Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobling (i Jernbaneteknikken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fastboltet til Lokomotiv-Rammens
Hoveddragere. Navene 1 og 2 for Hovedbolten,
Stødfladen 3 og Slingrebufferne 4
og 5 er støbt i eet med Kassen; dog er de sidste
forsynet med en aftagelig Slidplade 6 af
indsat (hærdet) Smedejern. Tenderens Trækkasse
(tilvenstre) er derimod samlet af Plader og
Vinkeljern med indbygget Stødflade 9 af
Staalstøbegods og indbyggede, fjedrende
Slingrebuffere 10 af Støbejern. I Midten ses
Hovedkoblingsstangen, der i hver
Ende er forsynet med et Øje, der griber om
hver sin Hovedbolt; Øjet omkr. Lokomotivets
Hovedbolt er aflangt; under Trækkassen
hænger de 2 Nødkæder (Reservekoblinger).
Ved den forannævnte opr., fjedrende
Kædekobling, der brugtes mellem Tendere og
Vogne og disse indbyrdes, kunde det — da der
under Sammenkoblingens Udførelse
nødvendigvis maatte være et vist Spillerum for at kunne
hægte Kædeleddet ind over Trækkrogen — dog
ikke undgaas, at Kæderne under Kørslen snart
strammedes, snart slappedes, saaledes at der
fremkom Ryk og Stød i Toget og et uroligt
Løb af Vognene. For at undgaa disse Ulemper
prøvede man adskillige Steder stive K.,
Jernstænger af lgn. Form som ovenomtalte
Koblingsstænger mellem Lokomotiver og Tendere;
disse Stænger blev ved Hjælp af
lodrette Indstikningsbolte drejeligt
forbundne med de paa Vognenes
Bufferplanker fjedrende anbragte
Gaffelstykker. For at undgaa den kostbare
Ændring af de paa ældre Vogne siddende
Gaflelstykker fra at være uelastiske
til at være fjedrende konstruerede
Meggenhofer en Koblingsstang,
der selv var fjedrende. Imidlertid
viste Koblingsstænger sig ikke praktiske,
og de bruges derfor nu kun som stive
K. mellem Tømmervogne, der er
sammenlæssede med langt Tømmer ell.
andet langt Gods. I Slutningen af
1830’erne indførte
London—Birmingham-Banen en Skruekobling,
gennem hvilken Kædekoblingens
Mangler blev afhjulpet, og som kom til at
danne Grundlaget for den nu i den
internationale Trafik i Forbindelse med
den gennemgaaende, fjedrende
Trækstang og de fjedrende Buffere (se
under Jernbanevogne og
Buffere) anvendte Skruekobling. I Fig.
2 er vist en enkelt, simpel
Skruekobling; den bestaar af
Koblingsskruen S, der paa den ene Halvdel
har højre og paa den anden Halvdel
venstre Gevind, og som er forsynet
med to Koblings-Møtrikker
med Tappe; paa den ene Møtriks
Tappe er der drejeligt anbragt en
Koblingsbøjle B og paa den andens
to flade Lasker, der med deres
anden Ende ligeledes drejeligt griber om
Bolten b, der gaar gennem et Hul
i Trækkrogen K.
Sammenkoblingen af to Vogne sker ved at lægge den
ene Vogns Skruekobling med Bøjlen i
den anden Vogns Trækkrog og derefter stramme
K. ved at dreje Skruen rundt ved Hjælp af den
paa dens Midte fastgjorte Svingel. I denne
simple Skikkelse anvendes K. dog ikke
nutildags; for at undgaa de ofte skæbnesvangre
Følger af et Brud paa Trækkroge ell.
Koblingsdele med deraf flg. Togsprængning, indsaa
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
