Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 59 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Handel og Samfærdsel)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udenlandske Forbindelser og Farten paa Kolonierne
standsedes, Skibsfarten paa Provinsbyerne og
Norge gik ned til noget forsvindende mod før;
Havnen laa tom hen og de store Handelshuse
ruineredes. Som K. i Medgangens Tid havde
draget større Fordele deraf end det øvrige
Land, ramte Ulykken nu særlig denne By, og
den var lange Tider om at rejse sig paa ny.
Værdien af Stadens Indførsel udenlands fra var
i 1760’erne opgjort til c. 4 Mill. D. C. aarlig,
1804 til 16 1/2 og 1810 til 3; disse Tal giver en
Forestilling om Forholdenes Omskiften.

Efter Fredsslutningen søgtes vel den
tidligere Virksomhed optaget igen, men uden Held,
nu da England og de andre Søfartsnationer
havde taget den oversøiske Fart op igen; kun
hvor Loven endnu forbeholdt K. visse
Forrettigheder — Vestindien og Bilandene — havde
Forbindelsen endnu nogen Bet. Efter
Adskillelsen fra Norge svandt Handelen paa dette
Land stærkt ind, og selv Handelen paa
Provinsbyerne gled i stort Omfang over paa
Hamburgs og Lübecks Hænder; bl. a. bidrog
Øresundstolden hertil, idet oversøiske Varer ofte
kunde sælges billigere, naar de over Hamburg
bragtes til Lands, end naar de skulde købes i
K. Dette Forhold søgtes i 40’erne og 50’erne
afhjulpet paa forsk. Maade, og 1857 faldt
Øresundstolden bort. Overhovedet betegner Tiden
omkr. 1850 et nyt Vendepunkt for K. som
Handelsby. Den voksende nationale
Modsætning over for Tyskland og Treaarskrigen
nærmede Provinsen til K. og frigjorde den for
Hamburg, som desuden Krisen 1847 havde
ramt haardt. Den første Jernbane
(K.—Roskilde) var aabnet 1847 og forlængedes 1856 til
Korsør; men særlig Handelens Frigivelse ved
Næringsloven af 1857 kom K.’s Handel til Gode.

Til Belysning af K.’s senere Udvikling som
Handelsby kan samles en Række statistiske
Data for Tidsrummet fra midt i forrige Aarh.
til Nutiden. Iflg. forsk. Folketællinger
beskæftigedes under Handel m. v.:

		1850	1880	1901	1916
Alm. Varehandel {	Hp.	2800	6900	11300	13200
	Mh.	2500	7000	19000	28600
Pengevæsen, Forsikring, Mæglere m. v.{	Hp.	70	450	850	1100
	Mh.	25	100	2300	6100
Gæstgiveri {	Hp.	800	1700	2500	2600
	Mh.	1000	2200	4000	5800
Vognmænd o. l. {	Hp.	80	450	650	700
	Mh.	200	700	2700	4000
I alt Handel {	Hp.	3750	9500	15300	17600
	Mh.	3725	10000	28000	44500
I alt		7475	19500	43300	62100
pr 1000 af Befolkningen		5,79	8,34	9,01	9,75

Hp. = Hovedpersoner, Mh. = Medhjælpere.

Tallene karakteriserer i fl. Henseender
Udviklingen. De viser, at Handelens Bet. som
Erhverv i K. har været i stærk Fremgang; i
mindre Grad gælder dette dog Forretningernes
Antal (Hovedpersonerne) end det samlede
Personales Størrelse; i alm. Varehandel er Antal
Hovedpersoner fra 1880—1916 blevet 2 Gange,
Antal Medhjælpere blevet 4 Gange saa stort.
Stormagasinernes Opstaaen ligger inden for
denne Periode, og de har i Manufaktur- og
Konfektionsbranchen erobret en meget stor Del
af Detailhandelen (Akts. Vett & Wessel, der
ejer Magasin du Nord, Akts. A. C. Illum,
Messen, Akts. Crome & Goldschmidt, Akts. A.
Fonnesbech er med deres Hovedudsalg og Filialer
de største Magasiner for Manufaktur- og
Beklædningsvarer); hertil kommer mange
betydelige Specialforretninger i Silke-. Klæde- og
Konfektionsvarer, hvide Varer o. s. v. I den
øvrige Butikshandel har Stordriften ikke trængt
sig saa stærkt frem; store Forretninger er der
dog i Bog- og Kunsthandelen, Skotøjs-,
Galanteribranchen o. s. v. I Engroshandelen findes
en Række betydende Firmaer i mange
Brancher (Manufaktur, Kolonial, Olie og Kemikalier,
Isenkram, isl. Produkter, Korte- og
Galanterivarer m. v.). Engroshandelen med disse Varer
ligger ganske overvejende hos kbhvn’ske
Handelshuse; derimod er f. Eks. Korn- og
Foderstofler, Trælast, Kul, Mejeri- og
Slagteriprodukter mere ligelig fordelt mellem kbhvn’ske
Firmaer og Provinsen. Af særlig Karakter er en
Række Handelshuse, der væsentlig driver
Transithandel ell. ren udenlandsk Handel. Langt
det betydeligste er Østasiatisk Kompagni,
stiftet 1897, der foruden Handel driver
Rederivirksomhed og mangeartet Industrivirksomhed.
Under Krigen opstod der en Række
Kompagnier, Eksport- og Importfirmaer m. v., hvis
Eksistens som Regel har vist sig at bero paa
Krigsforholdene.

Antallet af Forretninger i de
forskellige Handelsbrancher er ikke statistisk
opgjort, men Folketællingerne giver i Antallet af
selvstændige Handlende (Hovedpersoner) en
Vejledning i saa Henseende:

	1850	1880	1901	1916
Grosserere, Købmænd	280	1824	1757	2247
Apotekere	12	19	46	77
Manufakturhandlere m. v.	352	501	915	1364
Isenkram- og Galanterih.	97	111	192	215
Møbelh., Marskandisere	72	273	296	347
Bogh., Papirhdl.	68	151	310	393
Urtekram, Materialhdl.	328	399	787	737
Vinhandel	56	85	140	133
Ølhandel	—	138	236	158
Cigar- og Tobakshdl.	—	72	397	678
Mel- og Grynh.	135	49	73	69
Frugt- og Vildthdl.	33	48	103	203
Fiskehandel	—	35	207	354
Brødhandel	} 898	2618 {	281	345
Blomster- og Grønth.			559	583
Spækhøkere			430	593
Høkere, Detailhdl.			2720	2064
Anden Handel	469	567	1851	2040

Selv om der maa regnes med nogen
Uensartethed ved de forsk. Opgørelser, viser
Tallene dog en Række Forskydninger, der har
fundet Sted i Detailhandelen. I de gl. Brancher:
Manufaktur, Urtekram og Isenkram er der
jævn Fremgang i Forretningernes Antal, i
Boghandel og Tobakshandel en langt stærkere
Tilvækst. Handel, der tidligere kun har været
Torvehandel ell. omløbende Handel, bliver egl.
Butikshandel (Fisk, Grønsager), og med Byens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>