Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Havn - Kjøbenhavns Ildebrande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det maa bemærkes, at Tallene for 1921 bør
bedømmes noget under Hensyn til den
herskende, ekstraordinære økonomiske Nedgang.
Angaaende K. H.’s Styrelse, se
Havnevæsen.
Nedgangsperioden efter 1919, der væsentlig
har givet sig Udslag i en stærk Tilbagegang i
Handel og Søfart, har bragt en foreløbig
Hviletilstand i den i de foregaaende Aar skete
ganske ekstraordinære Udvikling. Men naar
Kravet om forøget Kajlængde, Oplagspladser,
Vanddybde m. m. atter melder sig, bliver
Spørgsmaalet, hvor og under hvilken Form en
fremtidig Udvidelse af Havnen bør gaa.
Paa Fig. 1 er med punkterede Linier antydet
de paa Grundlag af Havnevæsenets
Undersøgelser fastslaaede 3 Hovedmuligheder, der
foreligger, nemlig: I) Udvidelse mod N.; II)
Udvidelse mod S. samt endvidere III) Anlæg af en
Havn paa Amagers Østkyst.
Synspunktet, der ligger til Grund for disse
Projekter, er, at Havneudvidelsen mod N. ved
Sundets dybe Farvand ganske naturlig bør
tjene den egl. Trafik og navnlig den oversøiske
Stortrafik, medens Kalvebodernes udstrakte
Flakker bedst egner sig til Anlæg, for
Industrien, Kul- og Træimport m. m., der kræver
store Arealer og knap saa stor en Vanddybde
ved Bolværkerne, for hvilken den vanskelige og
kostbare Uddybning af Kalken i Havbunden
desuden sætter snævre Grænser.
I) Det nordlige Anlæg er projekteret efter
det saakaldte Redekamsystem, som bl. a.
byder den Fordel, at Udvidelsen kan foretages
successivt ved Udførelse af et Bassin og en
Pier ad Gangen. Udgiften er (1917) anslaaet til
c. 28 1/2 Mill. Kr.
II) Det sydlige Anlæg bestaar af Anlæg paa
begge Sider af Havneløbet, strækkende sig fra
Gasværkshavnen ud til Afspærringsdæmningen
ved Kalvebodstrand. Paa Amagersiden anlægges
fl. dybt indgaaende Bassiner i en udstrakt
Landvinding, medens Anlægget paa Sjællandssiden
i alt væsentligt slutter sig til de allerede
dersteds paabegyndte Anlæg. Ud for Enghavebrygge
er paatænkt bygget en ny Bro over Havnen til
Aflastning af Trafikken ad Langebro. Disse
Anlæg er anslaaet at ville koste c. 32 Mill. Kr.
Det forstaas let, at saa længe Indsejlingsdybden
S. paa fra Kjøge Bugt (og fra Drogden) kun er
3,1 m, vil Havneanlæggene S. f. Langebro
medføre en stadig voksende Trafik gennem
Havnen og Broerne, der vil virke generende for
Forbindelsen mellem Havnens to Sider.
Opmærksomheden har derfor i adskillige Aar
været rettet paa at skabe en Indsejling for større
Skibe S. fra. At uddybe en 7,5 m dyb Rende
vil iflg. Havnevæsenets Undersøgelser som
Følge af Kalkbunden medføre en saa betydelig
Bekostning, at man formodentlig til en Beg.
maa nøjes med noget mindre Dybde (f. Eks.
5,5 m Dybde, som det ses af Fig. 1, hvorved
Løbet vil faa en Længde af c. 8 km. Ved
Tilvejebringelsen af en saadan Rende vil
Trafikken i alt væsentligt kunne tænkes at foregaa
saaledes, at Stortrafikken og
Rutebaadstrafikken holder sig til den nordlige Del af
Havnen, medens den sydlige Havn søges af de
mindre dybtgaaende, med Massegods lastede og til
Industrien o. l. hørende Fartøjer, kommende
dels N. fra (uden om Havnen) gennem det 7
m dybe Løb, Drogden, der forøvrigt paatænkes
uddybet, dels S. fra (fra Østersøen og Kejser
Vilhelms Kanalen).
III) Fremtidsplanerne omfatter desuden
Havneanlæg ud til Kongedybets dybe Rende paa
Østkysten af Amager. I Projektet indgaar (a)
en større Landvinding, tjenlig til industriel
Anvendelse, NØ. derfor et eventuelt Anlæg (b)
af en Petroleumshavn, samt (c) to store
Havneanlæg af Form som den opr. Frihavn med
direkte Indsejling fra Kongedybet, hovedsagelig
bestemt for oversøisk Trafik og i det hele taget
for særlig dybtgaaende Fartøjer.
Gennemførelsen af disse Anlæg, der er kalkuleret til c. 43
Mill. Kr, vil kræve Nedlæggelse af de
derværende Fortifikationer, Anlæg af betydelige ny
Jernbaner og Vejforbindelser og Broer,
eventuelt Tunnel under Havnen og kan maaske
næppe tænkes bragt til Udførelse i den
nærmeste Fremtid. (Litt.: Gerhard L.
Grove, »K. H.« [Kbhvn 1908]; H. C. V. Møller,
»K. H.« [Kbhvn 1917], begge udgivne af Kbhvn’s
Havnevæsen; flg. af G. Lorenz i
»Ingeniøren« offentliggjorte Afh.: »K. H.’s Udvidelse
mod N.«, Nr 3 [1916]; »K. H.’s Besejling fra S.
og dermed i Forbindelse staaende Havneanlæg
i Kalvebodstrand!«, Nr 72 [1918]; »K. H.’s
Udvidelser«, Nr 94 [1918]; Det kgl.
Søkortarkiv, »Den danske Havnelods« [Kbhvn 1920]).
J. M.-P.
Kjøbenhavns Ildebrande. Bl. de forsk.
Ildsvaader, der har overgaaet Kbhvn, har de 3
store 1728, 1795 og 1807 især bidraget til at
forandre dens Fysiognomi og været medvirkende
til dens Udvikling.
Branden 1728 udbrød Onsdag 20. Oktbr Aften
Kl. 7—8 paa Hjørnet af Lille
Skt-Klemensstræde og Volden, et Kvarter, der var tæt bebygget
med Bindingsværkshuse og Bygninger med
Fjælegavl og gennemskaaret af krumme og meget
smalle Gader. Det blæste en Storm af SV., der
var stor Mangel paa Vand i Anledning af nogle
ny Hovedrenders Nedlægning, og endelig var
Brandfolkene, efter en samme Dag afholdt
Sprøjteprøve, berusede, de højere
Brandofficerer uduelige og Politimesteren ud paa
Morgenstunden efter den første Nat saa overvældet af
Begivenhederne, at han gik hjem og drak sig
fuld. Allerede Kl. 8 stod begge
Klemensstræderne i Brand, Kl. 9 Vestergade, Kl. 10 Gl Torv,
Kl. 10—11 udbrød der, uafhængig af den første
Brand, en stor Ildløs paa Nørregade, hvor der
var 12 Bryggergaarde med store Brændeoplag.
Samtidig gik Vinden mere vestlig og førte
Flammerne og Ildregnen langt ind over Byen.
Torsdag Morgen Kl. 8 kom Petri Kirke i Brand, kort
efter Bispegaarden. Paa Gl Torv søgte man med
Kanoner at skyde de brændende Huse ned for
at redde Raadhuset og sprængte »Blasen«,
Huset paa Hjørnet af Torvet og Nørregade, i
Luften, for at ikke Ilden skulde brede sig til
Frue Kirke, men umiddelbart efter
Sprængningen og mulig bevirket ved denne kom Kirken i
Brand, derefter Universitetsfirkanten og
samtidig Raadhuset. Al Kommando var ophørt, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
