaa Gammelholmskvarteret S. f. Nyhavn,
har overvejende lige og brede Gader, hvilket
ogsaa for det meste gælder Christianshavn. Men
i den ældste Del S. f. Gotersgade, det egl. gl.
K., er de ofte uregelmæssige og bugtede, og
særlig faar man Øje for dette ved at bevæge sig
gennem Byens Hovedaare fra Kongens Nytorv
gennem Østergade over Højbroplads og
Amagertorv gennem Vimmelskaftet til Nygade. Da disse
ældste Kvarterer imidlertid til Dels er
ombyggede efter de store Ildebrande 1728 og 1795 og
efter Bombardementet 1807, er Gaderne her i
det hele ret brede og lyse, især i Forhold til
Husenes Højde, idet disse som oftest kun er i 4
Etager. Derimod findes der paa begge Sider af
den store Færdselsaare Kvarterer med til Dels
smaa og snævre Gader; men ogsaa disse
forsvinder mere og mere ved de senere Aars store
Ombygninger. Giver Gaderne saaledes ikke det
Indtryk, at man befinder sig i en gl By, er det
endnu mindre Tilfældet med Husene, idet
Ildebrande og Ombygninger har raseret de fleste
ældre Bygninger; kun enkelte af disse bærer
Vidnesbyrd om svundne Tiders Byggemaade, og
fra Middelalderen er der meget faa Rester; kun
Kapellet ved Helligaandskirken staar som et
Eksempel paa Middelalderens Stenhuse.
Bygningerne er vel gennemgaaende godt og solidt
byggede; men naar undtages en Del offentlige og
enkelte Privatbygninger, er Byggemaaden ikke
præget af nogen bestemt Stil ell. har noget
netop for denne By ejendommeligt, det skulde
da være Bygningerne fra Chr. IV’s Periode i
første Halvdel af 17. Aarh. eller fra Perioden i
Slutn. af 18. Aarh. (Harsdorff). Imidlertid kan
der dog ved den seneste Tids Nybygninger
spores en Forandring i denne Henseende, der
er ligesom ved at danne sig en ny Stil. Af de
nyindlemmede Dele, særlig Brønshøj- og
Valbykvarteret, ligger endnu fl. Partier ubebygget
hen og har bevaret noget af det landlige Præg.
Pladser, Gader, Bygninger,
Monumenter m. m. Omtr. midt i den ældre By
ligger den uregelmæssige Plads Kongens
Nytorv, Byens største (godt 3 ha) og
smukkeste Plads, den gl. Hallandsaas, fra hvilken
der udstraaler 13 Gader, og hvor fl. af Byens
monumentale Bygninger findes. Vi nævner det
1872—74 opførte Nationalteater (»Det kgl.
Teater«), efter Tegning af E. Dahlerup og O.
Petersen, med Frontespicegruppe af Ring, ved
Indgangen Statuer af Holberg (Stein) og
Oehlenschläger (H. V. Bissen) og i Forhallen Statuer
af Wessel og Ewald (Peters); Charlottenborg
(Arkitekt Evert Jansen), opf. 1672 og flg. Aar af
U. F. Gyldenløve, fra 1754 Sæde for
Kunstakademiet, og den bagved liggende nyere
Kunstudstillingsbygning (Alb. Jensen), Thotts Palæ,
opført af Niels Juel; Livsforsikringsselskabet
Standard’s Bygning (»Marmorhuset«); det Store
nord. Telegrafselskabs Bygning (E. Blichfeldt)
med Statuen »Elektra« (St. Sinding); Hotel
d’Angleterre; Handelsbankens Bygning i det
tidligere »Erichsens Palæ« (Harsdorff), Magasin
du Nord (opført 1894) m. m. Midt paa Pladsen
staar i et Blomsteranlæg en Rytterstatue af Bly
af Chr. V (l’Amoureux), rejst 1688. Kongens
Nytorv danner Skellet mellem de sydvestlige,
forretningsdrivende Kvarterer og det nordøstlige
Kvarter (»Frederiksstaden«), Byens »Westend«,
omkr. Bredgade og Amaliegade samt Skt
Annæplads og Amalienborg Plads. Af Bygninger i
denne Bydel fremhæves det tidligere
Schimmelmann’ske Palæ (N. Eigtved), nu Koncertpalæet,
Grev Moltke-Bregentveds Palæ, der indeholder
den Moltke’ske Malerisamling, Kong Georg’s
Palæ, nu beboet af Transatlantisk Kompagni,
Frederiks- ell. Marmorkirken (s. d.),
paabegyndt ved Midten af 18. Aarh., fuldendt
1875—94 som en Kuppelkirke (Meldahl); Kuplens
Højde er udvendig 80, indvendig 43 m; det
gr.-kat. Kapel Alexander Newsky Kirke, indviet
1883 (Th. Sørensen), med forgyldte Kupler; den
af østre Landsret siden 1919 benyttede
Bygning, opført 1701 af V. F. v. Platen, først
Operahus, senere Landkadetakademi og Kaserne og
efter Christiansborg Slots Brand 1884
midlertidig benyttet som Rigsdagsbygning indtil 1918;
Kirurgisk Akademi (P. Meyn); den rom.-kat.
Skt Ansgarii Kirke (indviet 1842; Hetsch), og
det 1752—57 under Ledelse af Arkitekterne
Eigtved og Thurah opførte Frederiks Hospital,
der nu er nedlagt som saadant og tænkes
delvis anvendt som Kunstindustrimuseum; alle de
nævnte Bygninger ligger i Bredgade.
Amaliegade brydes paa Midten af den meget smukke,
regelmæssige, ottekantede Amalienborg Plads
(»Frederiks-Pladsen«), som omsluttes af 4
ensartede Palæer i Rokokostil (Eigtved), opført ved
Midten af 18. Aarh. af Adelsmænd (Moltke,
Schack, Levetzau og Brockdorff), men nu alle
Statsejendom og Bolig for Kongehuset. De to
sydlige Palæer er forbundne ved en smuk
Kolonnade med joniske Søjler (Harsdorff). Midt
paa Pladsen staar den smukke
Bronzerytterstatue af Frederik V (af Saly). I Amaliegade
ligger et af Byens større Teatre, Kasino (opført
1846, Stilling). Paa Skt Annæplads, hvorved
findes den ved Aaret 1700 opførte Garnisons Kirke,
staar, lige ved Bredgade, en Statue af
Komponisten N. W. Gade (V. Bissen), og længere
nede paa Pladsen en Statue af Komponisten J.
P. Hartmann (Saabye). N. f. Amalie- og
Bredgade ligger det smukke Anlæg Grønningen
med Meteorologisk Institut og Søkortarkivet
(Vilh. Petersen), Toldbodbygningen (Dahlerup)
og den smukke, lille eng. Skt Albans Kirke (opf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
