Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klokkestol - Klokkestøbning - Klokketaarn - Klokketønde - Klomp, Albert Jansz - Klondike - klonisk - Klonovicz, Sebastyan Fabian - Kloos, Willem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K. ikke alene være solid, men heller ikke staa
i fast Forbindelse med Taarnets Mure.
Klokkernes Kroner forbindes ved Baand af Smedejern
med stærke Rigler af Egetræ, hvis Ender er
forsynede med Jerntapper, saa at Klokkerne
kan vugge i de dertil paa den egl. K. anbragte
Lejer. K. selv er sammennittet af Vinkel- og
Fladjern, som paa Fig., ell. afbundet af godt
Egetømmer. Klokkerne bevæges ved en
Vægtstang, som paavirkes franeden — oftest ved at
trække i et Reb. Ved Patent-K. er Rigelen af
Jern og dannet som en Krumtap; ved
Ringningen flyttes Klokkens Tyngdepunkt derfor langt
mindre, og den bliver altsaa lettere at trække.
F. W.
Klokkestøbning foregaar oftest fra
Flammeovn og i Lerformer; se Klokke.
Klokketaarn, se Klokkehus.
Klokketønde, se Bøje og Fyrvæsen.
Klomp [klomp], Albert Jansz, holl.
Maler, f. 1618 i Amsterdam, d. 1688 smst. ved et
Ulykkestilfælde, en flink Kunstner, hvis
Oliebilleder har en Del tilfælles med P. Potter’s. I
Kunstmus. i Kbhvn findes hans »Kvæg paa
Marken« (1663), Rijksmus. i Amsterdam ejer fl. af
hans Arbejder, andre bl. a. i Mus. i Dresden,
Schwerin, Frankfurt, Moltke’s Gal. i Kbhvn.
A. Hk.
Klondike [’k£ånda^ik], berømt Gulddistrikt
i Yukon Territory, Kanada, omfattende et Areal
paa 2100 km2, mellem K. River, Flat Creek
Dominion Creek og Indian River. K. er et
Plateauland, der gennemskæres af dybe Floddale
og hvor afrundede Bjergrygge danner
Vandskellene. Det højeste Punkt dannes af The
Dome (1250 m), medens det laveste Punkt
repræsenteres ved Byen Dawson City (368 m)
ved Jukon River. Hyppigst forekommer
palæozoiske Bjergarter, gennembrudt af Eruptiver og
i høj Grad forskudte og foldede, men desuden
findes der ogsaa enkelte Steder tertiær
Sandsten og Skiferler med Kul, som man har brudt
ved Tantalus og Five Fingers ved Lewes River.
Det var dog særlig den rige Guldforekomst,
der har gjort Omraadet bekendt. Guldet findes
paa primært Leje, ikke i de store Kvartsaarer,
men i glimmerrige Skifre og sekundært i
Flodaflejringerne. Opdagelsen af umaadelig rige
guldførende Lag 1895 og 1896 ved Stewart
River førte til en overvældende Tilstrømning af
Guldgravere til K. i de flg. Aar, særlig efter at
sikre Efterretninger om de første heldige
Guldgravere var naaet ned til Vancouver og San
Francisco. Der opstod en Guldfeber, der kan
maale sig med den, der opstod ved Opdagelsen
af Kaliforniens Lejer 1848, og 1897 skulde der
alierede være kommet 7000 Indvandrere til K.
Mange naaede ikke at overstige Passerne, der
fra Lynn Canal fører til K. og maatte
overvintre ved den øvre Ende af Fjorden, hvor saa
Byerne Dyea og Skagway voksede op fra bar
Grund. 1898 var Indvandringen paa sit højeste
og allerede i Aug. var over 30000 indvandrede;
det var Folk af alle Stænder og Nationer, mest
Kanadiere, samt Franskmænd, Skandinaver og
Russere. Dawson City ved K. Rivers
Sammenløb med Jukon voksede hurtigt fra 5000 i 1897
til 20000 Indb. i 1899. Det let tilgængelige Guld
udvandtes af de indvandrede ved Udvaskning,
hvor dog Arbejdet besværliggjordes meget ved
den frosne Jord, men Udvindingen af det mere
vanskeligt tilgængelige maa foregaa ved Hjælp
af hydrauliske o. a. Maskiner. I Aaret 1900
udvandtes Guld til en Værdi af 22 Mill. Dollars,
men hermed var ogsaa Højdepunktet naaet;
thi den rigere Jordbund begyndte at udtømmes,
og 1911 udvandtes kun Guld til en Værdi af
4580000 Dollars. I øvrigt er Landet meget
fattigt. Det strenge Klima (Dawson City, paa
samme Breddegrad som Trondhjem, har ÷ 30,9°
for Januar og + 13,2 for Juli) tillader kun
Dyrkning af enkelte Køkkenurter. Træer
forekommer i meget ringe Grad, og der findes kun
ganske faa Jagtdyr. Befolkningen maa altsaa
skaffe sig Fødemidler andre Steder fra, men
Adgangen til K. er vanskelig. Jukon er sejlbar
for mindre Skibe faa Maaneder af Aaret, men
Sejladsen er farlig. Hvor denne paa Lewes
River naar sin øverste Ende ved White Horse
ender ogsaa K.’s mest betydelige Forbindelse
med Omverdenen, nemlig Jernbanen fra
Skagway over White Pass. Den vigtigste By er
Dawson City, der nu er gaaet saa meget tilbage, at
den 1911 kun havde 3013 Indb. (Litt.: O.
Nordenskjöld, »K.« [i »Ymer«, Sthlm
1899]; Lync, Three years in the K. [1904]; H.
Erdmann, »Alaska« [Berlin 1909]).
G. Ht.
klonisk, se Krampe.
Klonovicz [klå’nåvit∫], Sebastyan
Fabian, polsk Skribent, (1545—1602), stammede
flra en borgerlig Familie (hvad der i Polen
mellem kendte Mænd var yderst sjældent), blev
uddannet ved Akademiet i Krakov og levede
siden i Lublin, hvor han var Raadsherre og
Skriver i Stadsretten og til sidst Borgemester.
Efter en Tradition skal han være død i Fattigdom
paa et Jesuiterhospital. K.’s Værker, der er
dels paa Polsk, dels paa Latin, betyder fra
poetisk Synspunkt meget lidt, men har hist.
Værd som det første Forsøg paa at rette
Kritik mod Adelsvældet i Polen. Hans Hovedværk
er Victoria deorum (»Gudernes Sejr«), et lat.
Digt i 44 Sange, der skaffede ham meget
Fjendskab, især fra Jesuiternes Side. Heri
fremhæver han det moralsk falske ved en Arveadel;
Adel bør kun være personlig og afhænge af
Tapperhed, Dyd og Arbejde. K. har desuden
skrevet et jur.-moralsk Digt »Worek Judaszów«
(»Judas-Pungen«), samt et Par vidtløftige
geografiske Læredigte, »Flis«, der skildrer en
Rejse paa Tømmerflaade paa Weichsel fra
Warszawa til Danzig, og »Roxolania«
(»Røderusland«) paa Latin. — K.’s samlede Værker er
udg. i Krakov 1858 af K. J. Turowski.
(A. M. B.). H. C-e.
Kloos [klo.s], Willem, holl. Forf., f.
6. Maj 1859 i Amsterdam, studerede gl. Sprog,
men forlod Studiet for at skrive originalt.
Sammen med Fr. van Eeden og Albert
Verwey stiftede han Tidsskriftet »De Nieuwe
Gids«, som blev Organ for den unge holl.
Litteraturbevægelse, der var paavirket af nyere fr.
Forf., Symbolister og Dekadenter. Baade som
Lyriker og som Kritiker vandt K. sig hurtigt
et Navn. I Digtsamlingen »Verzen« (1894),
efterfulgt af »Nieuwe Verzen« (1895) hævder han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
