- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
193

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knidos - Knieper, Hans - Knies, Karl Gustav Adolf - Kniesinin-Wih - Knigge, Adolf Franz Friedrich v. - Knight - Knight, Andrew Thomas - Knight, Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Demeter og Muserne, er c. 1856 foretagne af
Englændere.
H. A. K.

Knieper [’kni.pər], Hans, ogsaa kaldet
Johan fra Antwerpen (hvem Tyge
Brahe kalder Pictor Coronæburgensis), flamsk
Maler fra 16. Aarh., knyttet til Danmark, d.
her 1587. Han kaldtes herop 1577 for at male
»Patroner« til nogle Tapeter — og blev snart
efter kgl. Hofmaler —, maatte senere selv
overtage Vævningen af disse, fik 1581 Bestilling paa
Fremstillinger i Tapet af 111 af Frederik II’s
Forgængere, Kongen selv og hans Søn
(Christian IV) og tog faa Aar efter, da dette store
Værk var afsluttet, fat paa en Rk. Tapeter med
bibelske Emner, som Døden dog hindrede ham
i at fuldende. Disse Tapetsuiter, opr. bestemte
for Kronborg og Frederiksborg Slot, er for en
stor Del gaaede til Grunde ved Ildløs i disse
Slotte; en Rk. af Gobelinerne fra den store Sal
paa Kronborg findes dog endnu i
Nationalmuseet i Kbhvn, medens Sthlm’s Nationalmus.
ejer Rygstykker og Himmelen over den kgl.
Tronstol i samme Sal, ligeledes udført af K.;
et af Jagttapeterne fra Kronborg findes
ligeledes i Nationalmus. i Kbhvn. K. havde nemlig
ogsaa udført talrige andre dekorative Arbejder
til Kronborg Slot (dels til Tapeter, dels malede
paa Lærred) og i det hele udfoldet en
overordentlig rig Virksomhed: Kartons til Tapeter
med Profeten Daniel’s Historie, Landskab for
Tyge Brahe til hans store Murkvadrant,
Portrætter i Massevis. Frederiksborg-Museet ejer
hans udmærkede og velbevarede Portræt af
Frederik II (1581, 1915 kommet hertil fra
Samlingen i Kassel); et ham tilskrevet Portræt af
en af Frederik II’s Døtre ses ligeledes paa
Samlingen paa Frederiksborg Slot (der før
Branden rummede adskillige af K.’s
Portrætter); et Portræt af Christian IV som Dreng i
Rosenborg-Saml. tillægges gerne K.
A. Hk.

Knies [’kni.s], Karl Gustav Adolf,
tysk Nationaløkonom, f. 1821 i Marburg, d. 3.
Aug. 1898 i Heidelberg. K. blev 1855 Prof. i
Statsvidenskab i Freiburg, fra 1865—96 i
Heidelberg. Han var en af de mest fremtrædende
Repræsentanter for den hist. Skole i
Nationaløkonomien, navnlig ved sit tankerige, men
ingenlunde let tilgængelige Værk: »Die politische
Oekonomie vom Standpunkte der
geschichtlichen Methode« (1853, omarb. Udg. 1883), der
ved sin Lærdom, filos. Dybde og log. Stringens
er et af Retningens ypperste Arbejder. Af K.’s
øvrige økonomiske Skr. er de betydeligste »Geld
und Kredit« (2 Bd, 1873—79), »Weltgeld und
Weltmünze« (Berlin 1874). Som Statistiker har
K. udg. »Die Statistik als selbständige
Wissenschaft« (1850). Endvidere har K. skrevet den
for Fysiokratiets Historie højst interessante
Indledning til den af Baden’s hist. Kommission udg.
Brevsamling »Karl Friedrich’s von Baden
brieflicher Verkehr mit Mirabeau und Du Pont« (2
Bd, 1892).
(K. V. H.). Sv. N.

Kniesinin-Wih, Landsby i det sydøstlige
Polen, det tidligere østerr. Galizien, ligger N. f.
Stanislau og har med den nærliggende Landsby
Knihina-kolonia c. 20000 pol. og
ruthenske Indb. Der drives Petroleumsraffinaderi
og Handel med Tømmer.
G. Ht.

Knigge [knegə], Adolf Franz
Friedrich v.
, Friherre, tysk Forf., f. i Bredenbeck
ved Hannover 16. Oktbr 1752, d. i Bremen 6.
Maj 1796. Han studerede Jura i Göttingen og
blev Assessor i Domænekammeret i Kassel, men
gjorde sig umulig ved sin uregelmæssige
Vandel og Embedsførelse og førte efter sin
Afskedigelse en omflakkende Tilværelse, indtil
han 1777 udnævntes til weimarsk
Kammerherre og som saadan blev en velset
»Forlystelsesraad« ved det lille landgrevelige Hof i
Hanau. 1780 flyttede han til Frankfurt a. M.,
derefter til Heidelberg og endelig (1791) til
Bremen, hvor han blev »Landdrost«. Som Medlem
af »Illuminaternes« hemmelige Selskab udgav
han efter dettes Opløsning et opsigtsvækkende
Skrift om dets Virksomhed (1788). Som Forf.
har han udgivet fl. særdeles flove og
indholdsløse, meget fraserige Romaner, foruden en Del
andre Skr af højst forskelligartet Indhold. Det
eneste af hans Skr, som ikke er bortskyllet af
Glemselens Strøm, er »Über den Umgang mit
Menschen« (1788, ogsaa i Reclam’s
Universalbibl.; overs. paa Dansk ved Halvorsen, »Om
Omgang med Mennesker«, 1857 og paany 1917).
»Schriften« (12 Bd, 1804—06). Nævnes maa dog
ogsaa hans interessante Bog »Der Roman
meines Lebens«. (Litt.: Goedeke, »A. Freiherr
K.« [1844]. Om K.’s Forhold til Illuminaterne,
se Kluckhohn, »Vorträge und Aufsätze«
[1894]).
(C. A. N.). C. B-s.

Knight [na^it] (eng.), Ridder. I Middelalderen
var K. Navnet paa Indehaverne af et
Ridderlen (knight’s fee), der var pligtige til at gøre
Krigstjeneste til Hest med fulde Vaaben; senere
blev det dog tilladt Ridderne i St f. Tjeneste at
yée Afgift, og i 17. Aarh. forsvandt hele
Indretningen. Allerede forinden var K. blevet en
Værdighed, der ogsaa tildeltes Borgerlige. Som
saadan uddeles den endnu, og man skelner
mellem de virkelige Ordensriddere (K. of the
Garter
o. s. v.) og de simple Riddere (K. Bachelor);
Indehaverne nævnes med et Sir foran deres
Døbenavn. Titelen er ikke arvelig. — Knights
of the shire
kaldtes Grevskabernes
Repræsentanter i Parlamentet.
Kr. E.

Knight [na^it], Andrew Thomas, eng.
Plantefysiolog, f. 1759 i Wormesley, d. 1838 i
Downton, Studerede i Oxford, ivrig deltagende
i Sportslivet. Overtog 1791 en Landejendom,
hvor han i Have og Væksthus anstillede Forsøg,
dels af videnskabelig, dels af praktisk Interesse.
Berømte er hans Studier over Planternes
Bevægelser — han beviste, at Geotropisme skyldes
Tyngdekraften — og over Saftstrømningen i
Træerne. Ogsaa med Podning og
Krydsbefrugtning har K. syslet, ligesom han har nydt
Anseelse som Kvægopdrætter. 1805 blev han
Medlem af Royal Society, 1811 Præsident i det eng.
Haveselskab. Et godt Udvalg af hans Skr er
udg. som Nr. 62 af »Ostwalds Klassiker der
exacten Naturwissenschaft« (1895). Deri
Fortegnelse over hans Værker.
W. J.

Knight [na^it], Charles, eng. Forlægger
og Forf., 1791—1873, kom i 14 Aars Alderen i
Lære hos sin Fader, der var Bogtrykker.
Sammen med ham begyndte han 1812 Udgivelsen af
et Blad, The Eton and Windsor Express, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free