Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klinger, Max - Klingsey, Peter Edvard - Klingspor, Carl Arvid - Klingspor, Vilhelm Mauritz - Klingsten - Klinik - Kliniker - klinisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tankeliv og sin kunstneriske Smag udpræget national
i godt og ondt; han er paa een Gang Digter
og tegner. Størst som Griffel-Kunstner. Maleri
og Skulptur — der med sin Marmormosaik
ikke altid virkede smagssikkert og ofte hemmede
en plastisk Helhedsvirkning — var ofte for
tunge Midler for hans sublime Ideer, disse
billedlige Syner, han efter eget Sigende gerne
undfangede i Tilstanden mellem Søvn og
Opvaagnen. Hans Raderinger og Tegninger kan vel
skurre ved uskønne Enkeltheder og
ligefremme Fortegnelser, giøre Beskuerne raadvilde ved
deres gaadefulde og filos. Rebus-Pointer og
desorientere ved deres dulgte Ironi, men de
ejer ofte en dragende Skønhed i Udtryk,
Skikkelser, dekorativ Holdning og Komposition, en
storladen Naturstemning, en Magt, der tvinger
ens eget Syn ind under Kunstnerents, og en
særegen Evne til at stille alt, hvad de rører
ved, i en ny Belysning. — Kabinetterne i
Dresden, Leipzig og Berlin ejer de største
Samlinger af hans grafiske Blade og Tegninger. (Litt.:
Meissner, »Klingerwerk«, med Tekst
[München 1896]; Samme, »M. K.« [1899, en vel
panegyrisk Skildring, optaget som Bd II af »Das
Künstlerbuch«]; Avenarius, »K.’s
Griffelkunst« [1895]; M. Schmid, »K.« [1899,
»Künstler-Monographien«, XLI, 3. Opl. 1906]; Biogr.
af J. Vogel [1897]; Händche [1899];
Brieger-Wasservogel [1902]; P. Kühn
[1907]; Treu, »K.’s Griffelkunst« [Leipzig
1900]; Vogel, »K.’s Leipzigerskulpturen« [2.
Opl. 1902]; »M. K.’s Radierungen, Stiche und
Steindrucke. Wissenschaft. Verzeichnis v. H.
W. Singer [Berlin 1909]; Willy Pastor,
»K.« [Berlin 1918]).
A. Hk.
Klingsey, Peter Edvard, dansk Officer
og Korttegner, f. 20. Jan. 1817 i Kbhvn, d. 6.
Juni 1887. Han blev Sekondløjtnant i Fodfolket
1833 og var 1866 avanceret til Oberst; han
afskedigedes 1876. I den første slesvigske Krig
var han med ved Fredericia og Isted, i den
anden kommanderede han 13. Regiment.
Allerede 1836—41 var han ansat ved den danske
Gradmaaling og lagde sig tillige efter
Korttegning og Litografi, saa at han 1851—54
benyttedes til at lede de Rekognosceringsarbejder, som
dannede Grundlaget for »Kort i 1 : 120000 over
Slesvigs Fastland og Als«, udg. af
Generalstaben. Han tegnede endvidere Planerne til
Generalstabens Værk om Krigen 1848—50 og
Atlas til Trap’s statistisk-topografiske Beskrivelse
af Danmark (2. Udg.).
P. Nw.
Klingspor [’kliŋspo.r], Carl Arvid,
Friherre, sv. Genealog og Heraldiker, f. 30. Marts
1829 paa Säby i Södermamland, d. 15. Juni 1903
paa Näsby ved Nyköping. Tilhørende en gl
Officersfamilie traadte han 1850 ind i
Lifregementets dragonkår, hvor han gjorde Tjeneste,
indtil han 1881 fik Afsked som Major,
Aaret før udnævnt til Rigsheraldiker. Har udgivet
»Sveriges Ridderskaps och Adels Wapenbok,
Ridders- och Adelsmän« (1870—75), »Svensk
Heraldik« (1874), »Den med sköldebref
förlänade, men ej å riddarhuset introducerade
svenska adelns ättartaflor« (1877), disse to Værker
i Forening med Bernhard Schlegel, endvidere
»Baltisches Wappenbuch« (1880—83), »Sveriges
Ridderskaps och Adels vapenbok« (1885—90),
samt forsk. mindre Afh.
P. B. G.
Klingspor [’kliŋspo.r], Vilhelm Mauritz,
sv. General, f. 7. Decbr 1744, d. 15. Maj 1814.
K. gjorde Tjeneste i den fr. Hær under
Syvaarskrigen, blev i Sverige Oberst 1779,
Generalmajor 1789, General en chef i Finland 1802 og
Feltmarskal 1808. K. havde indlagt sig
Fortjenester af Intendanturvæsenet og Hærens
Forplejning og var under Gustaf III’s Krig med
Rusland Generalintendant for den finske Armé.
1808, da Krigen mod Rusland udbrød, overtog
K. Kommandoen over Hæren i Finland.
Klercker, som før K.’s Ankomst førte Befalingen,
vilde levere et Slag mod Russerne ved
Tavasthus, men K. lod straks hele Arméen retirere.
K. er bleven skarpt dadlet herfor, ja endog
smædet (f. Eks. paa fl. St. i »Fänrik Stål’s
Sägner«); nyere krigshistoriske Fremstillinger
anser dog K.’s Beslutning om ikke at levere noget
Slag, men trække Hæren tilbage for at have
været det raadeligste. Derimod maa man
afgjort dadle den ilfærdige Maade, hvorpaa
Hæren over Hals og Hoved førtes N. paa, lige op
mod Uleåborg, et Tilbagetog, som var saa meget
mere umotiveret, som der ikke fandt nogen
alvorlig Forfølgelse Sted fra russ. Side, og det
ikke engang kunde blive Tilfældet, hvilket K.
burde have vidst. 18. April stod Slaget ved
Siikajoki, og nu begyndte den finske Hær atter at
rykke frem S. paa. De mange Sejre om
Sommeren er ikke K.’s Værk, men de
Underbefalingshavende: Adlercreutz’, Döbeln’s, J. A.
Cronstedt’s og Sandel’s. Personlig deltog K. i Alm.
ikke i Kampene. Efter en Konvention med
Fjenden i Lohteå, Septbr 1808, blev K. afskediget.
Han var senere Overstatholder i Sthlm, men
afskedigedes, da han ikke havde gjort noget
for at hindre Mordet paa Axel Fersen den
Yngre. (Litt.: »Sveriges Krig åren 1808 och
1809«, udgivet af Generalstabens krigshistoriske
Afdeling [Sthlm 1890 ff.]).
A. S.
Klingsten, se Fonolit.
Klinik (gr.) er egl. Undervisning ved
Sygesengen (κλίνη), men Begrebet er i Tidernes
Forløb blevet meget forandret. Man taler om
stationær K. ɔ: et Hospital, hvor
Undervisningen foregaar ved Sygesengen,
Poliklinik, hvor Læreren besøger Patienterne i Byen
med sine Elever, og ambulatorisk K.,
hvor Patienterne kommer til Lægen. Den
kliniske Undervisning kan ske ved Foredrag,
ved Eksaminatorier ell. som den saakaldte
Praktikantklinik, hvor Eleven efter
foregaaende Undersøgelse af Patienten giver sit
Referat af Sygehistorien og gør Rede for
Sygdommen og Behandlingen. Den kliniske
Undervisning spiller en stor Rolle ved al medicinsk
Undervisning. I daglig Tale bruges Ordet K. nu
ofte om Specialisters Hospitaler og
Konsultationslokaler, selv om der ikke er knyttet egl.
Undervisning dertil. (Litt.: Jul. Petersen,
»Hovedmomenter i den medicinske K.’s ældre
Historie« [Kbhvn 1889]).
G. N.
Kliniker (gr.) kaldes den Læge, som særlig
giver sig af med Undersøgelse af Patienter ved
Sygesengen.
G. N.
klinisk, se Klinik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
