Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knækbrød - Knækkesyge - Knækstopper - Knæled - Knæledsbetændelse - Knælere - Knælæbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knækbrød, d. s. s. Knäckebrød, se
Brød, S. 174.
Knækkesyge, se Melampsora.
Knækstopper (Søv.), Brandgods (brugt
Tovværk), der anbringes som Stoppere paa et svært
Tov; det er K.’s Bestemmelse at sprænges, hvis
Trækket skulde blive for stærkt. Ved at
anbringe fl. saadanne, der efterhaanden springer,
formindsker man Faren for, at selve Tovet skal
briste. Knæktov, det samme (kun sværere)
som K. Anvendes f. Eks. paa Stoppetovene
ved større Skibes Afløbning.
C. B-h.
Knæled, se Knæ.
Knæledsbetændelse, se
Ledbetændelse.
Knælere (Mantidæ), Fam. af de Retvingedes
(Orthoptera’s) Orden, er særlig karakteriseret
ved de til Fangben omdannede forreste
Benpar. Hovedet er meget skarpt afsat fra Brystet
og meget bevægeligt. Følehornene er lange, i
Alm. traadformede, Øjnene er store, og der
findes tre Biøjne. Af Munddelenes Bygning
mærkes særlig den dybt spaltede Underlæbe.
Forbrystet er som oftest aflangt, men udmærker
sig hos ikke faa Arter ved store, vingeformede
Udbredninger paa Siderne. Fangbenene er
særlig karakteriserede ved de meget lange, stærkt
fremstaaende Hofter, en meget tydelig
Hoftering og de paa Indersiden savtakkede Laar og
Skinneben; Foden er 5-leddet. Under Gangen
ell. i Hvilen bæres disse Ben i mere ell. mindre
lodret Stilling, og Skinnebenene slaaede ud fra
Laarbenene. P. Gr. a. denne Maade at bære
Forlemmerne paa faar Dyrene Udseende af at
anraabe højere Magter om Beskyttelse, en
Opfattelse, der har fundet sit Udtryk i de Navne,
som Almuen har udstyret dem med:
»Gottesanbeterin«, Prie-Dieu, Louva-dios o. a. De to
andre Benpar er alm. Gangben. Af de to Par
store, veludviklede Vinger er første Par
tykkere end det andet, langt svagere byggede Par
Undervinger; første Par kan undertiden være
af et bladlignende Udseende. Fra Bagkroppens
bageste Del udspringer et Par som oftest
temmelig korte Vedhæng (Cerci). Af den indre
Bygning, der er lidet kendt, fremhæves de meget
store Spytkirtler og Spytbeholdere, store
Maveblindsække og meget store Antal malphigiske
Rør (c. 100). Under Æglægningen afgiver
Hunnen fra Bagenden en skumlignende Masse, der
fastholdes og formes af Bagkroppens og
Vingernes Spidser, og som senere hen hærdner i
Luften og stivner til en fælles, stor Ægkapsel,
hvori man ved nærmere Eftersyn vil finde
Æggene liggende, hvert Æg for sig i sit lille
Kammer. Ægkapslerne afsættes paa Træernes
Grene; i Troperne kommer Ungerne ud allerede
efter c. 3 Ugers Forløb, i Frankrig derimod
aflægges Æggene i Septbr, men Ungerne
klækkes ikke førend i Juni flg. Aar. De spæde
Unger ligner Forældrene meget lidet, idet første
Benpar ikke er udviklet som Fangben, men
væsentlig bygget som de to flg. Benpar. Dyrene
gennemløber 7—8 Hudskifter.
Det Skær af Uskyldighed og Ry for Fromhed,
som K. muligvis engang har været i Besiddelse
af, er nu for længst gennemskuet og sat til. Det
er mordlystne Rovdyr, der langsomt og
mediterende med de forreste Lemmepar
sammenfoldede nærmer sig Offeret for derpaa med
Lynets Hurtighed at slynge Fangsaksene ud,
gribe det og føre det til Munden; naar et Par
Stykker er bidte af det, kastes det bort, og et
nyt indfanges. Deres Graadighed angives at
være overordentlig stor; særlig skal de ynde
Fluer, men forgriber sig i øvrigt ofte selv paa
deres egne Ægtefæller; efter nogles Opfattelse
skal større Former endog
forgribe sig paa Fugle. Fl.
tropiske Former siges at hænge sig
op med Bagbenene paa særlig
gunstige Fangstpladser og, idet
Fangbenene er vidt aabne,
gribe forbiflyvende Insekter. Der
angives endog, at de K., der
anvender denne Fangstmaade,
ofte i deres Farvetegning
skuffende efterligner visse
Blomster, særlig Orkideer, og
svinger i Baglemmerne frem
og tilbage som Blomster, der
bevæges af Vinden, altsammen formentlig for
at hidlokke og gribe blomstersøgende Insekter.
K.’s Udseende er i øvrigt yderst forskelligartet;
det er væsentlig Skovdyr og i saa Fald ofte af
bladlignende Udseende og med grønne Farver,
sjældnere ligner de Grene og Kviste ell.
Laver; enkelte er Ørkendyr, der om Dagen løber
hen over Sahara’s gule Sand, store, gule
Insekter med rudimentære, til Flugt uduelige
Vinger, og som lever paa Lokaliteter, hvor alt
andet Insektliv angives at mangle. K.’s Hjem
er den tropiske og subtropiske Zone, i Europa
forekommer c. 12 Arter, hvoraf en enkelt, den
velkendte Mantis religiosa, gaar saa højt op
som til Le Havre; den mangler i England. I
Australien bliver de holdte i Husene for at
rense Værelserne for Fluer. Om K.’s
Forhistorie vides meget lidet; selve Slægten Mantis
er funden i Rav og kendt fra Centraleuropas
Miocenaflejringer; længere tilbage lader de sig
ikke med Sikkerhed forfølge. De c. 600 Arter
inddeles i Alm. i 6 Grupper efter Brystets og
Forbenenes Bygning.
C. W.-L.
 |
| Knæler (Mantis religiosa). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
