Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudtzon, Jørgen Alexander - Knudtzon, Nikolay Henrich - Knur - Knurhaar - Knurhane - Knusemaskiner - Knusk - Knut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Stipendium rejste til Tyskland, hvor han
i to Aar studerede gammeltestamentlig Teologi
og Assyrisk, idet han var udset til Prof.
Caspari’s Efterfølger ved det teologiske Fakultet.
1889 blev han Dr. phil. for sin Afhandling »Om
det saakaldte perfektum og imperfektum i
hebraisk« (1889), der ligesom andre Arbejder viste,
at han var en skarpsindig Grammatiker og en
grundig Kender af semitiske Sprog. Hans
Forelæsninger ved Universitetet blev imidlertid
befundne at »mangle den teologiske Aand«; han
opgav Teologien og kastede sig nu udelukkende
over Assyriologi. 1892—93 udgav K. »Assyrische
Gebete an den Sonnengott aus der Zeit
Asarhaddon’s und Asurbanipal’s«. 1891—93 og paany
1895 opholdt han sig med Stipendier i London,
Paris og Berlin væsentlig for at kollationere de
i Ægypten ved Tell-el-Amarna fundne
Kileskrifttavler, af hvilke K. har udarbejdet en
fuldstændig Omskrift og Oversættelse, som
udkom med oplysende Anmærkninger i Leipzig
1910—15: »Die El-Amarna Tafeln mit Einleitung
und Erläuterungen«, efter at han tidligere
havde udgivet fl. meget oplysende
Undersøgelser over Tavlerne fra El-Amarna. 1894
bevilgedes der K. af Norges Storting et fast aarligt
Stipendium, hvorefter han 1897—98 opholdt sig
i Ægypten for at studere de Tavler fra
El-Amarna, som endnu fandtes her, ligesom for
at anstille Undersøgelser om Fundet. 1907
udnævntes K. til Prof. extr. i semit. Sprog i Kria.
Foruden det ovenn. fortrinlige Værk om det
store Fund af bab. Tekster fra Ægypten
skylder man K. en anden videnskabelig Opdagelse
af stor Bet., nemlig Bestemmelsen af det hidtil
helt ukendte Sprog, som fandtes anvendt mindst
paa een, maaske paa to Tavler fra El-Amarna,
som henhørende til den indo-europæiske
Sprogklasse (K.: »Die zwei Arsawa-Briefe, die
ältesten Urkunden in indogermanischer Sprache«,
1902). Siden den Tid er der ved Udgravninger
i Lilleasien (ved Boghaz-Køj) fundet
Indskrifter, som synes at maatte henføres til denne
Sprogklasse, ell. som i det mindste viser
mærkelige Overensstemmelser med indo-europæiske
Sprog. De videnskabelige Fortjenester, som K.
har indlagt sig, kan næppe sættes højt nok;
Prof. Friedrich Delitzsch, en af Assyriologiens
ypperste i Tyskland, siger, at K. er et af de
med Assyriologiens Fremskridt uadskilleligt
forbundne Navne, og at K. var en af de
grundigste og paalideligste Granskere paa det
semitiske Omraade. (Litt.: Alexander
Seippel, »Mindetale over J. A. K.« i »Forhandl. i
Videnskabs-Selskabet i Kria« 1918, S. 73—75).
V. S.
Knudtzon, Nikolay Henrich, norsk
Forretningsmand, f. 26. Jan. 1816 i
Kristianssund, d. smst. 28. Jan. 1895. Efter at have nydt
en omhyggelig merkantil Uddannelse hjemme
og i Udlandet traadte K. ved sin Faders Død
1837 i Spidsen for dennes betydelige
Handelshus, som han 1841 overtog for egen Regning
og efterhaanden oparbejdede til et af Landets
største og rigeste. Firmaets Hovedforretning
var Eksport af Klipfisk, for hvilken Vare K.
indførte forbedrede Tilberedelsesmetoder og
Tandt ny Markeder. Gennem hans
Købmandstalent, Foregangsmod og Energi blev Byen en
af Landets vigtigste Udførselshavne. I
Kommunen hædredes han med alle dens Tillids- og
Æreshverv, han var saaledes den selvskrevne
Formand i Komiteen for den Fiskeri- og
Turistudstilling, der aabnedes i Kristianssund 9. Juli
1892, 150 Aars Dagen for Byens Grundlæggelse.
K.’s af Jakob Fjelde modelerede Buste i Marmor
er opstillet i Byens Sparebanks Lokaler.
(K. V. H.). Wt. K.
Knur, d. s. s. Knurhane.
Knurhaar, d. s. s. Varbørster, se Haar.
Knurhane, se Panserkinder.
Knusemaskiner kaldes Maskiner til
Sønderdeling af Korn og andet Materiale. Sønderdeling
paa K. er ikke som paa Kværnen en Formaling
ell. Findeling af Sæden; der tilsigtes kun en
Fladtrykning af Kornet; Partiklerne forskydes,
Tyggearbejdet lettes, og Spyttet trænger lettere
ind i Kernen, som i øvrigt forbliver i
Sammenhæng.
K. har to glatte Valser, der stilles saa nær
til hinanden, at et Korn ikke kan falde
igennem, men føres ved Gnidningen med af de
omdrejende Valser, mellem hvilke det trykkes
mere ell. mindre fladt. K. til Haand- og
Hestekraft har 15—20 cm lange Valser af forsk.
Størrelse. Den store Valse er 60—80 cm i
Diameter; den ligger i faste Lejer og tjener
desuden som Svinghjul. Den lille Valse er 20—30
cm i Gennemsnit; den ligger hyppig i
bevægelige Lejer, som forskydes ved en Skrue med
Haandhjul, og hvorved Knusningsgraden
reguleres. Er Valserne smaa, maa de have hurtig
Omdrejning for at faa den fornødne
Periferihastighed; men det giver et stort Akseltryk,
hvilket her er den væsentligste Modstand. De
smaa Valser tager ogsaa vanskelig Kornet, fordi
Vinkelen mellem Fladerne paa
Sammenstødningsstedet er for stor.
Paa K. til Damp- og Motorkraft er Valserne
længere, men mindre i Diameter; de er
undertiden svagt riflede for bedre at gribe Kornet.
Alm. opgives her i Landet 100—200 kg pr
Maskinhestekraft i Timen. K. med glatte Valser
er holdbare, men vanskelige at indstille til
jævnt Arbejde og fordrer for megen Kraft i
Forhold til deres Ydeevne.
K. anvendes fortrinsvis til Knusning af Havre
til Hestefoder; de kaldes ofte for Valser ell.
Valsemaskiner, ligesom Sæd, der er
behandlet paa K., i Reglen kaldes valset.
A. C-n.
Knusk, norsk Navn paa Fyrsvamp (boletus
fomentarius); paa Vestlandet »knøsk« (for
knjøsk, af oldnorsk knjóskr, en Aflydsform til
»K.«). Heraf »knusktør«.
H. F.
Knut, russ. Pisk til Fuldbyrdelse af
Legemsstraffe. Ordet er af skandinavisk Oprindelse
(jfr. dansk »Knude«.). K. bestaar af et kort,
tykt Træhaandtag, hvori er befæstet et Antal
Læderremme, hver med en Metalkugle i
Spidsen og bestaaende af fl. i vaad Tilstand
sammenflettede Strimler, hvis Kanter efter
Tørringen bliver ru og skarpe som Knive. Det
frygtelige Redskab fik i 17. Aarh. legal Sanktion
som Stranemiddel for grove, ogsaa politiske
Forbrydelser; Straffen fuldbyrdedes saaledes,
at Forbryderen stilledes i oprejst Stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
