Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 149 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klokke (Kirkeklokke m.v.) - Klokke, elektrisk - Klokke, pneumatisk - Klokkebøje - Klokkedaab - Klokkedyr - Klokkefamilien - klokkeformet - Klokkefrø

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ornamenter ændredes, men iøvrigt bevaredes meget
af de gl. Traditioner. Ofte blev K. nu støbte af
de kgl. Kanonstøbere. Som produktive Mestre
kan nævnes Gert van Merfeldt i Flensborg (c.
1540—80), Borchard Gelgiesser (c. 1580—1610),
Hartvig Quellichmeier, Melchior Lucas og hans
Efterfølgere i Husum, Felix Fuchs (c. 1620—40),
Claus van Dam (c. 1640—60), I. B. Holtzmann
(c. 1725—50), M. C. Troschell (c. 1750—80), H.
C. Gamst og Efterfølgere (fra c. 1780), i vore
Dage Firmaerne Løw & Søn og de Smith’ske
Støberier i Aalborg.

Klokkernes Tal er gentagne Gange, især 1528
og 1601, mindsket ved Regeringskonfiskationer,
naar Metallet skulde bruges til Kanonstøbning;
under moderne Former gentog dette sig i
Tyskland under Verdenskrigen. Men bortset herfra
reduceres stedse de gl. Klokkers Tal,
simpelthen fordi de revner; i Danmark maa aarligt
c. 5 K. omstøbes. P. Gr. a. K.’s kultur- og
kunsthistoriske Bet. skal K. før Omstøbningen
undersøges af Nationalmuseet.

Det er i Kirkens Tjeneste, at K. gennem
Tiderne har haft sin største og stemningsfuldeste
Opgave, men den kan dog ogsaa tjene verdslige
Formaal, som Ur-, Skibs-, Gaard- og By- ell.
Stormklokke, der hængende i Byens Raadhus
(ell. et Kirketaarn) kaldte Borgerne til Vaaben.
(Litt.: H. Otte, »Glockenkunde« [Leipzig
1884]; B. Walters, Church Bells of
England [Oxford 1912]; F. Uldall, »Danmarks
middelalderlige Kirkeklokker« [Kbhvn 1906];
C. Nyrop, »Om Danmarks Kirkeklokker og
deres Støbere« [»Kirkehistoriske Samlinger«
Rk. III, Bd IV]).
C. A. J.

Fig. 1 (c. 1100).

Fig. 2 (c. 1400—1500).

Fig. 3 (c. 1200—1300).

Danske middelalderlige Klokker.

Klokke, elektrisk, se
Ringeapparater.

Klokke, pneumatisk, se
Aandedrætskure.

Klokkebøje (Klokketønde), se Bøje
og Fyrvæsen.

Klokkedaab kaldes den Handling, ved
hvilken en Kirkeklokke indvies og faar Navn. Det
er sikkert, at Klokkerne indviedes i 8. Aarh.,
idet Præsten afvadskede dem med Vand,
salvede dem med Olie og indviet Salve og slog
Korstegnet, alt under Salmesang. I 10. Aarh.
begyndte man at give Klokkerne Navne.
L. M.

Klokkedyr (Vorticélla), se
Infusionsdyr.

Klokkefamilien (Campanulaceæ),
tokimbladede og helkronede Planter af Ordenen
Campanulinæ. Urter, Halvbuske ell. sjældnere Buske
og Træer med Mælkesaft. Bladene er oftest
spredte og lidet indskaarne. Blomsterne, der
sidder i Klase ell. Aks, er for det meste anselige,
tvekønnede, regelmæssige og femtallige; kun
Støvvejen er 2—5-bladet. Bægerbladene er gerne
fri, medens Kronen er klokke-, tragt- ell.
hjulformet; Støvdragerne har en bred Grund. For
øvrigt er Blomsterne mere ell. mindre
oversædige. Frugten er oftest en Kapsel, sjælden
Bær; Frøene har kødet Frøhvide og ret Kim.
Familien tæller henved 500 Arter, der især
vokser i Middelhavslandene. Anvendelse mest
som Prydplanter.
A. M.

klokkeformet (Krone), se Blomst, S. 462.

Klokkefrø (Bombinator), en Slægt af de
skivetungede
Springpadder,
Discoglossidæ. Det
er smaa Dyr,
som ved
deres vortede,
mørkladne
Ryghud og
deres
temmelig korte
Bagben
minder om
Tudserne. Af
Slægten
forekommer der
2 europæiske
Arter,
hvoraf den ene,
Bombinator
igneus Laur.,

Klokkefrø (Bombinator igneus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>