Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kniple - Kniplemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
midterste Traade krydses, hvorefter den 4. lægges
over den 3. og den 2. over den 1., og Slaget er
færdigt. Dobbeltslag bestaar af to
Enkeltslag i Træk udført med de samme 4 Traade.
Lærredsslag: Efter hvert Enkeltslag
lægges den 2. Traad over den 3., saaledes at de
samme to Traade kommer til at gaa gennem
hele Vævet. Med disse K.-Slag dannes de mest
brugte Væv og Huller. Vævene kniples med fl.
efter hinanden flg. Par Traade. Naar to Par har
dannet et Slag, lægges det 1. Par fra venstre
til Side og der fortsættes med 2. og 3. Par;
2. Par lægges til Side o. s. fr. Ved Enden af
hver Rk. Pinde sættes en K.-Naal ned i
Mønsteret, og der kniples tilbage. Enkeltvæv
kniples med Enkeltslag, Dobbeltvæv med
Dobbeltslag o. s. v. Alm. Huller dannes af
1 Enkeltslag, hvorefter der sættes en K.-Naal,
og der kniples atter et Enkeltslag. Huller
kniples altid i skraa Rk. fra venstre til højre. Væv
og Huller kan nemt varieres lidt f. Eks. ved en
ekstra Snoning af et Par af Traadene e. l.
Til Baandkniplinger er
Fremgangsmaaden en anden, idet man paa de St., hvor
Baandet skal sammenholdes i de forsk.
Slyngninger, med en Hæklenaal fører den højre af de
to tværløbende Traade ind gennem Kanten af
det allerede kniplede Baand, og derefter stikkes
den anden K.-Pind ind gennem den derved
dannede Løkke, hvorefter der trækkes i begge
Traadene. For at danne Rundingerne af
Baandet stikkes K.-Naalen fl. Gange ned i samme
Hul paa Indersiden af Rundingen.
Til Udførelsen af et K.-Arbejde hører et
K.-Bræt, -Pude ell. -Skrin, et K.-Mønster,
K.-Pinde og K.-Naale.
Et K.-Bræt bestaar som Regel af et
skraatstaaende, let udpolstret Bræt, betrukket
med Tøj og forsynet med to Opstandere
og en temmelig bred, stærk, opadstaaende
Metalfjeder. Mellem Opstanderne er fastgjort
en drejelig, temmelig haardt stoppet Pølle, for
begge Ender forsynet med en Træplade og
desuden ved den venstre Ende med et Tandhjul,
i hvilket Brættets Fjeder griber ind for at
forhindre, at Pøllen under Arbejdet bliver trukket
rundt fremad. Rundt om Pøllen fastgøres
Mønsteret. En K.-Pude bestaar af et rundt Bræt,
c. 50 cm i Diameter. Det er stærkt udpolstret.
Midt paa Puden er der i Polstringen dannet
en Fordybning, og heri hviler den temmelig
haardt stoppede Pølle. En saadan K.-Pude
er særlig praktisk ved Forarbejdelse af
Baandkniplinger. Et K.-Skrin brugtes altid
i gamle Dage i Tønderegnen. Det er en
udpolstret Skraapult betrukket med Skind. Paa
Forsiden er der et ret stort Indsnit, for
at Skrinet bekvemt kan hvile paa
Kniplerskens Skød. Paa Bagsiden er en Skuffe. Paa
Midten af Brættet bliver Mønsteret fastgjort;
paa begge Sider findes et Stykke Voksdug, den
saakaldte »Mellemside«, og uden for dette igen
en Strimmel Læder, det saakaldte »Sidebrev«,
beregnet til at bære de Kniplepinde, der ikke
benyttes. Over det hele ligger der et Stk. Læder,
»Gjørbrevet«, som bliver flyttet op og ned, efter
som den øverste ell. nederste Del af Brættet
bliver benyttet. Under Arbejdet hviler den
bageste Del af Brættet paa en Stok, der støtter
sig mod en Skammel, paa hvilken Kniplersken
har sine Fødder.
K.-Mønster. Mønsteret tegnes først paa
tyndt Papir, og derefter prikkes det igennem
paa tyndt, farvet Karton, som fores med et
Lag tyndt Tøj.
K.-Pinde er drejede af Træ saaledes, at
der foroven er dannet en Spole, hvorpaa
Traaden oprulles. I ældre Tider var de ofte smukt
udskaarne ell. smykkede med kulørte Perler.
K.-Naale er lange, tynde Knappenaale med
meget smaa Hoveder. (Litt.: Sara
Rasmussen, »Kniplebog« [1880]; N. C. Rom,
»Den danske Husflid« [1871]).
R. H.
Kniplemaskine, som Heathcoat opfandt
1809, er senere bleven betydelig forbedret, og
man fremstiller paa den forsk. Tylarter. 1829
opfandt Heilmann i Alsace en Brodermaskine,
som er forbedret af Martini & Co. i
Trauenfeld og drives ved Haand- ell. Fodkraft. Paa
denne Maskine kan man eftergøre de
kostbareste Kniplinger ved det saakaldte Luftbroderi;
Monsteret broderes med sammenhængende Sting
paa et Grundstof af Silke ell. Papir, som
derpaa ætses bort. En tredje og meget vigtig
Gruppe Flette- og Kniplemaskiner er W. Reising’s
i Barmen. Som Fig. viser, bestaar Maskinen
af 2 runde Jernplader med et mellemliggende
Hjulsystem, der staar i Forbindelse med
Maskindelene paa øverste Jernplade. Ved Hjulenes
Drejning, der reguleres af et Jacquard-Apparat,
bevæges Maskindelene og bestemmer den Vej,
Spolerne skal gaa; herved fremstaar forsk.
formede Fletninger; disse er først grove, men
trækkes med Tænger finere og glattes tilsidst
mellem Valser. Sindrige Automater staar i
Forbindelse hermed og bevirker, at Maskinen
standses, saa snart en Traad springer ell. en Fejl
indtræffer. Disse Maskiner anvendes ogsaa til
Possementarbejder.
 |
| Kniplemaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
