Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klein, Christian Sophus - Klein, Ernst Ferdinand - Klein, Felix - Klein, Franz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venstremodstandere. Følgen heraf blev, at K.
kom til at indtage en ret isoleret Stilling i
Folketinget, hvor hans personlige Autoritet og
hans Udtalelsers egen Vægt dog altid bevarede
ham en ikke ubetydelig Indflydelse.
N. N.
Klein [kla^in], Ernst Ferdinand, tysk
Retslærd, f. i Breslau 3. Septbr 1744, d. 18.
Marts 1810 i Berlin, virkede først som
Praktiker i Breslau, senere i Berlin, 1791 Prof. i Halle
a. S., 1800 Overtribunalretsraad i Berlin.
Sammen med Carmer og Suarez staar K. i forreste
Rk. bl. de Mænd, der i Slutn. af 18. Aarh.
reorganiserede det preuss. Retsvæsen; han synes
at have udøvet den væsentligste Indflydelse paa
Ægteskabs- og Straffebestemmelserne i den
berømte preuss. Landret. Foruden at udgive
»Vermischte Abhandlungen über Gegenstände
der Gesetzgebung und Rechtspflege« (1779—80)
og »Annalen der Gesetzgebung und
Rechtsgelehrsamkeit in den Preussischen Staaten«
(I—XXVI, 1788—1809) skrev K. bl. a. »System
des Preussischen Civilrechts« (1801, I—II,
nybearbejdet af von Roenne, 1830). Som
Kriminalist og Retsfilosof paavirkedes K. af Kant, en
Paavirkning, der spores i hans »Grundsätze des
gemeinen deutschen und preussischen
peinlichen Rechts« (1796, 2. Opl. 1799) og
»Grundsätze der natürlichen Rechtswissenschaft nebst
einer Geschichte derselben« (1797). K., hvis
kriminalistiske Synspunkter bragte ham i
heftig Polemik med den opdukkende Stjerne
Feuerbach, offentliggjorde endvidere
»Sammlung merkwürdiger Rechtssprüche der
Juristen-Fakultät zu Halle« (I—VIII, Berlin 1796—1802)
og stiftede sammen med sin Meningsfælle G. A.
Kleinschrod det berømte »Archiv für
Criminalrecht« (1799), hvis sidste Bd udkom 1857. I sin
Rektoratstale »E. F. K. und die unbestimmte
Verurteilung« (»Strafrechtliche Aufsätze und
Vorträge« II [1905, S. 132 ff.]) har Franz v.
Liszt hævdet, at allerede K. har været en ivrig
Forkæmper for dette tilsyneladende saa
moderne Retsinstitut.
Fz. D.
Klein [kla^in], Felix, tysk Matematiker, f.
25. Apr. 1849 i Düsseldorf. Allerede 1872
ansattes han som Prof. i Matematik i Erlangen;
efter 1875 har han virket i samme Egenskab
ved den tekn. Skole i München (til 1880) samt
ved Universiteterne i Leipzig (til 1886) og
Göttingen. K. er en fremragende Matematiker, der
har gjort Göttingen til et matematisk Centrum,
hvorhen mange matematiske Studerende fra Ind-
og Udland søger. Hans omfattende
videnskabelige Arbejde er kommet mange af
Matematikkens Omraader tilgode. Han har behandlet
saadanne Funktioner ∫(x), der ved visse lineære
Transformationer gaar over i sig selv, der
altsaa tilfredsstiller en ligning som ∫(a + bx / c + dx)=
∫(x); disse Funktioner, til hvilke de
elliptiske Modulfunktioner (s. d.) hører, kalder
han automorfe. I Læren om Grupper af lineære
Substitutioner har han i Tilfældet med kun
een Variabel identificeret Grupperne med
Grupperne af Drejninger, hvorved et regulært
Polyeder bringes til at dække sig selv, og han har
gjort vigtige Anvendelser af denne Lære paa
Integration af lineære Differentialligninger og
paa Løsningen af Femtegradsligningen. Ogsaa
til Funktionsteorien, den ikke-euklidske
Geometri og Mekanikken har han ydet betydelige
Bidrag. K. har i høj Grad bestræbt sig for at
faa Matematikken fremstillet som et
sammenhørende Hele. Naar en Samling geometriske
Figurer gaar over i hinanden ved
Transformationerne i en Gruppe, vil Undersøgelsen af
Samlingens Egenskaber bero paa Bestemmelsen
af Transformationsgruppens Invarianter og
altsaa kunne foretages paa samme Maade for
andre Samlinger, der har de samme
Transformationer. Paa en saadan Sammendragning af
forsk. Undersøgelser giver K. i »Vergleichende
Betrachtungen über neuere geometrische
Forschungen« (1872) talrige Eksempler. K. har
arbejdet meget for Reformer i baade den højere
og den lavere Matematikundervisning; han er
Præsident for den 1908 nedsatte internationale
matematiske Undervisningskommission og har
givet store Bidrag til dens Publikationer. Han
stiller over for hinanden den paa Anskuelse
byggede »Approximationsmatematik«, der bør
spille Hovedrollen ved Undervisningen af
Begyndere og Praktikere, og den paa
Viderekomne beregnede »Præcisionsmatematik«, der paa
eksakt Maade opererer med Tallene. Herom
henvises til »Anwendung der Differential- und
Integralrechnung auf Geometrie, eine Revision
der Principien« (1902), der ogsaa indeholder
K.’s interessante Undersøgelser vedrørende
Realiteten af algebraiske Kurvers
Særegenheder. De fleste af K.’s Afhandlinger findes i
»Mathematische Annalen«, af hvis Redaktion
han har været Medlem siden 1875. Af hans
større Værker kan nævnes »Über Riemann’s
Theorie der algebraischen Funktionen und
ihrer Integrale« (1882), »Voriesungen über das
Ikosaeder und die Auflösung der Gleichungen
vom fünften Grade« (1884), »Vorlesungen über
die Theorie der elliptischen Modulfunktionen«
(sammen med R. Fricke, 2 Bd, 1890—92),
»Vorlesungen über die Theorie der automorphen
Funktionen« (sammen med R. Fricke,
1897—1912).
Chr. C.
Klein [kla^in], Franz, østerr. Retslærd og
Politiker, f. 24. Apr. 1854 i Wien, Dr. jur. 1878,
Advokat, 1883 Privatdocent i Wien, 1885—91
tillige Kancellidirektør ved Univ. smst.
Offentliggørelsen af Skriftet »Pro futuro.
Betrachtungen über Probleme der Zivilprozessreform
in Österreich« (1891) gav Anledning til K.’s
Ansættelse i Justitsministeriet, hvor det blev
paalagt ham at udarbejde Udkast til ny
Proceslove, 1895—1906 Kontorchef smst., 1895
Honorarprofessor i Wien. 1891—97 virkede K.
utrættelig med Mund og Pen — i Rigsraadet, ved
Forelæsninger o. a. — for den effektive
Gennemførelse af den østerr. Procesreform, der
vakte megen Opmærksomhed rundt omkr. i
Europa og skaffede Østerrig Tèten, hvad
Indførelsen af en moderne Proces angaar; hans
store Anseelse og tillidvækkende Personlighed
medførte gentagne Tilbud om
Justitsministerportefeuillen, som han først modtog 1905 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
