Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klapjagt - Klapka, Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Jagtstolen. Han sørger for saa vidt muligt
at have frit Skud til begge Sider, naar der da
ikke er anvist ham kun at skyde til en bestemt
Side. Han averterer derefter sine Naboposter
ved et sagte Fløjt, hilser dem og lader Bøssen.
Det er en Hovedregel for Skytterne paa
denne Slags Jagt at staa aldeles stille og
ubevægelig — den første Betingelse for at
komme til Skud! Dernæst maa Skytterne
ufravigelig blive paa deres Poster, indtil de kaldes
af, og helst være iførte en ikke alt for
afstikkende Klædedragt. Paa K. maa man ikke
indlade sig paa lange Skud og nødig skyde til
Vildt i en Afstand af over 50 Skridt.
Forsigtighed maa i høj Grad anbefales, og kan det lade
sig gøre, skydes der helst bagud og i hvert
Fald ikke ind i Saaten, naar Klapperne er nær.
Imellem Saaterne bæres Bøssen med Piben
opad og med udtagne Patroner.
Som Klappere bruges baade Drenge og
voksne Mænd, som bør gaa frem med saa lidt
Larm som muligt, kun klappe med en Kæp paa
Træstammerne og Buske. Al Hujen og Skrigen
maa paa det bestemteste forbydes; det gør
ingen Nytte, men oftest Skade. I Midten af
Kæden og paa Fløjene bør være et Par Anførere,
som navnlig har at paase, at Klapperne holder
Linie og passer Mellemrummene. Ellers vil der
let gaa for meget Vildt bagud. Af den Maade,
hvorpaa Drivningen foregaar, vil Jagtens
Udfald mangen Gang afhænge.
Som en Underafdeling af K. kan nævnes den,
som anstilles paa aaben Mark og saa godt som
udelukkende gælder Harer. Ogsaa her posteres
Skytterne med Mellemrum af 50—60 Skridt,
helst saa højt som muligt og paa aabne
Pladser, Veje og Bakker. Marksaaterne behøver
ikke at være saa korte, som naar det er i Skov,
Jagten holdes; thi ude til fri Felt gaar Haren
raskere paa.
Foruden paa løbende Vildt og Fasaner
anstilles ogsaa i Danmark ved større Søer, hvor Siv-
og Rørbevoksningen er af en saadan
Beskaffenhed, at den er utilgængelig p. Gr. a. Mudder
og Hængesæk, Klap- og Drivjagt paa Ænder.
Denne Jagt tager sin Beg. sidst i Juli Maaned,
naar Ællingerne for største Delen er voksne.
Den fordrer mange Skytter og mangle, helst
halsende Hunde. Skytterne posteres langs
Søens Bred og anbringes saaledes, at de har
nogenlunde frit Skud og Udsigt foran sig gennem
Rørene til det blanke Vand. Er der ikke
naturlige Aabninger ell. Lysninger i Rørene, maa
der skæres Glimer i disse, men dette maa ske
mindst 3 Uger før Jagten, da Ænderne — og
navnlig Andrikkerne — ellers dukker og gaar
tilbage, naar de kommer til en saadan Glime.
At disse derhos maa anlægges saaledes, at de
ikke kommer til at genere dem, som er satte af
paa Søens modsatte Side, er en Selvfølge. Er
der længere ud til det blanke Vand, end man
magelig kan naa, anbringes Skytten paa et
Bræt, der lidt fra Søkanten slaas fast paa to
nedrammede Pæle. Naar Skytterne er satte af,
slippes Hundene løs fra den ene Ende af Søen,
og samtidig stages en lille Baad ell. Pram med
et Par Mand i uden for Rørene, for at lede
Jagten og navnlig følge Hundene, som paa
denne Jagt er det mest uundværlige Apparat.
Thi her gælder det: Jo fl. Hunde, des bedre.
Denne Jagt er imidlertid den farligste af alle
Arter Jagt; thi Haglene kan vande og endda gøre
Skade, ligesom de ofte rikochetterer og ender
paa Steder, hvor man aldrig havde tænkt paa
at skyde hen. Derfor bør uøvede Skytter aldrig
medtages paa Andejagt.
Saafremt Søen er bredere i den ene Ende
end i den anden, er det rigtigst at begynde
Drevet i den brede Ende. Det er en Selvfølge,
at det ikke alene er paa Glimerne, man maa
have Opmærksomheden henvendt, men ogsaa
paa de Ænder, der tager til Vingerne. Til disse
skyder man ikke gerne »spidst« ɔ: imod
Fuglen; man lader derimod Fuglen trække over og
skyder den bagfra. Er saa Drevet tilendebragt,
slaar man en Kæde op over de tilgrænsende
Enge, og denne Søgning er i Reglen meget
lønnende; thi Ænderne holder meget af at smutte
i Land mellem det høje Græs.
Tidligere, navnlig paa Øerne i Danmark, har
Jagtejerne brugt at klappe Snæpper for,
men nu er denne for øvrigt meget livlige og
fornøjelige Jagt gaaet af Brug de fleste Steder,
fordi der i Reglen er for faa Snæpper dertil, og
fordi disse, naar der endelig er faldet Træk paa
Revieret, gerne er borte igen, inden
»Apparatet« — mange Jægere og mange Klappere —
kommer i Stand. Der tages smaa Saater. Naar
en Snæppe rejser (flyver op), og man ikke selv
faar Skud til den, raabes »Tiro« (egl. »Tirez
naut«) for at gøre Sideposterne opmærksomme
paa Fuglen. Snæppe-K. om Foraaret falder nu
som oftest sammen med K. paa overkomplette
Fasanhaner. (Litt.: Svend Fleuron, »En
Vinter i Jægergaarden«).
S. F.
Klapka [’klåpkå], Georg, ung.
Revolutionsgeneral, f. 7. Apr. 1820 i Temésvar, d. 17. Maj
1892. Han uddannedes paa Artilleriskolen i
Wien og ansattes 1838 i den østerr. Hær. 1847
tog han som Premierløjtnant sin Afsked og
traadte 1848 som Kaptajn ind i den ung. Hær,
men fik allerede Febr 1849, da General
Mészáros var blevet slaaet ved Kaschau 4. Jan. 1849,
Kommandoen over hans Korps, med hvilket
han trængte Fjenden tilbage, forenede sig ved
Kaschau med Görgei og udmærkede sig
derefter navnlig i Kampene ved Kapolna, Izsaszeg,
Waitzen, Nagy Sarlo og Komorn. For sine
Fortjenester udnævntes K. paa Valpladsen til
General, beklædte en ganske kort Tid Posten som
Krigsminister og overtog derefter Befalingen
i Komorn. Han lagde en fremtrædende
Dygtighed for Dagen i Kampene om denne By, som
det lykkedes ham at hævde indtil Krigens
Slutning, og da at opnaa en ærefuld Kapitulation
27. Septbr 1849. K. tog efter Krigen Ophold i
London, hvor han skrev »Memoiren a. d. ung.
Kriege« (1850) og senere »Der Nationalkrieg in
Ungarn und Siebenbürgen« (1851). Fra
England begav han sig til Schweiz, søgte ved
Udbrudet af den orientalske Krig forgæves at faa
Ansættelse i den tyrk. Hær og beskæftigede sig
derefter med finansielle og økonomiske Studier
samt med litterær Virksomhed. 1859
organiserede han i Italien og 1866 i Øvreschlesien en
ung. Legion; med den sidstnævnte forsøgte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
