Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobberstik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udhamrede Kobberplade, enten direkte ell. ved
Kalkering paa et Fernislag og ved derpaa flg.
Ætsning; dernæst udføres Tegningen videre
med forsk. Gravstikke, der under Arbejdet
skydes skraat fremover fra Stikkeren; som
Hjælpemidler benyttes i Lighed med Viskelæder ved
Blyantstegning Skrabejern og PolerStaal;
Modelering og Skygge gives nu først ved
enkeltløbende, derefter ved krydsende Linier, der
brydes i regelmæssige Stregelag, Tailler, og
under forsk. Vinkler; Smaastreger og Punkter
benyttes til at give Overgangene til det højeste
Lys, ligesom til Gengivelse af Karnation og
Stoffer. Skal et Maleri gengives i K., maa der
tages en Skitse efter Maleriets Spejlbillede, at
K. ikke skal blive omvendt, hvilket oftest er
Tilfældet med ældre Stik. Den færdig
graverede Plade indgnides efter en let Opvarmning
med Kobbertryksværten, hvorefter den atter
aftørres med en ulden Bold (tampon) ell. bedst
med Haandens Inderflade, saaledes at Sværten
kun sidder i Fordybningerne; et fugtigt Papir
af en solid Tekstur lægges derover, og Plade
og Papir gaar nu gennem Kobbertrykpressen,
der bestaar af to flonelsklædte Valser,
hvorefter Aftrykket er færdigt, og samme
Fremgangsmaade gentages for hvert nyt Eksemplar.
Ved Trykningen slides Pladen efterhaanden,
idet de finere Arbejder udslibes og Mangel paa
Harmoni mellem Lys- og Skyggepartier
opstaar; i Alm. regnes der af en kobberstukken
Plade at kunne tages højst et Par Tusind
gode Aftryk, en Plade kan dog forstaales, hvor
ved den vinder meget i Holdbarhed, eller den
kan reproduceres ad galvanoplastisk Vej og
Aftryk tages af Reproduktionen.
Historie. Vasari’s Beretning om den
florentinske Guldsmed Maso Finiguerra, d. 1464,
som den første, der udførte K., er forlængst
omstødt, idet baade ældre tyske og
nederlandske er paavist. Ligesaa lidt som med Hensyn
til det endnu ældre Træsnit taler man nu om
en enkelt som »Opfinder«, da det er øjensynligt,
at den Idé at tage Aftryk af en graveret Plade
er beslægtet med Fremgangsmaaden i Træsnit
og Metalsnit og ikke kan tillægges en enkelt
Person. Øjensynligt stammer K. i ældste Tid
fra Guldsmedenes ansete Værksteder og er
undertiden udført ikke med Gravstikke, men med
Punsel. De ældste K., der kan dateres, er af
tysk Oprindelse og skyldes en betydelig
Kunstner, hvis Navn er ukendt, men som efter sit
Hovedværk, en Række Spillekort, der er fra de
første Aar efter 1440, kaldes »Meister der
Spielkarten«. Det ældste nøjagtigt daterede i
Stik er en »Kristi Hudflettelse« i Berlin-Mus.,
der bærer Aarstallet 1446. Allerede i 15. Aarh.’s
2. Halvdel viser Mester E. S. fra 1466 og M.
Schongauer en temmelig udviklet Teknik,
medens Mesteren fra Amsterdam-Kabinettet
indtager en Særstilling ved sin lette
Stregbehandling; i 16. Aarh.’s Beg. kulminerer det tyske
K. i A. Dürer’s glimrende Blade. Han
efterfølges af de i lille Format arbejdende
Kleinmeister. Bl. de ældste nederlandske Stikkere,
hvis Navne er ukendte, er en af de
betydeligste Mesteren for Maria’s Død og, senere,
Mesteren F. V. B. Fra Beg. af 16. Aarh. er den
i Teknik fremragende dygtige Lucas v. Leyden,
der paavirkes fra Dürer og Italien. De ældste
ital. Arbejder stammer antagelig fra Midten
af 15. Aarh., medens senere i Aarh.
udmærkede K. er udførte i A. Pollaiuolo’s og
Botticelli’s Kreds, blandt andet af Robetta. I
Norditalien er Mantegna’s Virksomhed af største
Bet., medens bl. Venetianerne Giulio
Campagnola’s maleriske Stik maa nævnes. Den største
af alle ital. Mestre er dog den med Dürer
samtidige og af ham paavirkede Marc-Anton
Raimondi, der især har stukket, fortrinlige Blade
efter Rafael i en simpel og storladen Teknik,
og hvis Arbejde fortsættes i en kraftig, noget
grov Skole. Derefter trænger i Italien
Interessen for Raderingen K. noget tilbage, indtil
Agostino Caracci henimod 1600 som
Kobberstikker udvikler en ny, bred Stil, maaske under
nederlandsk Indflydelse. En lgn. kraftigt
modellerende, men meget manierert Stil, skabes i
Holland omkr. 1600 af H. Goltzius og hans
Skole. I det flg. Aarh. træder her K. i Bet.
ganske tilbage for Raderingen; dog bør dygtige
Stikkere som Suyderhoef, der især stak efter
F. Hals, og C. Visscher nævnes. I de sydlige
Nederlande dannes derimod under Rubens’
mægtige direkte Indflydelse en Skole af
dygtige Stikkere, som mest har arbejdet efter
Rubens og van Dyck. Bl. dem er Soutmann,
Vorsterman, Pontius, Brødrene Bolswert (af hvilke
Schelte Bolswert især har stukket en Række
Landskaber af Rubens) o. a. Fra c. 1650
indtager Frankrig den ledende Plads i K., og en
Række Stikkere, særlig i Portrættet, uddannede
under nederlandsk Indflydelse, optræder som
Karakterskildrere af første Rang, den i
Nederlandene fødte G. Edelinck, R. Nanteuil,
Brødrene Poilly, A. Masson og G. Audran, der
gengiver Ch. Lebrun’s storslaaedei Kompositioner.
Frankrigs Førerskab vedvarer ind i 18. Aarh.,
og Watteau’s Værker frembringer B. Audran’s og
N. H. Tardieu’s elegante Stik, medens forsk.
Kunstnere af Familien Drevet og deres Elever
Daullé, Beauvarlet o. a. udfører virtuose
Portrætstik. I Miniaturformat arbejder blandt
andre Ficquet. En virkningsfuld Sammensmeltning
af Radering og K. anvendes af mange Stikkere
i 18. Aarh., saaledes Lebas, Delaunay o. a.
Allerede hos den tyskfødte Wille udarter
Liniemaneren til tom Virtuositet, denne Udvikling
fortsættes hos Bervic, Boucher-Desnoyers o. a.
overfladiske Teknikere. I England virkede i
18. Aarh. fl., til Dels i Udlandet fødte, dygtige
Landskahsstikkere, fortsættende
Nederlændernes Arbejde paa dette Omraade, men mod
Aarh.’s Slutn. fortrængtes det egl. K. af de
mange nyopfundne, lettere Fremgangsmaader,
særlig Akvatintastikket; i Italien virkede G.
Volpato, R. Morgnen, G. Longhi o. a. med
Held for Gengivelsen af de gl. ital. Mestres
Arbejder. I Tyskland virkede i 18. Aarh.
G. F. Schmidt og I. G. Müller. — I
Danmark arbejdede i 17. Aarh. den af Oprindelse
ukendte A. Haelweg, stærkt paavirket fra
Nederlandene, med en Rk. meget malerisk
behandlede Portrætter af Datidens kgl. og adelige
Personer. I 18. Aarh. er. J. M. Preisler og
Clemens de betydeligste Stikkere, medens blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
