Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens Slægtninge sætter Rødbenene sig ofte paa
høje Steder, en Høstak, et Gærde e. l. Naar
Ungerne er flyvefærdige, samles Fuglene i
større ell. mindre Flokke og drager rundt ved
Stranden efter Føde, ofte i Selskab med andre
Vadere; sidst i Aug. trækker de bort. — Nær
beslægtet med Rødbenen er den sydeuropæiske
Art, Dam-K. (Totanus stagnatilis Bechst.).
Sortklire (norsk: Sortgraa
Snæppe) (T. fuscus L.) ligner meget Rødbenen, men
er noget større og kraftigere, let kendelig fra
andre K. ved sin mørke Farve. I Sommerdragt
er den paa Undersiden ensartet sortbrun, paa
Oversiden mørk med talrige lyse Pletter.
Næbbet er brunt, rødt ved Roden, Benene mørkt
orangerøde. I Vinterdragten er den helt forsk.,
hvidgraa paa Oversiden, næsten hvid paa
Undersiden. De unge Fugle ligner noget
Rødbenen, men er kendelig mørkere. Sort-K. er en
højnordisk Fugl, der yngler i det nordlige
Rusland og Asien. I Norge yngler den ret alm. i
Østfinmarken, viser sig kun sparsomt paa
Trækket i Landets sydlige Dele. I Danmark ses den
kun sjældent paa Foraarstrækket, medens den
paa Efteraarstrækket, Juli-Aug., ikke er særlig
sjælden. I Levevis ligner den en Del Rødbenen,
men dens Stemme er ganske anderledes.
Hvidklire (Grønben; norsk
Glutsnæppe) (Totanus glottis L.), der
afviger fra de andre K. ved, at Inder- og
Mellemtaa er halvt forbundne ved en Svømmehud
og ved det haarde, i Spidsen opad bøjede Næb,
er en anselig og kraftig Fugl, den største af
alle K. Oversiden er graalig, Undersiden
hvidlig med talrige mørke smaa Pletter paa Hals
og Bryst. I Vinterdragten og hos de unge
Fugle er det hvide endnu mere fremtrædende og
rent. Næbbet er sort, grønligt ved Roden,
Benene grønne. Den yngler i den gl. Verdens
nordlige Egne, i Norge alm. i hele Tromsø
Stift, spredt paa de sydlige Højfjeldsmoser. I
Danmark yngler den ikke, træffes af og til paa
Foraarstrækket, i ret stort Tal allerede tidlig paa
Eftersommeren og bliver til Oktbr. I større og
mindre Flokke færdes den da ved
Strandbredder, men ogsaa ved Aaløb, Søer og Moser. Den
er en sky og forsigtig Fugl, der giver sin
Nærværelse til Kende ved et let kendeligt,
metalklingende Skrig. Æggene lægges ofte i Moser,
men Ungerne føres til Stranden, saa snart de
er udvoksne.
Svaleklire (norsk: Graabenet
Snæppe, Skogsnæppe) (Totanus
ochropus L.) er betydelig mindre end de
foregaaende Arter; dens Krop er næppe saa stor som
en Drossels. Paa Oversiden er den mørkebrun,
for en Del med smaa hvide Pletter;
Overhaledækfjerene er hvide, Styrefjerene hvide ved
Roden med sorte Tværstriber paa den yderste
Halvdel; Undersiden er hvid, med mørke
Pletter paa Hovedets og Halsens Sider. I
Vinterdragten og hos unge Fugle mangler Oversiden
de lyse Pletter. Næbbet er sortagtigt, Benene
graagrønne. Den yngler i en Del af Europas
og Asiens tempererede Egne, spredt i de
sydøstlige Dele af Norge. I Danmark er dens
Rede aldrig fundet med Sikkerhed; den optræder
her kun paa Efteraarstrækket, viser sig
allerede i Juli og kan blive til Oktbr; i Juli—Aug.
ses den ikke sjældent i de fleste af Landets
Egne. Svale-K. er den mest sky og mindst
selskabelige af alle K. Dens Ynglepladser
er i smaa Moser inde i Skovene; Æggene
lægger den i gl. Reder af Drosler ell. Skovduer,
ofte højt over Jorden. Baade Han og Hun
ruger og ses ofte siddende i en Trætop i Redens
Nærhed. Efter Yngletiden strejfer den omkr.,
enkeltvis ell. kun faa sammen, holder sig inde
i Landet, ved Aaløb, Grøfter og smaa Søer, i
Alm. godt skjult. I Yngletiden kan den
frembringe en ret behagelig Sang; den Lyd, man
ellers oftest hører fra den, er et skarpt Skrig,
som den udstøder, raar den flyver op; i
Flugten, der er hurtig og uregelmæssig, minder den
med den mørke Overside, imod hvilken den
hvide Hale og Underside stikker stærkt af,
noget om en Bysvale (hvoraf Navnet).
Tinksmed (Kærsnæppe, Kynke;
norsk: Grønbenet Snæppe) (T. glareola
Gm.) ligner i Størrelse og Udseende
foregaaende, fra hvilken den bl. a. kendes ved, at
Halefjerene ogsaa er plettede ved Roden, et
Tegn, hvorpaa de to Arter let skelnes i Flugten,
og at Vingernes Underside er lys, ikke sort som
hos Svale-K. Den er en sydligere Art, yngler
i Nord- og Mellemeuropa og i Nordasien. I
Norge yngler den alm. over hele Landet, i de
 |
| Fig. 2. Hvidklire. |
 |
| Fig. 3. Svaleklire. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
