Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klagenfurt - Klagesangene - Klake - Klakør - Klamaj - Klamamus - Klamath - Klammer - Klampe - Klampenborg - Klamreaber eller Spindelaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udsigt over Alperne. Den af Dampskib
besejlede Wörther-Sø er forbunden med Byen
ved en 5 km lang Kanal. K. er opkaldt efter
Vadestedet (Furt) over Klagn ell. Glan og fik
Stadsret 1338.
G. Ht.
Klagesangene (Begrædelsernes Bog),
et af de saakaldte »Helligskrifter« i det gl.
Test., bestaaende af 5 Klagehymner over det
af Nebukadnesar (586 f. Kr.) ødelagte
Jerusalem, der besynges som en Kvinde, der er bleven
Enke og har mistet sine Børn. De fire første
Sange er skrevne i en bestemt Rytme,
qina-Rytmen, som har en Tonstavelse mindre i 2.
Halvvers end i 1., og Strofernes
Begyndelsesbogstaver er ordnede alfabetisk. De giver Udtryk
for Folkets Smerte og Anger over dets Synder
og for Had til de triumferende Fjender. Den
5. Sang, der formelt adskiller sig fra de andre,
er en Bøn om Oprejsning fra den store Nød.
K. maa efter deres Indhold stamme fra Eksilets
Tid. Dog antages de af nogle for at være
senere Efterdigtninger; andre mener, at de
enkelte Sange er blevne til paa forsk.
Tidspunkter. Traditionen om, at Jeremias skulde have
forfattet dem, gaar helt tilbage til de gl.
Bibeloversættelser og til Talmud.
J. P.
Klake, Teaterudtryk, det franske Ord claque,
der egl. betyder Haandklap, men ogsaa,
anvendes om en i Forening applauderende Samling
Forklappere, Klakører, i et Teater o. l.
St. K. bestod opr. af Teaterentreprenørens,
Forfatterens ell. Skuespillerens Venner, der for
at gavne og glæde deres Ven ledsagede enten
hele Forestillingen ell. den enkelte Skuespillers
Optræden med et Bifald, der æggede og
vejledede Publikum. Senere sikrede de en
Forestillings Sceneheld ved at uddele Fribilletter
til Venner og Bekendte. Endelig oprettede en
foretagsom Franskmand Sauton 1820 i Paris et
formeligt Kontor Assurance de succès
dramatique, der for Betaling paatog sig at arrangere
Forklappervirksomheden. Efterhaanden
udvikledes K., og dens Medlemmer blev Specialister,
der paatog sig at klappe for, nogle fremkalder
Latter (rieurs), andre Taarer (pleureurs),
nogle bearbejder Stemningen i selve Teatret før
Forestillingen og i Mellemakterne
(chatouilleurs), andre virker udendørs paa Gaderne ved
Teaterplakaterne ell. paa Kafeerne saavel før
som efter Forestillingen (chauffeurs), nogle
optræder paa de fineste Pladser og giver sig ved
smaa henkastede Bemærkninger Mine af at
være særlige Kunstkendere (connaisseurs),
atter andre giver paa de billige Pladser deres
Begejstring mere umiddelbart Luft i
Dacaporaab (bisseurs) o. s. v. K. kan i Modstrid med
dens Oprindelse og egl. Væsen ogsaa benyttes
til Mishagsytringer. K. er mest udbredt og
bedst organiseret ved de parisiske Teatre. Fra
Frankrig har den bredt sig til England,
Tyskland, de forenede Stater og anvendes
overhovedet ved de fleste europæiske Teatre, om
end hyppigst kun i dens mest primitive Former.
(A. A.). C. B-s.
Klakør, se Klake.
Klamaj, Redskab til Kalfatring, se kalfatre.
Klamamus, en lang skriftlig Udvikling, især:
Klage; i ældre Tid ogsaa: Anmærkning til
Skoledisciple (»jeg fik en »K.«, som vi kaldte det,
i min Karakterbog«, Oehlenschläger,
»Erindringer«, I, 48). I samme Bet. findes Ordet paa
Svensk, hvor det tillige kan betyde »Raab,
Bulder, Jamren«. Der kan næppe være nogen
Tvivl om, at Ordet stammer fra lat.
clamamus, »vi raaber«; det er maaske opstaaet af en
lat. Sang (»Vi raaber til dig, o Herre«?).
V. D.
Klamath [’k£ämäþ], Flod i det vestlige
Nordamerika, kommer fra K.-Lake (1259 m o. H.)
i Oregon, gennembryder Kaskadebjergene og
falder ud i det Stille Hav under 41° 33′ n. Br.
i Staten Kalifornien. Den er i den nederste Del
af sit Løb sejlbar for mindre Skibe, er rig
paa Laks og har Guld i Sandet ved sine
Bredder. Navnet stammer fra en Indianerstamme
K., der lever i Reservationen ved K.-Lake.
G. Ht.
Klammer benyttes i Haandskrift og paa
Tryk til Omslutning af indskudte Sætninger ell.
Ord (parentetiske Bemærkninger). Der benyttes
enten runde ( ) ell. kantede [ ] K., de sidste
bruges især vedtægtsmæssig til Indhegning af Ord,
der skyldes en anden Forf. end Tekstens
øvrige, f. Eks. i Biblioteksvidenskaben, hvor
saadanne indklammede Ord i Gengivelsen af en
Bogs Titel betegner Tilføjelser, bibliografisk
vigtige udfyldende Oplysninger (om
Trykningsaar, Forf. o. s. fr.) til selve den trykte Bogtitel,
der intet meddeler herom.
K. (mat.) d. s. s. Parentes.
Klampe (Søv.) forfærdiges af Træ, Metal ell.
Jern og anbringes paa Skibssiden, Dækket,
Mast, Rundholt e. l., og tjener til Fastgøring af
en Tovende, at skaffe Leje for en saadan ell.
til at hindre, at Tovværket (Godset), som er
smøget over et Rundholt, skal glide. Efter
deres forsk. Brug har de forsk. Form og
Betegnelse, saasom Fange-, Hul-, Kæbe-,
Maste-, Nok-, Rakke-, Stoppe-,
Vant-K. Baads-K. benyttes til deri at sætte et
Fartøj (en Baad), der skal staa enten paa
Dækket ell. inden i et andet, større Fartøj.
C. B-h.
Klampenborg, ved Sundet, c. 10 km N. f.
Kbhvn (Kbhvn’s Amt, Sokkelund Herred),
ligger ved det sydøstlige Hjørne af Dyrehaven,
dels i Taarbæk- og dels i Skovshoved Sogn.
Jernbanestationen er Endepunkt for den 1863
aabnede Bane fra Kbhvn og Station paa
Kystbanen (aabnet 1897) til Helsingør. Stærkt
besøgt Vandkur- og Badeanstalt. Ved K. er
opstaaet et betydeligt Villakvarter med store
Landsteder, fl. Hoteller, deriblandt Bellevue,
og mange Traktørsteder; desuden Postkontor
og Telegrafstation. Anlægsbro for Dampskibe
og Endestation for Sporvejen fra Kbhvn. Over
K. foregaar den overvejende Del af den store
Trafik til Dyrehaven. Ideen og Oprindelsen til
Badeanstalten skyldes Islænderen Dr. med.
Hjaltelin, som fik kgl. Bevilling paa den 1843,
og som overdrog denne Bevilling til et
Aktieselskab, der aabnede Anstalten 1844.
M. S.
Klamreaber eller Spindelaber kaldes
en lille Gruppe Vestaber, henhørende til Fam.
Cebidæ. De er navnlig ejendommelige ved
deres yderlig slanke Legemsbygning, med meget
lange, tynde Lemmer, med lange, smalle
Fødder og Hænder; disse sidste mangler omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
