Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mønsterbøger findes. Det ældste flamske
K.-Arbejde, der er opbevaret, er sikkert et kniplet
Tæppe fra 1594, som findes paa la Musée du
Cinquantenaire i Bryssel. Dets Mønster er inddelt
i Firkanter med Afbildninger af forsk.
fyrstelige Personer. Under Karl V blev
Undervisning i at kniple optaget som Fag i Skolerne,
og endnu den Dag i Dag er der ofte
Knipleskole i Forbindelse med den alm. Skole. De
ældste flamske K. har været kniplede Baand-K.
med brides; men allerede paa et Maleri af
Coques ses dog tydelig en K. med Bund med
ret store uregelmæssige Huller. De flamske og
de ital. K. har saa stor Lighed, at det
undertiden vil være ganske umuligt at skelne dem
fra hinanden; dog har den flamske K. ofte
et mere improviseret Præg og er ikke saa
regelmæssig og klar, Traaden er som Helhed langt
finere, og K. lettere og mindre stiv end de ital.
K. fra samme Periode. De forsk. flamske K.
er med Undtagelse af Bryssel-K. saa
ensartede, at man ofte ikke kan kende dem fra
hinanden. Grunden hertil maa rimeligvis søges
i, at Mønsteret ofte ikke blev tegnet paa
Arbejdsstedet, men indførtes fra Italien og
Frankrig. Ligesom i Italien følger Tegningen
Tidens skiftende Mode. De stive Mønstre afløses
af de mere lette og gratiøse, hvor stiliserede
Grene og Blomster slynger sig i skønne
Tegninger. I Slutn. af 18. Aarh. var
Blomsterguirlander i en Bund oversaaet med Prikker og
Strøblomster højst moderne, indtil man
henimod Midten af 19. Aarh. gik over til de mere
naturalistiske Blomstermønstre. De mest
berømte flamske K. kaldes under eet for
Bryssel-K., da Bryssel altid har været
Hovedsædet for K.-Industrien, og ingen anden K. har
naaet en saa uforlignelig Skønhed, der skyldes
Traadens Finhed, Mønsterets skønne Tegning
og Udførelsens Fuldkommenhed, og det baade
for de kniplede og syede Bryssel-K.’s Vedk.
Traaden til de ældre Bryssel-K. blev spundet
i mørke fugtige Kældere, hvor kun en enkelt
Lysstraale faldt lige paa Traaden, som var saa
fin, at den ellers ikke vilde kunne ses.
Henimod Midten af 17. Aarh. blev en Del
forsk. kniplede flamske K. under eet kaldt
malines, og der tales om malines à brides og
malines à réseau; men den ægte malines er en
let kniplet K., der som Særkende har
Blomstermønster, der altid er kantet med en glansfuld
temmelig grov cordonnet, og K. har enten en
Bund med sekskantede Huller ell. en mere
pyntelig Bund, ofte oversaaet med Strøblomster
og Prikker. I 17.—18. Aarh. knipledes nogle
ret ejendommelige K., i hvis Mønstre Figurer
spillede en fremtrædende Rolle. I 18. Aarh.
begynder der fl. St. at udvikle sig særlige Typer
for kniplede K., f. Eks. i Antwerpen og Binche.
Alle syede belg. K. stammer fra Bryssel og
er opr. Efterligninger af de kniplede K. Det er
øjensynligt Kappelyst med Alençon, der har
faaet Kniplerskerne i Bryssel til i Beg. af 18.
Aarh. at gaa over til K.-Syning.
Der bliver stadig forarbejdet mange K. i
Belgien, deriblandt mange Applikations-K. I de
seneste Aar har den rivende Udvikling af Salget
af K. atter mere og mere udvisket
Forskellighederne i K. fra de forsk. St., og hvide og sorte,
syede og kniplede K. forarbejdes mellem
hverandre i alle Dele af Landet.
Man kender ikke meget til K.-Industriens
Historie i Holland. Mange af de
Protestanter, der ved det nantiske Edikts Ophævelse
1685 maatte flygte fra Frankrig, bosatte sig i
Holland og begyndte hl. a. St. i Amsterdam en
K.-Industri af dentelle à la Reine. Holland
havde i sin udmærkede Traad fra Haarlem et
stort Fortrin fremfor Frankrig. Lidt senere
begyndte man ogsaa at tilvirke Guld- og Sølv-K.
De holl. K. er som Regel lidt svære, men der
gives dog ogsaa en Del, som minder om
Valenciennes-K. De berømteste K. fra disse Lande
er Bryssel-K. (de syede: point de Bruxelles,
point appliqué og point de gaze og de
kniplede: point d’Angleterre, point plat appliqué
og point de duchesse). Af andre K. maa
fremhæves K. fra Malines, Binche, Ypern
(Valenciennes fausse) og
Antwerpen (Trollekant, Pottenkant) samt
K. guipure de Brabant og dentelle
de Grammont. Se Tavle, Fig. 7—13.
Frankrig. I 16. Aarh. blev le point coupé
af Katharina af Medici indført fra Italien til
Frankrig, og man kan af forsk. Mønsterbøger
se, at man her hurtigt lærte at efterligne den.
Det varede derimod over et Aarh., inden
Madame La Perrière udfandt, hvorledes point de
Venise skulde sys, og først 1659 begyndte man
i Alençon og Omegn at fremstille egl. syede K.
Der blev efterhaanden udfoldet en saa utrolig
Overdaadighed i Klædedragtens Udsmykning
med K. (deriblandt ogsaa Guld- og Sølv-K.), at
store Mængder af K. maatte indføres fra Italien
og Flandern; thi selv om der i Frankrig fandtes
adskillige K.-Centrer, kunde de dog langtfra
tilfredsstille Efterspørgselen. Mange Penge gik
paa den Maade ud af Frankrig, og for at
ophjælpe den fr. K.-Industri gav Colbert 1660 et
Indførselsforbud mod K. Det hjalp dog ikke
tilstrækkeligt, og han lod derfor 1665
K.-Syersker komme fra Venedig og bosætte sig i
Alençon og Omegn for at undervise i K.-Syning,
og derfra spredte den sig ud over store Dele
af Frankrig. De fr. K., der ved et kgl. Dekret
fik Navn af points de France, blev hurtigt lige
saa berømte for deres Skønhed som de ital.
 |
| Pottenkant. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
