Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 173 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klup - Klup (i Skovbruget) - Klusil ell. Klusillyd - Klyde - Klymene - Klymeniakalk - Klymenos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aftagning af Skruesnittet, saaledes at
den første Skruegang næsten er
helt borte og derfor kun lige tager
fat paa Bolten; den sidste derimod
har fuldt Skruesnit. De
amerikanske Bakker er derfor korrekte og
kan hver kun skære et aldeles
bestemt Skruesnit. Skal en Møtrik
skæres paa K., indsættes en
Snittap i St f. Bakkerne. Snittappen er
en Skrue, hvis Snit ogsaa er konisk
aftaget fra næsten, helt for det
yderste til slet ikke for det
inderste; den har ogsaa i
Længderetning Furer for Spaanen. Snittappen
ses at svare til de amer. Bakker i
Korrekthed. K. kaldes i Værkstedet
ogsaa Snittøj. I det foregaaende
er Bolten, der skal skæres,
forudsat af Metal, navnlig Jern eller
Staal. Træskruer kan ogsaa skæres
paa en K. af passende Form.
F. W.

Klup.

Klup er et i Skovbruget alm. brugt Bedskab
til at maale Træernes Tykkelse med; det
bestaar af en inddelt Lineal og 2 ell. 3 Arme,
af hvilke een sidder fast og vinkelret paa
Linealen ved Inddelingens Nulpunkt (se dog
Saks-K.). Ved den alm. K. med to Arme er
Hovedsagen, at den forskydelige Arm let kan flyttes
hen ad Linealen og dog i Maaleøjeblikket
holdes nøje parallelt med den faste Arm; derfor
slutter den forskydelige Arm med en Muffe om
Linealen, og i denne Muffe kan der da være
indskudt et Prisme ell. en Fjeder, som kan
indstilles med en Skrue (Staudinger’s K.,
Barth’s K. o. fl. a.). Af Hensyn til Slid er
Linealens Kanter ofte klædte med Messing. —
Ved den saakaldte Dobbelt-K. er Linealen
inddelt omtr. fra Midten i begge Retninger, og
de to Kanter af den faste Arm er de to
Inddelingers Nulpunkter. De to forskydelige Arme
har i Mufferne en Klemskrue, med hvilken de
kan sættes fast paa ethvert som helst Punkt af
Inddelingen. Om Brugen af K., se
Træmaaling.
C. V. P.

Klusil ell. Klusillyd, Lukkelyd, kaldes en
Konsonant, ved hvis Dannelse der paa et ell.
andet Sted i Taleorganerne frembringes et
fuldstændigt Lukke, saa at ingen Luftudstrømning
kan finde Sted. De vigtigste K. er: p, b, t, d,
k, g, se i øvrigt Eksplosiv, Implosiv.
O. Jsp.

Klyde (Skomagerfugl, Blitte,
Brianting, Brogeblit) (Recurviróstra avocétta
L.), en ret anselig, højbenet og langnæbbet
Vadefugl, beslægtet med Brokfuglene. Kroppen
er af Størrelse som en Dues, Vingerne
middellange, Halen temmelig kort, Benene høje og
kraftige, graa af Farve med en meget lille
Bagtaa og en stor Svømmehud udspændt mellem
Fortæerne. Ejendommelig er Næbbet, der er
sort, c. 90 mm langt, spinkelt, sammentrykt
ovenfra nedad, i Spidsen stærkt opadbøjet.
Kanterne er skarpe og slutter tæt, indvendig findes
paa Over- og Undernæb to i Længderetning
løbende Lister, mellem hvilke Tungen ligger.
Farven, der er ens hos begge Køn, er
hovedsagelig hvid; kun Overhoved, Nakke,
Haandsvingfjer, Vingedækfjer og Skulderfjerene i en
Stribe paa hver Side af Ryggen er sorte. Hos
unge Fugle er det sorte blandet med brunt, i
Vinterdragten er det af mindre Udstrækning,
og det hvide paa Oversiden da blandet med
graat. Dunungerne er askegraa med enkelte
sorte Pletter og Striber paa Oversiden, paa
Undersiden hvidgule. — K. bebor Mellem- og
Sydeuropa, Afrika og de tempererede Dele af
Asien. I Norge er den kun truffet faa Gange;
paa de britiske Øer,
hvor den tidligere
har ynglet alm.,
forekommer den nu
kun paa Trækket. I
Danmark yngler
den endnu ret alm.
talrige Steder paa
Jyllands Vestkyst,
spredt rundt om
i Landets øvrige
Dele, men
Kolonierne er her kun smaa.
Aabne
Strandbredder og Havkyster
er K.’s Tilholdssted;
her færdes den ofte
i Selskab med andre af sin Art, næsten aldrig med
andre Fugle, vader i det flade Vand ell.
svømmer deri og søger sin Føde, der bestaar af
smaa Vanddyr, ved at bevæge Næbbet fra Side
til Side i Vandfladen, undertiden dybere i
Vandet, idet den staar paa Hovedet som Ænder.
I Flugten, under hvilken Halsen trækkes ind,
og de lange Ben strækkes bagud, medens
Vingerne bevæger sig med langsomme Slag,
afgiver den smukt tegnede Fugl et højst
ejendommeligt Skue. Stemmen er en ret behagelig
Fløjten, Parringsraabet et klagende »kliu« (hvoraf
Navnet). K. kommer til Danmark i Apr.—Maj,
trækker bort i Septbr. Sidst i Maj lægges de
3—4 pæreformede, rust- ell. olivenfarvede Æg
med sorte, graa ell. violette Pletter, kolonivis i
Fordybninger mellem Græs, kun udforede med
lidt Straa. De ruges i 17—18 Dage, skiftevis af
Han og Hun, som derefter omhyggelig sørger
for Ungerne. Under Yngletiden er K. meget
tam, omsværmer Mennesker skrigende, naar
man nærmer sig Reden, medens den ellers er
en overordentlig sky Fugl. To nærstaaende
Arter lever i Amerika, een i Australien.
O. H.

Klyde (Recurvirostra avocetta).

Klymene [gr. -’mene.] (gr.), Tilnavn til
Underverdenens Dronning, Persefone (smlg.
Klymenos). K. var fremdeles Navn paa fl. mytiske
Kvinder; en af de mest kendte var Datter af
Okeanos og Tethys; hun var gift med lapetos
og havde med ham Sønnerne Atlas, Menoitios,
Prometheus og Epimetheus; efter andre Sagn
var K. gift med Ætioperkongen Merops og
Moder til Faeton.
H. A. K.

Klymeniakalk, Kalksten hørende til den
øverste Del af Devonformationen,
karakteriseret ved den ejendommelige Ammonitslægt
Clymenia. Forekommer bl. a. i de rhinske Bjerge.
(V. M-n). J. P. R.

Klymenos (gr.), Tilnavn til Hades,
Underverdenens Behersker. I Byen Hermione

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>