Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloralformamid - Kloralhydrat - Kloralisme - Kloralose - Kloraluminium - Klorammonium - Kloranil - Kloranthi - Klorantimon - Klorarsen - Klorater - Kloratsprængstoffer - Klorbaryum - Klorbenzol - Klorbly - Klorblyspat - Klorbrinte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kloralformamid, Kloralamid, CCl3.CH
(OH)NH . CHO, faas ved direkte Forening af
Kloral med Formamid, danner snehvide,
glinsende, haarde, smaa Krystaller, opløselige i 30
Dele Vand, lettere opløselige i Alkohol. Ved
Opvarmning af den vandige Opløsning spalter
K. i Kloral og Formamid. K. smelter ved
114—115°; det benyttes som Sovemiddel.
(O. C.). R. K.
Kloralhydrat, se Kloral.
Kloralisme, d. s. s. kronisk
Kloralforgiftning; se Kloral.
Kloralose, Anhydrogluko-Kloral,
C8H11Cl3O6, er et Kondensationsprodukt af
Druesukker og Kloral, som faas ved at opvarme
lige Molekyler vandfrit Kloral og vandfrit
Druesukker til 100°, fjerne uforandret Druesukker
med koldt Vand og uforandret Kloral med
kogende Æter og af Resten udtrække K. med
kogende Vand. Hvidt, krystallinsk Stof, der
anvendes i Medicinen som Hypnotikum i Doser
paa 0,5 g.
E. K.
Kloraluminium, d. s. s.
Aluminiumklorid.
Klorammonium, se Salmiak.
Kloranil, Tetraklorkinon, C6Cl4O2,
dannes ved Indvirkning af Saltsyre og
Kaliumklorat paa talrige Benzolderivater. Det
krystalliserer i gule Blade, der sublimerer uden at
smelte. I koldt Vand er det uopløseligt, i kold
Alkohol meget tungtopløseligt. Ved Opløsning i
Kalilud giver det Kaliumsaltet af
Kloranilsyre, C6Cl2O2(OH)2. — K. bruges som
Iltningsmiddel; det gaar derved over til
Tetraklorhydrokinon, C6Cl4(OH)2.
(O. C.). R. K.
Kloranthi [-’ti’] (bot.) kaldes den Art af
Blomstens Misdannelse, ved hvilken alle eller
dog Flertallet af Blomstens Bladorganer mere
ell. mindre antager Løvbladets Beskaffenhed,
uden at Tal- og Stillingsforhold ændres. Man
kender saadanne Misdannelser, der i teoretisk
Henseende har betydelig Værdi, hos
Korsblomstrede, hos Rosen (den grønne »bengalske
Rose« er en dyrket Form), Nellikerod, Kløver,
Jordbær (»Plymouth-Jordbær« er en meget
mærkelig Monstrøsitet, som allerede omtales
1629, og som John Tradescant nærmere
beskrev), Klynger og mange andre Planter. (Se
Fyllodi).
(V. A. P.). A. M.
Klorantimon, se Antimontriklorid.
Klorarsen, se Arsenklorid.
Klorater, klorsure Salte, se Klorsyre.
Kloratsprængstoffer, se Klorsyre.
Klorbaryum, se Baryumklorid.
Klorbenzol, Monoklorbenzol, C6H5Cl,
dannes direkte af Benzol og Klor, naar der er
en Katalysator til Stede, f. Eks. Ferriklorid ell.
metallisk Jern; uden Katalysator dannes kun
Additionsprodukter, C6H6X6. K. er en farveløs
Vædske af behagelig Lugt, koger ved 132°, har
Vægtfylden 1,106 og finder Anvendelse ved
Fremstillingen af Mellemprodukter i
Tjærefarveindustrien.
R. K.
Klorbly, se Blyklorid.
Klorblyspat, se Fosgenit.
Klorbrinte, HCl., findes ofte i vulkanske
Luftarter, og i vandig Opløsning findes den i
Dyrenes Mavesæk, hvor den spiller en vigtig
Rolle ved Fordøjelsen, den produceres her af
særlige Kirtler. Menneskelig Mavesaft
indeholder 0,3 % K. K. kan dannes direkte af
Bestanddelene ved Sammenblanding, i spredt
Dagslys foregaar Reaktionen langsomt, i Sollys
under Eksplosion. K. dannes ogsaa i Klorvand
(se Klor), ell. naar Klor virker paa organiske
brintholdige Stoffer, idet Klor da træder ind
i St f. Brinten, og denne træder ud i
Forbindelse med Klor som K. (se Klor). K. dannes
ogsaa, naar Metalklorider, f. Eks.
Magniumklorid, ophedes i Vanddamp, idet der da
samtidig dannes Metaloxyd, MgCl2+H2O=MgO+
2HCl; ell. naar Metalklorider behandles med
Svovlsyre; i Laboratoriet saaledes ved at lade
koncentreret Svovlsyre virke paa
Natriumklorid (Kogsalt) under Opvarmning, 2NaCl+H2SO4
=Na2SO4+2HCl. — K. er en farveløs Luftart,
der har Vf. 1,269 i Forhold til atm. Luft, den
har en stikkende Lugt, virker stærkt ætsende
og reagerer, naar der er Fugtighed til Stede,
stærkt sur. Underkastes K. ved 10° et Tryk paa
40 Atm., fortættes den til en farveløs Vædske,
der under 1 Atm. Tryk koger ved ÷ 83,7° og
ved ÷ 112° stivner til en krystallinsk Masse.
K. suger Vand fra Luften og danner i fugtig
Luft en hvid Taage af smaa Saltsyredraaber;
K. er nemlig yderst let opløseligt i Vand og
giver dermed under Varmeudvikling Saltsyre. 1
l Vand kan ved 0° opløse 503 l ell. 825 g K.
og ved 20° 721 g K. — Saltsyre er i ren
Tilstand en farveløs stærkt sur, ætsende
Vædske, der i koncentreret Tilstand ryger i Luften
og har Klorbrintens stikkende Lugt. Den har
en Vf., der er højere end Vandets, og desto
højere, jo mere K. der er i Opløsning; med
30 % HCl er Vf. 1,15, med 40 % er Vf. 1,20.
Procentindhold faas af Vf. ved at multiplicere
Tallene efter Komma’et med 2. Opvarmer man
koncentreret Saltsyre under Atmosfærens Tryk,
afgiver den Klorbrinte, og Kogepunktet stiger
til 110°; her bliver det staaende, og der
destillerer en Saltsyre med 20,3 % K. over;
destillerer man ved et lavere Tryk, faas et
Destillat med mere K. — K. er trods sit
Brintindhold ikke brændbar, men den kan ved
lavere Temp. reagere med Ilt efter Ligningen
4HCl+O2⇄2H2O+2Cl2; men Processen er
reversibel og har ved højere Temp. Tendens til at
løbe fra højre til venstre, derfor maa man ved
Deacon-Processen (se Klor) arbejde ved saa
lav Temp. som muligt, d. v. s. den laveste
Temp., ved hvilken Katalysatoren er virksom.
K. virker i sin vandige Opløsning, Saltsyre, paa
de fleste Metaller under Dannelse af de
tilsvarende Klorider og Brint, f. Eks. Zink
Zn+2HCl=ZCl2+H2; ligeledes opløses
Metalilter under Dannelse af Klorider og Vand, f.
Eks. CaO+2HCl = CaCl2+H2O. Saltsyren er
en stærk Syre, d. v. s. Klorbrinten er i vandig
Opløsning stærkt ioniseret i Klorioner og
Brintioner. I Teknikken faas Klorbrinte og Saltsyre
som Biprodukt ved Sodafabrikationen efter
Leblanc’s Metode (se Natriumkarbonat),
idet man ved denne først omdanner
Natriumklorid til Natriumsulfat ved Behandling med
koncentreret Svovlsyre i Sulfatovne; herved
frigøres K. og gaar i Luftform bort gennem Rør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
