Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 54 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Befolknings-, Erhvervs-, Ejendoms-, Boligforhold m. m.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indvandring været i rask Tilvækst og er ved
Folketællingen 1921 opgjort til 561344.

Om Ægteskaber, Levendefødsler og Dødsfald
faas Oplysninger af nedenstaaende Tabel,
hvorunder ikke er medregnet Dødfødsler:

	1900—04 gnst.	1905—09 gnst.	1910—14 gnst.	1915—19
Ægteskaber	3316	3811	4247	5104
Fødsler	11611	12286	11691	11662
Dødsfald	6522	6738	6670	7327

Medens Promilletallene for Ægteskaber har
svinget noget frem og tilbage og f. Eks. i
Femaarene mellem 1890—1919 har ligget mellem
8,1 og 9,7, er der en stærk Nedgang i
Promilletallene baade for Fødsler og Dødsfald.
Fødselstallene steg meget stærkt under den store
Indvandring i 1880’erne og udgjorde 1885—89 36,7
p. m., men sank derefter ustandseligt til 28,0
p. m. i 1905—09 og 24,7 i 1910—14 og 22,2 i
1915—19. Ogsaa for Dødsfald har der været stadig
Nedgang fra 26,4 p. m. i 1870—79 til 14,0 i
1915—19.

De Træk, der karakteriserer Befolkningens
Sammensætning efter Køn og Alder i de store
Stæder i Modsætning til de mindre Byer og
Landet, navnlig de produktive Aldersklassers
og Kvindekønnets stærke Overvægt, genfinder
man i udpræget Grad i K.; de skyldes for en
væsentlig Del den Indvandring, der finder Sted
udefra af de produktive Aldersklasser, særlig
bl. Kvinderne; og denne har jo til Tider været
ret betydelig. Af Hovedstadens 561344
Indbyggere ved Folketællingen 1921 var 258993 Mænd
og 302351 Kvinder, hvilket af 1000 svarer til
henh. 461 og 539.

Aldersfordelingen fremgaar af flg.
Promilletal for 1916:

		Mænd	Kvinder	Begge Køn
0—15	Aar	287,9	244,0	264,1
15—20	—	83,2	79,7	81,3
20—25	—	102,4	93,7	97,7
25—30	—	92,6	95,3	94,0
30—40	—	159,1	165,6	162,6
40—60	—	195,7	214,6	206,0
60 og derover		73,3	101,4	88,5
Uangivet		5,8	5,7	5,8
		1000,0	1000,0	1000,0

Interessant er her den stærke Stigning i
Promilletallene mellem Aldersklasserne 15—20 og
20—25 Aar, særlig for Mændene, der viser hen
paa stærk Indvandring i Beg. af Tyveaarene.
Udviklingens Tyngdepunkt i Henh. t.
Aldersfordelingen ligger i det hele i en stærk
Nedgang for de yngste og en Stigning for de ældste
Aldersklasser, der væsentlig maa forklares ved
det synkende Fødselstal og den aftagende
Dødelighed.

M. H. t. Civilstandsfordelingen oplyses, at af
Befolkningen over 20 Aar var af 1000 Mænd 321
ugift, 618 gift, 45 Enkemænd og 16 separerede
ell. fraskilte, medens de tilsvarende Tal for
1000 Kvinder var 344, 487, 144 og 25. Mændene
har altsaa højere Promilletal for gifte,
Kvinderne for ugifte, ligesom Antallet af Enker
baade absolut og relativt set er meget større
end af Enkemænd.

Af K.’s 506390 Indb. ved Folketællingen 1916
tilhørte 490100 Folkekirken, 422 var Reformerte,
139 Irvingianere, 444 Baptister, 3726 rom.
Katolikker, 165 gr. Katolikker, 5270 Jøder, medens
563 var opgivet som Spiritister og 4509 stod
udenfor Trossamfund. Det langt overvejende
Flertal af Befolkningen tilhører altsaa stadig
Folkekirken. De to største Trossamfund
udenfor denne er Katolikker og Jøder. Katolikkernes
Antal har i det hele været langsomt stigende,
hvorimod Jødernes aftog i Slutn. af 19. Aarh.,
men siden er der atter Tilvækst. Denne Stigning
skyldes en betydelig Indvandring af russ. Jøder,
væsentlig tilhørende Proletariatet, der
økonomisk, socialt og religiøst er meget forsk. fra
det gl. jød. Samfund.

Af K.’s Befolkning ved Folketællingen 1916
var 287180 født i K.—Frederiksberg, 2000 i
Gentofte, 184223 i det øvrige Danmark, 277 paa
Færøerne, 535 paa Island, 84 i Grønland og 157
paa de daværende dansk-vestindiske Øer.
Endvidere var i Udlandet født 30943, medens 991
ikke havde opgivet Fødested. Af Udlændingene
var 2251 født i Norge, 14906 i Sverige, 2484 i
Slesvig, 5170 i Tyskland uden Slesvig, 3106 i
Rusland, 554 i Storbritannien og Irland, 468 i
de nordamerikanske Fristater. Svenskerne er
talrigst repræsenterede og har Særpræg ved det
store Overtal af Kvinder (5148 Mænd, 9758
Kvinder), hvoraf der findes omtr. dobbelt saa
mange som Mænd.

Efter den kjøbenhavnske Erhvervsstatistik af
1916 var der 262718 Forsørgere og 243672
Forsørgede, saaledes at Forsørgerne af hele
Folketallet udgjorde noget over Halvdelen (51,9 %).
Af Forsørgerne var 155121 Mænd og 107597
Kvinder, svarende til 66,8 og 39,2 %, idet den
store Forskel i Procenttallet navnlig skyldes
den Omstændighed, at gifte Kvinder opføres
som Forsørgede, med mindre de har
selvstændigt Erhverv. Af samtlige Forsørgere faldt
34879 paa de immaterielle Erhverv (derunder
10411 værnepligtigt Mandskab), 1832 paa
Landbrug, Fiskeri og anden Raastoffrembringelse,
94798 paa Haandværk og Industri, 45506 paa
Handel og Omsætning, 17734 paa
Transportvirksomhed, 14388 paa Daglejerklassen, medens
19435 var Tyende, 17292 Kapitalister og
Pensionister, 11143 understøttede af det Offentlige
og 5711 ikke havde specificeret deres Erhverv.
Industri og Handel var saaledes de mest
omfattende Erhvervsgrupper, idet de af samtlige
Forsørgere omfattede henh. 36 og 21 %. Af
Industriens Personel var 11475 Hovedpersoner,
8903 Funktionærer og 74420 Arbejdere, for
Handelen bliver de tilsvarende Tal 13294, 20790
og 11422, for Transporterhvervene 658, 4057 og
13019. I Industrien er Arbejdertallet pr
Hovedperson langt større end i Handel og Omsætning,
medens der i den sidste Gruppe omvendt er et
større Antal Funktionærer, dannende en Slags
social Mellemgruppe, omfattende foruden
Tilsynspersonale, tekn. uddannet Personale tillige
Kontor- og Butiksmedhjælpere.
Transporterhvervene omfatter kun meget faa
Hovedpersoner, da det her væsentlig drejer sig om
centraliserede Virksomheder som Jernbaner, Telegraf-,
Telefon- og Postvæsen, Sporveje m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>