Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klub - Klubien, Anton Hieronymus Fritzsche - Kluck, Henrik Rudolf Alexander - Kluge, Friedrich - Klughardt, August Friedrich Martin - Kluit, Adriaan - Klumpfisk - Klumpfod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er der altid til enhvers Navn føjet Navnene
paa de K., han er Medlem af. Man kan heraf
se hans politiske Farve. En af de største K. er
Army and Navy K.; dens aarlige Indtægt er
omtr. 600000 Kr., den bestaar af Officerer. I
East India United service K. finder man Mænd,
der har tjent i Indien, i Garrick Skuespillere
og Skønaander. I Travellers K., stiftet 1815,
optoges opr. kun saadanne, som havde fjernet
sig 500 eng. Mil regnet i lige Linie fra London,
nu en let Fordring, 1815 mere besværlig.
Foruden Athenæum er United University og
Oxford and Cambridge K. litterære og
selskabelige. Sportsdyrkere samles i Jockey K.,
Købmænd o. a. i Whittington o. s. v. Om K. i de
nordiske Riger, se Selskaber (Litt.:
John Timbs, Club life of London [1866] og
History of club and club life [1873]).
V. S.
Klubien [klu’bi’n], Anton Hieronymus
Fritzsche, dansk Højesteretsadvokat, f. i
Randers 26. Juli 1834, d. i Kbhvn 5. Decbr
1893. Student 1852, cand. jur. 1857, s. A.
Volontær i Justitsministeriet, Fuldmægtig smst. 1863,
Højesteretsadvokat 1867. K. stod ubestridt som
sin Tids første Advokat; hans Veltalenhed var
i Form og Tilsnit mere dansk præget end
hans Lærer G. E. Brock’s galliske Patos. K.
udgik som Sejrherre i en lang Rk.
betydningsfulde Sager, civile som kriminelle, politiske og
statsretslige — Rigsretssagerne af 1877,
Holstebrosagen af 1885—86 o. m. a. Af Regeringen blev
hans Indsigt og Sagkundskab meget benyttet
til legislative Hverv, han var saaledes Medlem
af forsk. Lovkommissioner, væsentlig af
handels-, veksel- og søretlig Art. Af de af ham
iøvrigt røgtede private og offentlige Hverv
skal kun fremhæves, at han i 1892 udnævntes
til Direktør for den kgl. Maleri- og
Skulptursamling og Kobberstiksamlingen.
Fz. D.
Kluck [klok], Henrik Rudolf Alexander,
tysk General, f. 20. Maj 1846 i Münster, traadte
ind i Hæren 1865, deltog som Fændrik i Krigen
1866 og som Løjtnant i Krigen 1870—71 (bl. a. i
Kampene ved Metz, Colomby, Vionville og
Gravelotte). Uden at gennemgaa Krigsakademiet
avancerede han derefter igennem de forsk.
Grader som Troppeofficer, indtil han 1902 blev
Generalløjtnant, 1906 »General d. Infanterie« og
Chef for 5. Armékorps (Aaret efter for 1.
Armékorps) og 1913 Generalinspektør for 8.
Arméinspektion i Berlin. Ved Krigens Udbrud 1914
blev han Fører for 1. Armé og var paa
Tyskernes højre Fløj under Fremmarchen gennem
Belgien; han vandt 26. Aug. ved Mons over
Englænderne og 31. Aug. over Franskmændene
ved Combles, hvorefter han med uhyre Energi
fortsatte Fremrykningen mod Paris, men det
synes, som om det har manglet noget paa en intim
Samvirken med den øverste Hærledelse og
Naboarméen, saaledes at K. ikke helt kan frigøre sig
for Medskyld i Nederlaget ved Marne 1914. 27.
Marts 1915 fratraadte han Kommandoen over
1. Armé og stilledes til Disposition. 1920 udgav
han »Der Marsch auf Paris und die
Marneschlacht«.
O. M.
Kluge [’klu.gə], Friedrich, tysk
Sprogforsker, f. 22. Juni 1856 i Köln, blev 1880
Privatdocent i tysk og eng. Filologi ved Univ. i
Strasbourg, 1884 ekstraord. Prof. (1886 ord.
Prof.) i Jena, 1893 ord. Prof. i Freiburg i
Baden. Af hans Værker kan fremhæves
»Nominale Stammbildungslehre der altgermanischen
Dialekte« (2. Opl. 1899), Afsnittene »Gesch. der
englischen Sprætte«, »Urgermanisch« og »Die
Elemente des Gotischen« (alle i Paul’s
»Grundriss der germanischen Philologie«, 2. Udg. 1901,
3. Udg. 1911—13), det populære sproghistoriske
Værk »Von Luther bis Lessing« (4. Udg. 1904)
og »Deutsche Studentensprache« (1895),
»Seemannssprache« (1911), »Rottwelsch. Quellen u.
Wortschatz der Gaunersprache«, I (1901).
1901—14 udgav K. det fortrinlige Tidsskrift
»Zeitschrift für deutsche Wortforschung«, hvoraf
der i alt udkom 15 Bd. Størst Berømmelse har
K. vundet ved sin udmærkede »Etymologisches
Wörterbuch der deutschen Sprache« (1. Udg.
1882—83, 8. Udg. 1915); K.’s etymologiske
Ordbog er ikke alene næsten blevet Folkebog i
Tyskland, men har ogsaa tjent som Forbillede
for lgn. Værker over andre Sprog, f. Eks. Falk
og Torp’s »Etymologisk Ordbog over det
norske og det danske Sprog«. Sammen med F.
Lutz har K. udg. det mindre, sproghistoriske
Glossar English Etymology (1898).
V. D.
Klughardt [’klu.khart], August
Friedrich Martin, tysk Musiker (1847—1902),
var i 4 Aar Teaterkapelmester i Weimar,
hvor han kom til at staa Fr. Liszt nær.
Senere var K. Kapelmester i Dessau. K. var en ret
frugtbar og velanset Komponist af den nyere
Retning i tysk Musik, men uden stærkt
Særpræg. Nævnes kan Symfonierne »Leonore« og
»Waldleben«, Ouverturer, Operaer, en Del
Kammermusik, deriblandt »Klaverkvintet i G-Mol«
og de meget spillede »Schilflieder« for Klaver,
Obo og Bratsch, samt Oratorierne »Die
Zerstörung Jerusalems« og »Judith«, der vakte
en Del Opsigt, endelig adskillige Sange.
(Biografi af Gerlach, 1902).
W. B.
Kluit [klö^yt], Adriaan, holl. Historiker,
f. 1735 i Dordrecht, d. i Leyden 12. Jan. 1807,
var først Bestyrer af forsk. lærde Skoler,
senere Prof. ved Univ. i Leyden. Hans hist.
Værker, hvoraf en Del blev skrevet paa Latin,
nyder stor Anseelse for Lærdom og
Skarpsindighed. Særlig Bet. har hans Historia critica com.
Hollandiæ et Zelandiæ, et stort Værk i 4 Bd.
Ogsaa Værker af statsretslig og filologisk
Karakter skyldes ham, deriblandt et Værk om
hans Samtids nederlandske Ortografi
sammenlignet med den ældste nederlandske.
A. I.
Klumpfisk, se Fastkæber.
Klumpfod (lat. pes varus) er en
Misdannelse af Foden, hvorved denne er drejet stærkt
indad, og samtidig er Foden bøjet sammen, saa
at Hulheden i Svangen og Foden er stærkt
forøget. Denne forandrede Form af Foden
medfører, at under Gangen paa en saadan Fod gaar
Patienten paa den udvendige Fodrand, og
Forfoden og Tæerne er drejet indad. I mange
Tilfælde er denne Misdannelse af Foden
kombineret med en Spidsfodstilling, d. v. s.,
der er en saadan Nedadbøjning af Foden, at
Patienten under Gangen kun kan træde til med
Forfoden, medens Hælen ikke kan komme ned
til Gulvet (Hestefod).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
