Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvstyre. Struensee kaldte den rigt begavede
Biskop i Throndhjem J. E. Gunnerus til for at
reformere Universitetet, og allerede Decbr 1771
kunde denne ivrige Reformator fremlægge sin
Plan, fuld af ypperlige Ideer, der imidlertid
bortfaldt med Struensee’s Fald. Imidlertid var
der dog vakt et vist
Røre og under
Schack-Rathlou som
Universitetspatron var der
nedsat en
Kommission (1785) med den
virksomme Prokansler
Prof. Jansen som
Medlem, der førte til
den ny »Fundation
og Anordning« for K.
U. af 7. Maj 1788,
som afskaffede
Christian VI’s Fundats og
indførte en Ordning,
der i sine Hovedtræk
har bestaaet til nu.
Ved denne Fundation
forøgedes
Lærerkræfterne i samtlige
Fakulteter,
Embedsprøverne ordnedes
nærmere ved Optagelse
af en skriftlig Del og Tilforordning af Censorer.
Under Hertugen af Augustenborg som
Universitetspatron fandt fl. Fremskridt Sted, hvorved
adskillige af Gunnerus’ Ideer blev ført ud i
Livet. 1805 ophævedes Patronatet, som dog havde
givet Univ. en selvstændigere Stilling over for
Regeringen, og Overstyrelsen lagdes saa i
Hænderne paa en af 3 Mænd bestaaende »Direktion«
(ophævet 1848).
19. Aarh. begyndte trangt. Bombardementet
1807 fortærede en Del af de til Universitetet
hørende Bygninger og beskadigede de andre,
og Landets økonomiske Forhold lagde en klam
Haand paa alt, og kun den aandelige
Bevægelse og Spænding, som hin Tid vakte, vidnede
om indre Rejsning og Nybrudstid. Det varede
ogsaa længe, inden der blev gjort noget for at
erstatte Universitetet de Bygninger, der var
tabte ved Bombardementet, og først 13. Oktbr
1836 indviedes den ny Universitetsbygning. Det
hænger sammen med den stærke aandelige
Bevægelse i Aarhundredets Begyndelse, med
Videnskabens stærke Udvikling, med den Sans
for Almenvel, som Frihedstrang og
Nationalfølelse vakte, at det siden er gaaet livlig
fremad. Der viser sig en voksende Interesse for de
videnskabelige Institutioner: 1861 faar
Universitetsbiblioteket sin ny Bygning, og s. A, opføres
det ny Observatorium. 1869 følger det
zoologiske Museums Bygning og 1874 Anlægget af den
ny botaniske Have. Den akademiske
Undervisning faar efterhaanden betydelige Udvidelser
ved Oprettelse af en Mængde ny Lærestole,
særlig i de sproglige og naturvidenskabelige
Fag. 1841 forenes det kirurgiske Akademi med
det lægevidenskabelige Fakultet, 1848 udsondres
de statsvidenskabelige Fag af det filosofiske
Fakultet og lægges ind under det juridiske (nu
det rets- og statsvidenskabelige), 1850 oprettes
et særligt matematisk-naturvidenskabeligt
Fakultet. 1875 gives der Kvinder Adgang til
Universitetet. I den nyeste Tid er der draget
virksom Omsorg for Oprettelsen af saadanne
videnskabelige Arbejdsanstalter (saakaldte
Laboratorier, som det statistiske, det
filologisk-historiske, det fysiologiske, det bakteriologiske, det
psykofysiske, foruden de ældre, som det
kemiske, der har faaet en ny Bygning o. s. v.), i
hvilke de Studerende kan ledes til selvstændigt
Arbejde i Videnskaben. Se for øvrigt
Danmark, »Undervisningsvæsen«, samt
Embedseksamen.
Om K. U.’s Organisation skal kun tilføjes: da
Universitetsdirektionen ophævedes 1848,
henlagdes Universitetet og det lærde Skolevæsen
som et eget Departement under Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet, der saaledes
er Universitetets højeste Styrelse. Universitetet
bevarede dog en særegen Styrelse, der bestod
af Rektor, aarlig valgt af den alm.
Lærerforsamling, og Konsistorium, der bestod af 16
Medlemmer, hvoraf 11 Aldersmedlemmer, 5 frit
valgte, hver paa 5 Aar. Men ved kgl.
Resolution af 6. Septbr 1902 ophøjedes den alm.
Lærerforsamling, der var skabt ved kgl. Resol.
af 6. Septbr 1850, til Universitetets øverste
Myndighed (ɔ: under Ministeriet), og Konsistorium,
der virker som det organiske Mellemled
mellem Fakulteterne og Lærerforsamlingen paa
den ene Side og Ministeriet paa den anden
Side, kom til at bestaa af 18 Medlemmer (ell.
19, hvis Rektor ikke i Forvejen er Medlem),
nemlig 13 paa 4 Aar valgte af
Lærerforsamlingen og de 5 Dekaner. Den ledes af Rektor, der
vælges aarlig af Lærerforsamlingen. Denne kan
ogsaa raadspørges om vigtigere Genstande, som
vedrører hele Universitetet, og hvert Fakultet
raadslaar om de Anliggender, der særlig
vedrører det. Men i de fleste Spørgsmaal ligger
Afgørelsen hos Ministeriet og Kongen, hvilket
særlig gælder om Besættelse af alle
Lærerpladser. Universitetets Økonomi styres af en særlig
Embedsmand, Kvæstor, under Tilsyn af 2
Professorer, men Kvæstor udnævnes af Kongen og
 |
| Kjøbenhavns Universitet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
