Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koagulation - Koagulation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes i Opløsning, udskilles det ved K. som et
Bundfald (Koagulum), og Stoffet ell.
Opløsningen siges at koagulere. Nutildags
bruges Ordet særlig om visse kolloïde Stoffers, især
Æggehvidestoffers og enkelte uorganiske
Legemers, Overgang fra opløselig til uopløselig
Form. Med Hensyn til de Processer, som
herved finder Sted, da er de meget forsk. For visse
uorganiske Legemers Vedk. (f. Eks. opløst
Kiselsyre-Lerjordhydrat, Kobberoxyd
[Kobbertveilte]) sker Overgangen i hvert Fald
tilsyneladende uden egl. kem. Forandringer af Stoffet
og alene p. Gr. a. visse Forureninger i
Vædsken (saaledes Gennemledning af Kulsyre ell.
Tilsætning af Kogsalt til en Kiselsyreopløsning);
for Æggehvidestofferne er Sagen en anden, her
foregaar vistnok altid kem. Forandringer og
af forsk. Art efter den Maade, hvorpaa K.
fremkaldes. Æggehvidestofferne koaguleres ved
Opvarmning til forsk. Temperaturer (mellem
45° og 80°) efter Æggehvidestoffets Natur og
Opløsningens Art (og
Koagulationstemperaturen er et godt Middel til at genkende
Æggehvidestofferne) — endvidere ved Indvirkning af
Syrer (uorganiske og organiske), Alkohol,
Fenol og en Rk. andre Stoffer — og endelig
ved Indvirkningen af visse Fermenter,
saaledes Blodets Fibrinogen ved Indvirkning af
Fibrinfermentet (se Blod) og Mælkens Kasein
under Paavirkning af Løbeferment (se Løbe
og Mælk). Æggehvidestoffer, som er
koagulerede ved Varme, længere Tids Paavirkning af
Alkohol ell. de nævnte Fermenter, lader sig ikke
atter opløse i Vand. Stofferne siges at være
»denaturerede«.
L. F.
Koagulation. Naar Partiklerne ikke
længere holder sig svævende i Dispersionsmediet,
men klumper sig sammen og i Udseende
ganske ligner et sædvanligt Bundfald i en Vædske,
siger man, at den kolloide Opløsning er
koaguleret. Koagulationsfænomenerne er saaledes nøje
sammenknyttet med Spørgsmaalet om de
kolloide Systemers Stabilitet, hvorigennem atter
K. bliver den vigtigste og interessanteste
Tilstandsændring.
En K. kan hidføres ved Centrifugering, altsaa
ved Anvendelse af mekanisk Energi. K. kan
ogsaa indtræde ved Fordampning af en Del af
Dispersionsmediet, hvorved den maksimale
Koncentration kan overskrides. Her er det den
termiske Energi, der bevirker K. De interessanteste
Koagulationsfænomener indtræder dog under
Paavirkning af de kolloide Systemer med den
elektriske Energi. Den elektriske Strøm i en
kolloid Opløsning bevirker ikke Elektrolyse,
men derimod en eensidig Stoftransport,
Kataforese. Naar to Stoffer berører hinanden, vil
sædvanlig det Stof, der har den største
Dielektricitetskonstant, blive ladet med positiv
Elektricitet, det andet lades med negativ
Elektricitet. Da Dielektricitetskonstanten for Vand er
stor, vil de kolloide Partikler, der svæver i
Vand, som oftest have en negativ Ladning.
Det gælder eksempelvis Partiklerne i kolloide
Guld- og Arsentrisulfidopløsninger; derimod er
de kolloide Ferrihydroxydpartikler ladede med
positiv Elektricitet.
Fylder man et U-Rør med kolloid
Arsentrisulfidopløsning og sætter Strøm paa gennem
Elektroder, der dypper ned i det øverste af
Vædsken i U-Rørets Grene, maa Vandet
naturligvis vedblive at staa lige højt i begge Grene
af U-Røret. De negative Arsentrisulfidpartikler
vil derimod vandre hen imod den positive Pol.
Bevægelsens Fremadskriden er tydelig
markeret ved en skarp Grænselinie mellem kolloid
Opløsning paa den ene Side og vandklar
Vædske paa den anden. Den Hastighed, hvormed
Kataforesen foregaar, er af ganske samme
Størrelsesorden som Ionernes Vandringshastighed.
saadanne Hastighedsmaalinger maa anstilles,
inden c. Fjerdedelen af Røret er
gennemvandret. Fortsættes Kataforesen, optræder
forstyrrende Modstrømninger, der ender med K.
De Ovenstaaende Bemærkninger om de
kolloide Partiklers elektriske Ladninger gælder
kun Suspensoiderne. For Emulsoidernes Vedk.
er Forholdene langt mere komplicerede, idet
Partiklernes Ladning først og fremmest er
afhængig af Dispersionsmediets sure ell. basiske
Reaktion. Skifter denne, forandrer
Partiklernes Ladning Fortegn; i sur Vædske er det de
hurtigt vandrende Brintioner, der meddeler
Partiklerne en positiv Ladning. I alkalisk
Vædske giver Hydroxylionerne paa lgn. Maade en
negativ Ladning. Hvis man for Eksempel
underkaster en Gelatineopløsning Kataforese,
kan der indtræde en K. omtr. midt i U-Røret.
Dette forklares paa flg. Maade:
Gelatineopløsningen har som Urenhed indeholdt et ell. andet
Neutralsalt; Strømgennemgangen bevirker
derved, at der ved den positive Pol opstaar en
Syre, hvis Brintioner lader Gelatinepartiklerne
positivt. Ved den negative Pol opstaar en Base,
hvis Hydroxylioner lader Partiklerne negativt.
Partiklerne vil følgelig vandre ind mod Midten
af Røret; her vil de gensidig neutralisere
Ladningerne paa hverandre, hvorefter
Koagulationen finder Sted.
I Stedet for direkte Anvendelse af den
elektriske Energi kan K. ogsaa indtræde ved
Tilsætning af passende Ioner,
Elektrolytkoagulation. Efter Hardy’s Regel er positive Ioner
særlig virksomme ved negativt ladede
Kolloiders K. og omvendt. En nærmere
Redegørelse for de forskellige Ioners Forhold giver
Schulze’s Regel, der udsiger, at en Ions
koagulerende Kraft vokser stærkt med
Valensen. Har i et givet Tilfælde Kaliumionen en
koagulerende Kraft, der maales ved Tallet 2,5,
har den divalente Magniumion Kraften 182,
medens den trivalente Aluminiumion har
Kraften 1518.
Ogsaa over for Elektrolytter er der lgn.
Forskelligheder paa Suspensoider og Emulsoider,
som vi allerede lærte at kende ved Omtalen af
Kataforese. Denne Sondring i instabile og
stabile Kolloider fremkommer sikkert ikke derved,
at den disperse Fase i førstnævnte Tilfælde er
fast, i sidstnævnte flydende. Den vigtigste
Faktor er sikkert de to Fasers gensidige
Paavirkning i Overfladelaget; man har i denne
Henseende delt Kolloiderne i lyofobe og lyofile. De
fleste Suspensoider er lyofobe, de fleste
Emulsoider lyofile.
Et positivt Kolloid (f. Eks. Ferrihydroxyd)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
