Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøge Huskors - Kjølen - Kjølstad, Gunder Nilsen - Kjøng - Kjørbo - Kjøreld - Klaatsch, Hermann August Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Djævelen i forsk. Skikkelser, hyppigst i Dyrs Lignelse.
Dertil kommer hysteriske Attakker med
Ansigtsfordrejninger og Konvulsioner saa voldsomme,
at Sengen danser med den Syge, og fl. stærke
Mænd ikke formaar at hemme Bevægelserne.
Værst gaar det ud over en Slægtning af
Manden, den 12-aarige Dreng Jacob, i hvem
Djævelen tager fast Ophold; den Onde taler ud af
hans Mund, bespotter det Hellige og forhaaner
Præsterne, som forsøger at uddrive ham. I alt
dette kan vi nu ikke se andet end en naturlig
Sygdom, en Følge af den dengang herskende
kroniske Angst for Djævelen og hans tro
Tilhængere og Redskaber, Heksene. Men til en
saadan Betragtning formaaede end ikke
Datidens mest oplyste. Mænd at hæve sig; selv Th.
Bartholin omtaler i sit Skrift De morbis biblicis
K. H. som Vidnesbyrd om en umiddelbar
Indgriben af Satan. Intet Under derfor, at denne
Forklaring har været den eneste, som de
Kjøge Borgere har kunnet tænke sig. Men
Djævelen finder ikke af sig selv paa sligt; der
maa altid have været Troldkvinder med i
Spillet, som har manet ham ind i Huset. Det
gjaldt derfor om at finde og straffe de
Skyldige. Heldigvis kom hans Bartskiær i Tanke
om, at han var blevet Uvenner med en
tidligere god Kunde, Johanne Thomesis, fordi han
havde købt et Hus, som hun vilde have. Hun
blev derfor grebet og forhørt, tilstod omsider
og angav nogle andre Kvinder som
Medskyldige. Disse angav atter andre — i alt blev 16
ganske uskyldige Kvinder dømte »fra Liv, paa
Baal og Brand, til Høj og hedensk Jord«. Paa
de 15 blev Dommen eksekveret; den ene
reddede sig ved Flugt. Dermed kom der atter Ro
i Sindene, og Sygdommen hørte op, hvortil vel
især den Omstændighed bidrog, at Drengen
Jacob kom i Huset hos den myndige Præst,
Mag. Niels Glostrup, hvor hans Kunster ikke
fandt den Paaskønnelse som hjemme i Kjøge.
(Litt.: Bekker, »Die bezauberte Welt« [4.
Bog, Amsterdam 1693]; Friedenreich,
»Kliniske Foredrag om Nervesygdomme« [i
»Hospitalstidende«, Kbhvn 1889]; Lehmann,
»Overtro og Trolddom« [II Del, 2. Udg., Kbhvn
1920]; Bang, »Heksevæsen og
Hekseforfølgelser« [Kbhvn 1896]).
Alfr. L.
Kjølen (oldn. kjolr, Gen. kjalar. Fjeldryg,
især en saadan, hvorover der gaar Færdselsvej
mellem to ved den adskilte Bygder) var
allerede fra Oldtiden Benævnelse for den
Fjeldkæde, som danner Vandskellet mellem Havet
langs Norges Kyster og den Bottniske Bugt,
Østersøen og Kattegat, og som for en større
Del danner Grænsen mellem Norge og Sverige
og i sin nordligste Del ogsaa mod Rusland og
Finland. K. danner ingen fortløbende
Fjeldkæde, den er paa fl. St. afbrudt, fjerner sig
f. Eks. i Finmarken langt fra Grænsen og taber
sig endog i Højde med Fæmundsøens søndre
Ende, hvor Fjeldets Hovedretning bøjer ind i
Sverige mellem Dalarne og Vermland, medens
den i Norge fortsættes som stedse lavere Aaser
uden at have Karakteren af en Kæde. De
højeste Toppe ved Grænsen findes i Tromsø og
Trondhjems Stifter, saaledes de næsten
sammenhængende Ismarker Tulpajakna, Linajakna
og Suletjelma, længer S. Okstinderne og Nasa i
det Nordlandske, Anjeskutan, Kjølahaugen,
Sylene og Viggelen i det Trondhjemske.
(J. F. W. H.). M. H.
Kjølstad [’Kølstad], Gunder Nilsen, norsk
Læge, f. 2. December 1794 paa Modum, d. i
Eidsvold 2. Februar 1860. K. var opr.
Skolelærer, tog med. Eksamen 1827, var 1832
Stadslæge i Kristianssund og 1836—45 Distriktslæge
i Gudbrandsdalen. Han grundlagde 1838 et
ortopædisk Institut i Lillehammer, men
flyttede det 1844 til Kria, 1857 til Eidsvold. Den
Metode — Selvretningsmetoden — som han
anvendte, og som han opr. holdt hemmeligt,
hvilede delvis paa Suggestion. Principperne for
den fremsatte han 1847 og 1856 paa
Naturforskermøderne, og den bruges endnu noget
saavel i Norge som udenlands. K. udgav
»Orthopædiske Ephemerider«, af hvilke dog
kun et Hefte udkom.
J. S. J.
Kjøng, 1) Sogn og Sogneby i det
sydlige Sjælland ved Svinø-Bugt (mellem Dybsø
Fjord og Agnø Fjord), Præstø Amt, Hammer
Herred. Den store Sogneby ved Landevejen
mellem Næstved og Vordingborg, c. 14 km
SSØ. f. Næstved og 3 km V. f. Lundby
Station har Kirke, Præstegaard, Skole.
Kommunehus, Kro, Sparekasse, Bryggeri, Bageri,
Andelsmejeri og Hospital (Øbjerggaards). I
Sognet, der omfatter 2653 ha med 1699 Indb.
(1921), ligger fl. Landsbyer samt
Hovedgaardene Øbjerggaard, Agnøgaard og Sallerupgaard.
— 2) K., Sogn og Sogneby i det vestlige
Fyn, Odense Amt, Baag Herred. I Sognebyen,
c. 15 km V. f. Assens, er der Kirke,
Præstebolig, Højskole m. m. I Sognet, som omfatter
2529 ha med 2460 Indb. (1921), ligger tæt N. f.
K. By ved Tommerup—Assens-Banen den
betydelige, stærkt voksende Stationsby Glamsbjerg
med 1100 Indb. (1921). Mod S. er K. By ogsaa
omtrent sammenbygget med Landsbyen
Gummerup, saa at de 3 Byer danner en næsten
helt sammenhængende Bebyggelse paa c. 4 km
langs Bogense—Faaborg Landevej.
M. S.
Kjørbo [Körbo]. Herregaard ved
Kristianiafjorden i Vestre Bærum Herred, Akershus Fylke.
25 Skyldmark. Laa opr. som en Avlsgaard under
Nesøen. Af Statholder Christopher Urne
oprettet til adelig Sædegaard. Ejedes senere af
Familien Krefting og laa under Bærums
Jernværk. 1852 blev Herman Brodtkorb Ejer af
Gaarden. Den ældre Hovedbygning af Træ er
tildels opført i 17. Aarh.
M. H.
Kjøreld (oldnorsk kerald) er en norsk
Benævnelse for et Kar, særlig et af Træ (Bøtte,
Fad, Dunk). Svensk kärl. Ordet hører
sammen med »kar«.
H. F.
Klaatsch [kla.t∫], Hermann August
Ludvig, tysk Anatom og Antropolog, f. 10.
Marts 1863 i Berlin, d. 5. Jan. 1916 i Eisenach.
Blev Student 1881, uddannede sig som
Mediciner i Heidelberg og Berlin, blev 1888
Assistent hos Zoologen Gegenbaur i Heidelberg,
hvor han 1890 disputerede og 1895 ansattes som
ekstraordinær Prof. i Menneskets Anatomi;
1907 kaldedes han endelig til Breslau som Prof.
i Anatomi, Antropologi og Etnografi. Hans
talrige litterære Arbejder falder i to Grupper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
