Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabensamling; mellem de 3 sidstnævnte Bygninger ligger
den smukke Biblioteksgaard med bl a. en 1918
rejst Bronzestatue af Søren Kierkegaard (L.
Hasselriis). SV. f. Slottet paa den anden Side
af Kanalen (Frederiksholms Kanal) ligger det
ved Midten af 18. Aarh. af Eigtved opførte
Prinsens Palæ, der huser Nationalmuseets rige
Samlinger (danske Samling, etnografisk
Samling og Antiksamlingen samt Mønt- og
Medaillesamlingen). Paa Slotsholmen kan endnu
nævnes den 1902—03 opførte Privatbankens store
Ejendom (Axel Berg) mellem Børsen og
Knippelsbro. Ved den sidstnævnte Bro (nyopført
1906—08) staar Slotsholmen i Forbindelse med
den af Christian IV anlagte Bydel
Christianshavn (anlagt 1618 som selvstændig By,
1674 indlemmet i K.), til hvilken der ogsaa er
Adgang ad den SV. f. Knippelsbro liggende
Langebro (ombygget 1903). Christianshavn
bestaar af den sydlige, egl. bebyggede Del og den
nordlige Del, der er optaget af
Artillerikaserne og Etablissementer for Orlogsværftet (delt
ved Kanaler i fl. Øer: Arsenalø, Frederiksholm,
Nyholm, Christiansholm, Ankerø) samt fl.
private Skibsværfter. Den bebyggede Del minder
ved sine lige Gader, der skærer hinanden i
rette Vinkler, om sin Tilblivelsesmaade. Den
mest fremragende Bygning er den af Christian
V 1688—96 opførte Korskirke Vor Frelsers
Kirke (s. d.), efter Tegning af Lambert v. Haven;
dens ejendommelige Spir (først opført 1749—50
af Thurah), hvis Forgyldning stærkt luer i
Solen, og om hvilket der snor sig en
Vindeltrappe, er 87 m, det højeste i K. næst
Raadhustaarnet. Christianshavns anden Kirke er
Christianskirken (s. d.), før Frederikskirken,
der nu efter lange Tider atter er taget i Brug
som Sognekirke.
Endnu et Kvarter i den indre By maa
omtales, nemlig det, der ligger V. f.
Amalienborg-Partiet pmkr. det gl. K.’s eneste Park,
Kongens Have (c. 9 ha), der er anlagt i Beg.
af 17. Aarh. af Christian IV. I Haven findes
bl. a. Statuer af H. C. Andersen (Saabye) og
Dronning Caroline Amalie (V. Bissen) samt det
af Christian IV i nederlandsk Renaissancestil
opførte smukke Slot Rosenborg (s. d), bygget
af røde Mursten med Sandstensornamenter, 3
Taarne (det højeste over 50 m) og
Trappetaarn; det indeholder de danske Kongers
kronologiske Samling. Nær ved Rosenborg, i
Gotersgade, ligger Belysningsvæsenets store
Bygning (B. G. Hagen) og den 1689 fuldendte
Reformerte Kirke (Lambert v. Haven?), Til
Rosenberg-Kvarteret slutter sig mod N. det
ligeledes af Christian IV grundlagte Kvarter
Nyboder, der bestaar af en Del lige, ensformige
Gader med lave Husrækker, opført for Marinens
faste Mandskab; store Dele af Kvarteret er dog
blevne ombyggede i de senere Aar og har faaet
mere moderne Huse. I dette Kvarter
fremhæves af Bygninger den 1872—77 opførte Skt
Paul’s Kirke (Gnudtzmann) med et 47 m højt
Taarn med Spir, den 1868 fuldendte
Frimurerloge (V. Tvede) og Metodistkirken,
Jerusalems-kirken, opført 1864—65 (F. Jensen). I
Nyboder-Kvarteret er et Monument for Sejrherren ved
Helgoland 1864, Admiral Edv. Suenson, og en
1900 rejst Bronzestatue af Christian IV (V.
Bissen). Ikke langt her fra ligger en af K.’s nyeste
Kommuneskoler.
I Voldkvartererne mellem den
ældre By og Søerne har som alt nævnt de gl.
Volde nu givet Plads for brede træbeplantede
Bulevarder og større Anlæg med Smaasøer og
Kanaler, der er Levninger af de gl.
Fæstningsgrave. Vi nævner fra N. til S. i
Østervoldkvarteret: Østre Anlæg, ved hvis Sydende
ligger Statens Museum for Kunst, fuldendt 1896
(Dahlerup), der indeholder Maleri- og
Skulptursamling, Kobberstiksamlingen samt en
Afstøbningssamling. I Anlægget staar fl.
Monumenter, deriblandt Afstøbning af Michel Angelo’s
David og Danmarks-Monumentet (Hasselriis), til
Minde om Christian IX’s og Dronning Louise’s
Guldbryllup, først rejst 1897 foran Museet, 1919
flyttet til sin nuv. Plads. I Østre Anlæg ligger
ogsaa den 1911 indviede Bygning (H. B. Storck)
for Hirschsprung’s Malerisamling, der er
skænket til Staten. S. f. Museet ligger et 1889—92
opført Bygningskompleks (H. J. Holm), der
rummer Mineralogisk Institut og Univ.’s kem.
Laboratorium, og noget vestligere den 1889
fuldendte polytekniske Læreanstalt (Herholdt) med
en 1904—05 opført Tilbygning langs
Farimagsgade (E. Gnudtzmann). S. f. disse Bygninger
ligger den 1871—74 anlagte Botaniske Have, c. 10
ha, med store Palme- og Væksthuse samt
Botanisk Museum og Plantefysiologisk
Laboratorium. Ved Havens Nordøstønde lige over for
Rosenborg Slot ligger det 1861 fuldendte
Astronomiske Observatorium (H. Chr. Hansen), ved
hvilket staar en Bronzestatue af Tycho Brahe
(V. Bissen). V. f. Botanisk Have har det store
Bygningskompleks Kommunehospitalet sin Plads,
taget i Brug 1863 (H. Chr. Hansen), og den
smukke Skt Andreas Kirke, opført 1898—1901
(Martin Borch). S. f. det nys beskrevne
Kvarter følger Nørrevoldkvarteret med
Teknisk Skole, opført 1879—81 (L. P. Fenger),
den smukke Ørstedspark med Statuer af
H. C. Ørsted (Jerichau) og A. S. Ørsted (H. V.
Bissen), Buste af L. N. Hvidt (V. Bissen) m. fl.,
samt Afstøbninger af berømte
Billedhuggerarbejder, væsentlig Antikker, og det 1881—83
opførte Dagmarteater (Ove Petersen) med
Statuer af J. L. Heiberg og Henrik Hertz. Paa
Bulevarden ved Dagmarteatret er 1899 rejst et
Monument (en Soldat, der bærer den lille
Hornblæser, Petersen-Dan) til Minde om de
slesvigske Krige; noget nordligere ved Bulevarden
ligger den 1910 fuldendte ny Studenterforening
(U. Plesner og A. Mathiesen) paa den nu p. Gr.
a. Bulevardbanens Anlæg forsvundne
Aborreparks Grund, hvor der ogsaa har rejst sig
andre store Bygninger (Teknologisk Institut,
Østifternes Kreditforening og Revisions- og
Forvaltningsinstituttet). I Kvarteret maa ogsaa
nævnes et lille Anlæg omkr. en Levning af Byens
ældre Befæstning, »Jarmers Taarn«, hvor der
staar en Bronzegruppe: Løve og Løvinde i
Kamp om et Vildsvin (A. N. Cain). V. f.
Nørrevoldkvarteret mellem, dette og Skt Jørgen’s Sø
er det tidligere, store Banegaardsterrain, som
endnu til Dels ligger uordnet hen, men hvor
der dog allerede er anlagt fl. Gader med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
