Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klo - Klo (Ring ell. Løkke) - Klo (Søv.) - Kloaber - Kloakdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trædepuden, Straalen, forholdsvis lille, i
Drøvtyggernes (se Klov) udgør den næsten det hele.
Hvor vi, som hos Aberne, har frit bevægelige
Tæer, der skal gribe om noget, bruges
Taaspidsen som Føleredskab, Huden paa
Undersiden bliver blød, og K. dækker kun Oversiden,
bliver forholdsvis kort og flad som en
beskyttende Plade, kun dannet af Klopladen, medens
Klosaalen er lille og ligger helt inde under
den buede Rand. Vi har her en Negl, der
hos Mennesket er endnu fladere, næsten uden
Spor af Klosaal. Ved Grunden af vore Negle
ser vi et lyst Parti, Lunula; kun her sidder
Pladen helt fast paa det underliggende
Slimlag og vokser i Tykkelse, medens den længere
fremme er løsere forbunden med det sterile
Underlag, over hvilket den stadig glider frem.
Paa samme Maade skydes K. frem over et
sterilt Parti hos alle Pattedyr og Øgler, medens
den hos Fugle, Krokodiller og Skildpadder
vokser frem, idet der stadig dannes ny
Hornlag inden i de gl., som det ene Kræmmerhus
i det andet. — Af andre Kloformer kan
nævnes Gravekløer, Rovkløer o. fl., der
dog ikke afviger fra den alm. K. i Bygning,
men kun udmærker sig ved deres særlig brede,
flade ell. skarpe, krumme Form o. s. v., der
gør dem skikkede til deres bestemte Brug.
(Litt.: Boas, »Zur Morphologie der Krallen
o. s. v.« [i »Morph. Jahrb.«, 9. Bd, 1884; og
smst. 21. Bd, 1894]).
(M. Ml.). R. Hg.
Klo kaldes i Nordland en Ring ell. Løkke i
Kanten af et Sejl, hvilken benyttes som
Fæstepunkt, naar Sejlet flyttes nedad i stærk Vind.
Det svarer saaledes til, hvad ellers alm. kaldes
»Reb« ell. »Rev«. Oldnorsk kló.
H. F.
Klo (Søv.). Et Gaffelsejl er foroven najet til
Gaflen og forneden til Bommen. Gaflens og
Bommens mod Masten vendende Ende er
formet som en K., der griber halvt om Masten,
og hvortil den holdes af en Strop mellem
Kloens Arme. Paa Stroppen er trukket
Trækugler (Kloder) for at formindske
Gnidningsmodstanden. Gafiens K. hejses op ved Hjælp
»af Klofald, der som Regel er formet som en
Talje.
C. B-h.
Kloaber, se Egernaber.
Kloakdyr (Monotremata, Ornithodelphia,
Prototheria) kaldes en lille, særdeles
ejendommelig Gruppe af Pattedyr, hos hvem
Tarmkanalen og Urogenitalsystemet (Urin- og
Kønsvejene) aabner sig i en fælles Kloak, der
atter har en enkelt Aabning ud bagtil. Mange
andre Karakterer stiller ogsaa de herhen
hørende to Familier, Næbdyr og Myrepindsvin,
isolerede bl. Pattedyrene og viser
Overensstemmelser med de lavere Hvirveldyr, Sauropsider
(Fugle og Krybdyr) og Padder. Selv ved Hjælp
af de, for Resten kun sparsomt og ligesom
de levende Former kun fra Australien kendte,
uddøde K. har det ikke været muligt at
udrede Slægtskabet til andre Dyregrupper; i
meget minder Skelettet dog om den uddøde
Krybdyrorden Anomodontia og de ligeledes uddøde
Labyrintodonter nærmest Padder. Bl. Pattedyr
staar Pungdyrene dem nærmest og p. Gr. a.
den fælles Mangel af Moderkage (Placenta)
stilles de ofte som aplacentale Pattedyr i
Modsætning til alle de andre, Placentalia. Uden at
have Kloak har Pungdyrene ogsaa en fælles
Aabning for Tarm og Urogenitalsystem, staar
her paa et Mellemtrin mellem K. og andre
Pattedyr; ogsaa i Hjernens og Bækkenets
Bygning viser de Overensstemmelse med K. Flg.
ejendommelige Træk hos disse viser ellers godt
deres karakteristiske Stilling i Dyreriget.
Kraniet har bagtil en stor, halvkugleformig, glat
Hjernekasse, hvis meget tynde Knogler
smelter tidlig sammen som hos Fuglene; fortil er
det trukket ud i et langt, fladt, tandløst »Næb«.
De ydre Næsebor ligger i Snudespidsen, men
de indre meget langt tilbage. Underkæben
bestaar af to lange Knogler uden tydelig Vinkel
og uden opstigende Gren bagtil: fortil er de
kun løselig sammenvoksede. Halshvirvlerne
bærer smaa Ribben, atter et om Sauropsiderne
mindende Træk. De rigtige Ribben falder i 3,
ikke som hos andre Pattedyr i 2 tydelig
adskilte Stykker. Skulderpartiet er i høj Grad
øgleagtigt med selvstændigt Ravnenæbsben
(Coracoideum), der naar helt hen til og har
Ledflade mod Brystbenet, og desuden foran det
et Præcoracoideum paa hver Side; dækkende
hen over disse Forrande ligger foran det egl.
Brystben, der i øvrigt er pattedyragtigt, delt
i en hel Række Stykker, et T-dannet
Episternum, der med Grenenes forreste Rand støtter
sig til Nøglebenene. Skulderbladet er uden Kam.
Bækkenet er kort og bredt med lang Symfyse,
og fra Skambenene strækker sig paa hver Side
frem i Bughuden et Pungben (Epipubis).
Lemmerne er lave og kraftige; de brede, flade
Knogler i Forlemmerne minder meget om
Muldvarpens. Paa Baglemmerne sidder der hos
Hannerne (et Rudiment findes hos de unge
Næbdyrhunner) fæstet til Lægbenet, der har
en albuagtig Forlængelse opad, en bred, flad
Knogle, noget krummet, rettet bagtil og udad;
den bærer en hul Hornspore, hvorigennem der
udmunder en Gang fra en Kirtel under Huden
paa Benets Bagside. Dette ejendommelige
Apparats Brug kendes ikke fuldt; det bruges vist
som et Pirringsmiddel under Parringen eller
som Vaaben under Parringskampene. —
Hjernehalvkuglerne er ret store, foldede hos
Myrepindsvinet, Hjernebjælken kun lille. Ørets
Sneglegang er ikke helt oprullet og
Øreknoglerne ikke synderlig fuldkomment udviklede.
Mærkelig er den lave Legemstemperatur, kun
25°—28° C.; men mest overensstemmende med
lavere Hvirveldyr er de vel dog i hele
Urogenitalsystemets Bygning. Hos Hunnerne er de
to Ægledere helt adskilte og udmunder hver
for sig i en Udposning paa Kloakens Bugside,
Urogenitalkanalen, hvori ogsaa Urinlederne og
Blæren udmunder hver for sig. Der er ingen
Sondring i Bør og Skede paa Æggelederen.
Hos Hannerne bliver Testes liggende i
Bughulen, og Sædlederne aabner sig hver for sig
i Urogenitalgangen, og bag denne i Kloakens
Bund ligger en af et Sædrør gennemboret
Penis, der kan krænges ud gennem
Kloakmundingen. Urinen udtømmes direkte
herigennem, gaar ikke gennem Penis. Pattevorter
findes ikke; men Mælkekirtlerne aabner sig med
talrige fine Huller i Bunden af nogle smaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
