Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kleonymos - Kleopatra - Kleopatras Naale - Klepp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Tronfølgen, til Italien og hjalp
Tarentinerne mod de indfødte Stammer (omtr. 300 f. Kr.).
Senere erobrede han Kerkyra og førte i
længere Tid et uroligt Liv som Deltager i de forsk.
Kaimpe, der rasede i Grækenland. Til sidst
forsøgte han ved Hjælp af Kong Pyrrhos af
Epeiros at vinde Magten i Sparta, men Angrebet
blev afslaaet.
H. H. R.
Kleopatra [gr. -’pa-], Navn paa fl. Kvinder
af de hellenistiske Fyrstehuse. Mest kendt er
den ægypt. Konge Ptolemaios Auletes’ Datter,
som ved sin Faders Død (51 f. Kr.) fik
Regeringen i Ægypten sammen med sin Broder
Ptolemaios, der endnu var et Barn. Hun kom
imidlertid snart i Strid med dennes
Formyndere, som fortrængte hende fra Regeringen,
og da Cæsar 48 kom til Ægypten, ansaa han
det for sin Opgave at mægle i Striden. Han
bestemte, at K. skulde have Del i Regeringen
igen, hvilket gav Anledning til den saakaldte
alexandrinske Krig, under hvilken Ptolemaios
omkom. Efter at K. var blevet genindsat paa
Tronen, blev Cæsar endnu i nogen Tid i
Ægypten, bedaaret af K.’s Skønhed; hun fødte ham
senere en Søn Cæsarion. Under den
paafølgende rom. Borgerkrig blev K. beskyldt for at
have indtaget en tvetydig Holdning og at
Triumvirerne stævnet til at møde i Tarsos
(41). Her lykkedes det hende imidlertid straks
at bedaare Triumviren Antonius, som fulgte
med hende til Ægypten. I de flg. Aar opholdt
han sig jævnlig hos hende som hendes Elsker,
indtil Octavianus, som fandt, at han
nedværdigede Romerrigets Anseelse, erklærede K. Krig.
I Søslaget ved Aktion kæmpede Antonius ved
K.’s Side, men de maatte begge flygte (31).
Efter at Octavianus var kommet til Ægypten,
og Antonius havde dræbt sig selv, søgte K.
endnu at bedaare ogsaa den ny Sejrherre; men
da det ikke lykkedes, dræbte hun sig selv,
efter Fortællingen ved at lade sig stikke af en
Giftslange (30). I Rom var Jubelen alm.; for
Romerne stod hun som det forfærdeligste
Uhyre, der truede med at blive hele Rigets
Fordærv. At hun var baade forførerisk og
intrigant og ikke havde nogen øm Samvittighed
i Valget af sine Midler, kan næppe nægtes,
selv om de Beretninger, vi har om hende, ikke
er upartiske. (Litt.: Stahr, »K.« [2. Opl.
Berlin 1879]).
H. H. R.
Billeder, der gengiver den berømte K.,
saaledes som hun virkelig saa ud, haves kun paa
Mønter; de Basreliefs af hende, man finder paa
ægypt. Tempelvægge, giver ikke hendes
Portræt, men et kvindeligt Idealhoved i Datidens
ægypt. Stil. Et Basrelief, hvoraf Afstøbninger
og Fotografier forhandles under Navn af
Portræt af K., er sammensat af to ikke
sammenhørende Stykker, det hieroglyfiske Navn paa
K. og et Relief, fremstillende Isis ell. Hathor
og næppe K. Derimod er det nok muligt, at
en temmelig ødelagt Statue, der 1892—93
fandtes i Eleusis uden for Alexandria af Daninos
Pasha, og som nu er i Privatbesiddelse,
fremstiller K. (udg. af Maspero i Compte Rendu
de l’Acad. des Inscriptions, 1899).
V. S.
Kleopatras Naale benævner man i vore
Dage gerne to Obelisker, som Kejser Tiberius
havde ladet føre fra Heliopolis til Alexandria,
hvor de var at se indtil 1877, da de bragtes
bort, den ene, som, uvist naar, var styrtet over
Ende, til England, den anden, der endnu stod
op, til Amerika. De var begge rejste c. 1500
f. Kr. i Heliopolis i Soltemplet af Thotmes III;
i Alexandria opstilledes de foran Cæsar’s
Tempel. Saa længe de var i Alexandria, var de
utvivlsomt Byens mærkeligste Mindesmærker og
besøgtes i 19. Aarh. meget af Rejsende.
Mehemed Ali tilbød Engelskmændene den af
»Naalene«, som laa ned, men man var dengang
bange for, at Transporten vilde være alt for
vanskelig, og afslog Gaven. Men da Tilbudet
fornyedes, modtoges det 1877, og 1878 rejstes
Obelisken paa »Thames’ Embankment« i
London. Den har allerede lidt en Del af det
fugtige Klima. Den er 21 3/4 m høj, vejer 200 t.
Transporten kostede 180000 Kr, som udrededes
af Grundlæggeren af Egypt Exploration Fund,
der nu kalder sig Egypt Exploration Society,
Sir Erasmus Wilson; den rejstes af Ingeniøren
Dixon. Den anden, der stod op, gaves til
Amerikanerne og rejstes 1880 i New York i
»Central Park«; den er noget højere og bedre
bevaret end den i London. (Litt.: Mosconas,
Cleopatra’s needle [Alexandria 1877]; Wilson,
Cleopatra’s needle [London 1877]; H.
Gorringe, Egyptian obelisks [New York 1882]).
V. S.
Klepp, Herred, Jæderens Sorenskriveri,
Rogaland Fylke, (1920) 3386 Indb., udgør den
midterste og vestligste Del af Jæderens til
Havet stødende Fastland. K. er et bakkeformet
Sletteland, hvor egl. Fjeld kun hist og her
træder for Dagen og da særlig i Herredets
mest kuperede østre Del; her ligger
Helleberget og Tinghougen, 94 m ved Tuv, det højeste
Punkt i K. Gennem Bakkerne løber i den
nordlige Del Figga mod V. gennem Grudevand ud
i Havet N. f. Bore Kirke. Herredet har mange
store Vande (Orrevand, Grudevand, Del af
Frøilandsvand), hvoraf fl. er planlagt udtappede
(saaledes Skaseimsvand, Skeievand). Langs
Havet strækker sig en Strimmel Flyvesand forbi
Bore Kirke og længere S. fra Reve til Vik
forbi Orre. Af Øer i Havet ligger kun een,
Lille Feistenen, med et Ledefyr under K. Kysten
er fuldstændig aaben og ubeskyttet, kun i et
Par mindre Bugter gaar det an at lande for
Smaafartøjer. Herredet danner 3 Sogne, K.
Hovedsogn i Midten, Bore Anneks i N. og
Orre Anneks i S., samtlige vel dyrkede og tæt
bebyggede. Agerbrug er Hovednæringen, og K.
regnes bl. Jæderens bedste Kornbygder;
Kvægavl er ogsaa udviklet, men af Mangel paa gode
Havnegange maa Kreaturerne, især Faarene,
om Sommeren sendes til Dalernes
Fjeldbygder. Af industrielle Bedrifter mærkes
Potetesmelsfabrik, Uldvarefabrik, Garveri. Skov findes
ikke længere i K., til Brændsel bruges Tørv.
Laksefiskeriet i Figga er kendt, ligesaa fiskes
en Del Hummer uden for Kysten. Der er fl.
Folkeskoler samt Jæderens Folkehøjskole. Af
Kommunikationsmidler er K. forsynet med et
særdeles fuldstændigt Net Bygdeveje, hvorhos
Hovedvejen over Jæderen fører gennem K.
Den smalsporede Jæderbane har Station
ved Anda. Faa af Landets Herreder kan opvise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
