Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hindring for Metodens Anvendelse mange Steder.
3) Man kan ved Jorder, der ikke taaler det
»rene« Spildevand, kombinere den kem. og
Vandingsmetoden, idet man kan bruge det ad kem.
Vej til Dels klarede Spildevand til Vanding.
4) Man har ogsaa prøvet, dog uden Held, alene
ved en rent mek. Bundfældning, at rense
Spildevandet; men foretages der efter en saadan
Bundfældning af Spildevandets tungere
Urenligheder 5) en Filtrering af Spildevandet gennem
Riste med meget fine Aabninger, kan en
undertiden tilstrækkelig Renhedsgrad opnaas.
Ristene er da sædvanlig bevægelige, kan f. Eks.
formes som Baandkæder ell. skraatstillede,
roterende Skiver; kommer en Del af Risten ved
Bevægelsen op over Spildevandet, kan den
derpaa siddende Urenlighed børstes ell. skylles af,
medens Risten bevæger sig videre. 6) En rent
kem. Behandling af Spildevandet ved
Tilsætning af Ozon, af rent Klor ell. af Stoffer, der
let afgiver Klor, har været forsøgt, ligesom
ogsaa 7) en direkte Elektrolyse af Spildevandet,
hvorved der af dette skulde udskilles Ilt og
bakteriedræbende Stoffer; men ingen af disse to
Metoder har givet virkelig tilfredsstillende
Resultater. Hvor Forholdene ligger gunstigt
derfor, har man derimod med Held 8) ledet
Spildevandet til Fiskedamme; c. Halvdelen af dets
uopløste Stoffer maa da forud være fjernede,
ligesom det før Indledningen i Dammene maa
være blandet med 2—3 Gange saa meget rent
Vand. Hvis Spildevandet ikke kan ledes til
Havet ell. en større Flod med stærk Strøm,
og hvor ikke ganske særlige Forhold taler for
Overrisling ell. Anvendelse af Fiskedamme, er
de Metoder, der kan ventes benyttede med
størst Held til Rensning af Spildevand, 9) de
biologiske. Den simpleste af disse er 9 a)
Anvendelse af et »Raadkammer« ell. en septic tank
som det med et eng. Udtryk ofte kaldes. Et
saadant er en Beholder — sædvanlig en muret
Grube i Jorden — hvortil man leder
Spildevandet gennem en Rørledning, udmundende i
Gruben under dennes Vandspejl, og hvorfra Afløbet
foregaar gennem en ligeledes dykket Aabning.
Paa Overfladen af Vandet i Gruben dannes da
snart et Skumlag, medens Spildevandet under
dette Lag undergaar en anaërob, stinkende
Forraadnelse, samtidig med, at der i Gruben
foregaar en Bundfældning. Et Raadkammer kan dog
ikke vel gøres saa stort, at Forraadnelsen i det
kan skride meget vidt frem, og det afløbende
Spildevand er da sanitært set, om end klarere
end det tilledte, ikke meget renere end dette;
paa de almindeligere patogene Bakterier har
Opholdet i Raakammeret saaledes næppe nogen
Virkning. Noget hensigtsmæssigere end et
Raadkammer er vel nok 9 b) en saakaldt
Imhoff- ell. Emscher-Brønd. En saadan er
en torummet, foroven aaben Beholder, til hvis
øvre Rum Spildevandet ledes. Dette Rum har
skraa Sider, langs hvilke de Stoffer, der
bundfældes, glider ned mod snævre Slidser for
gennem disse at synke videre ned i Beholderens
andet Rum, »Slamrummet«, medens
Spildevandet foroven løber videre til en Afløbsrende.
Anvendelse af Imhoff-Brønden frembyder i
Sammenligning med Raadkamret den Fordel, at det
afløbende Spildevand ikke i væsentlig Grad
forurenes af den dannede Slam, hvis Destruktion
desuden foregaar ret hurtig og uden megen
Stank. Slammen kan tilmed forholdsvis let
fjernes fra Brønden ved en Slampumpe, saa ofte det
maatte ønskes. Afløbet fra et Raadkammer ell.
en Imhoff-Brønd kan naturligvis kem. renses
yderligere; men hyppigere ledes det (ligesom
ogsaa ofte Afløbet fra et alm.
Bundfældningsbassin) til 9 c) »biologiske Filtre«, foroven
aabne Filtre, dannede af Lag af Slagger ell. Sten,
hvis Størrelse ofte tiltager nedefter i Filtrene.
I disse omdanner aerobe Bakterier (navnlig
Salpeter-Bakterier), med Benyttelse af den i
Filtermaterialets Mellemrum tilstedeværende
atmosfæriske Luft, ved Iltning Spildevandets
flydende organiske Stoffer til uorganiske
Forbindelser. Filtrene kan være »Kontaktfiltre«, som
man lader staa fulde af Spildevand i et Par
Timer, men som saa, naar dette Vand er løbet
af, henstaar til Udluftning i f. Eks. 4 Timer,
før de paa ny fyldes. Nok saa hensigtsmæssige
som Kontaktfiltrene er de »kontinuerlige
Filtre«, til hvilke man nogenlunde jævnt leder
Spildevand f. Eks. gennem roterende
Vandingsapparater af lgn. Art som de, der bruges til
Vanding af Græsplæner. Er alt vel indrettet,
kan det fra biol. Filtre afløbende Vand være
fuldstændig klart og næsten uden Lugt cg
Smag; men paa de alm. patologiske Bakterier
har selv Behandlingen i biol. Filtre kun ringe
Virkning. En i de sidste Aar anvendt biol.
Rensningsmaade, der i fl. Henseender synes
mere tilfredsstillende end Anvendelsen af
Raadkammer, Imhoff-Brønde og biol. Filtre, er 9 d)
»Kraftslams-Metoden« (the activated sludge
process), ved hvilken Spildevandet
gennemløber en stor Grube, i hvilken der findes Slam,
i Hovedsagen bestaaende af Bakterier. Denne
Slam presses ved Hjælp af tilført Luft, f.
Eks. fra gennemhullede Rør i Grubens Bund,
op gennem Spildevandet, som derved paavirkes
dels af den tilførte Lufts Ilt, dels — og
navnlig — af Slammens Bakterier. Metoden ligner
den ved biol. Filtre benyttede, hvor
Spildevandet i Filtrene føres til Bakterier, som fortærer
dets Urenheder, for saa vidt som man kan sige,
at Forskellen kun er den, at ved
Kraftslamsmetoden er det Bakterierne, der — ganske vist
under Tilstedeværelse af en særlig stor
Luftmængde — føres til Spildevandets Urenheder.
I Byer, hvor der findes K., hvis Indhold
alene, ell. dog for største Delen, er
Ekskrementer, kan disse med Fordel gøres
uskadelige ved at forarbejdes til Poudrette.
Mek. Skillesystemer. Naar en By ell.
Bydel ligger saa lavt, at dens Forsyning med
K., der har Fald bort fra den, bliver meget
bekostelig, kan man anlægge et »mek.«
Skillesystem. Derved forstaas, i Modsætning til et
»simpelt« Skillesystem, et Skillesystem, i
hvilket der inden for selve Byen ell. Bydelen i
større Udstrækning indgaar K., hvis Indhold
føres frem ved mek. Kraft. I Tilfælde som det
betragtede kan Shone’s System benyttes.
Vedkommende By ell. Bydel inddeles i Distrikter,
og omtr. midt i hvert anlægges en Brønd med
en Beholder, hvori Distriktets K. udmunder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
