Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koboltoforbindelser - Koboltofosfat - Koboltohydroxyd - Koboltokarbonat - Koboltoklorid - Koboltokoboltioxyd - Koboltonitrat - Koboltooxyd - Koboltostannat - Koboltosulfat - Koboltosulfid - Koboltoxyder - Koboltoxydul - Koboltoxyduloxyd - Koboltoxydul-Tinoxyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
CoO; de kaldes ogsaa Koboltoxydul- ell.
Koboltforilteforbindelser, se
Koboltsalte.
M. M-r.
Koboltofosfat, Koboltfosfat Co3(PO4)2
faas som et rødt Bundfald ved Fældning af en
Koboltosaltopløsning med en
Natriumfosfatopløsning. Ved Ophedning antager K. forsk.
Nuancer efter Glødningens Styrke og Varighed,
og man kan faa Farver fra rosa til rødviolet.
Disse Glødningsprodukter anvendes dels til
Kunstmaling, dels til Tøjtrykning under Navne
som Koboltrosa, Koboltrødt og
Koboltviolet.
Koboltammoniumfosfat, (NH4)CoPO4, er et metalglinsende, violet,
skælagtigt Pulver, der under Navnet
Koboltbronze anvendes som Farve i
Tapetfabrikationen.
M. M-r.
Koboltohydroxyd, se Koboltoxyder.
Koboltokarbonat, Koboltkarbonat,
kulsurt Koboltilte. Normalt K., CoCO3,
kendes ikke. Basiske Koboltokarbonater
afvekslende Sammensætning faas som blegrødt
Bundfald ved Fældning af Opløsninger af
Koboltosalte med Kalium- ell.
Natriumkarbonatopløsninger. De sachsiske Blaafarveværker bringer
det i Handelen under Mærket KOH. K. er
uopløseligt i Vand, men opløses i Syrer under
Dannelse af tilsvarende Koboltosalte. Det
anvendes til Fremstilling af disse og af
Koboltfarver.
M. M-r.
Koboltoklorid, Koboltklorid,
Koboltkloryre, Klorkobolt, CoCl2,6H2O,
fremstilles ved Opløsning af Koboltokarbonat
eller Koboltooxyd i Saltsyre og Inddampning af
Opløsningen. Det faas da som smukke røde
Krystaller, der ved Opvarmning til 50° eller
ved at tørres over Svovlsyre omdannes til et
rosenrødt, krystallinsk Pulver af CoCl2,2H2O.
Ved Opvarmning til 100° dannes CoCl2,H2O,
der er mørkviolet, og ved 110—120° bortgaar
alt Vand, og der dannes CoCl2, der er blaat;
dette er dog ikke rent, men iblandet lidt
Koboltooxyklorid, idet der ogsaa gaar lidt
Saltsyre bort ved denne Temp. Forbindelsen CoCl2
faas rent som blaa Krystalskæl ved at brænde
Kobolt i Klor. Skriver man paa hvidt Papir
med en svag Opløsning af K., er den tørre
Skrift næsten usynlig; ved Opvarmning af
Papiret fremtræder den derimod tydelig med
blaa Farve, fordi der dannes vandfrit K.
Skriften forsvinder atter, naar Papiret afkøles i
Luften, fordi K. igen optager Vand fra denne.
En svag Opløsning af K. kaldes
sympatetisk Blæk.
M. M-r.
Koboltokoboltioxyd, se Koboltoxyder.
Koboltonitrat, Koboltnitrat,
salpetersurt Koboltilte, Co(NO3)2,6H2O,
fremstilles ved Opløsning af Kobolt ell.
Koboltkarbonat i Salpetersyre og faas ved
Inddampning af Opløsningen til Krystallisation som
røde, henflydende Krystaller. Ved Ophedning
mister det Krystalvand, og ved højere Temp.
spaltes det under Dannelse af Koboltioxyd; ved
stærk Glødning dannes Koboltokoboltioxyd. En
Opløsning af K. anvendes ved Blæserørsprøver
som Reagens for Aluminium- og Zinkoxyd, idet
der derved dannes en henholdsvis blaa og grøn
Forbindelse, Koboltblaat og Koboltgrønt.
M. M-r.
Koboltooxyd, se Koboltoxyder.
Koboltostannat, se Koboltblaat.
Koboltosulfat, svovlsurt
Koboltoxydul, svovlsurt Koboltforilte,
Koboltvitriol, CoSO47H2O, findes i Naturen
som Bieberit; det fremstilles som røde
Krystaller, ved at opløse Koboltokarbonat i
fortyndet Svovlsyre og inddampe Opløsningen til
Krystallisation. Ved Ophedning mister det
efterhaanden Krystalvandet, og til sidst efterlades
vandfrit K., CoSO4, der er blegrødt; dette
taaler svag Glødhede.
M. M-r.
Koboltosulfid, se Koboltsulfider.
Koboltoxyder, Koboltilter. Kobolt
danner fl. Forbindelser med Ilt. Koboltooxyd,
Koboltmonoxyd, Koboltoxydul,
Koboltforilte, CoO, faas ved Glødning af
Kobeboltohydroxyd, Koboltokarbonat ell. de højere
K. i en Kulsyrestrøm som et brunligt Pulver.
Det tilsvarende Koboltohydroxyd,
Koboltforiltehydrat, Co(OH)2, faar som et
blegrødt Bundfald ved at fælde et Koboltosalt
med Kalium- ell. Natriumhydroxyd og opvarme
Blandingen. Der fremkommer først et blaat
Bundfald af et basisk Salt, som ved
Opvarmningen gaar over til Hydroxydet. Dette er
opløseligt i Ammoniak med rød Farve, men
Opløsningen ilter sig i Luften og bliver brun, idet
der dannes Koboltiammoniakforbindelser (se
Metalammoniakforbindelser). —
Koboltokoboltioxyd,
Koboltoxyduloxyd, Koboltmellemilte, CO3O4,
fremstilles ved stærk Glødning af Koboltonitrat
som sorte, metalglinsende, mikroskopiske,
haarde og sprøde Krystaller, der er uopløselige i
Syrer, undtagen Svovlsyre. Koboltioxyd,
Koboltdioxyd, Koboltoxyd,
Kobolttveilte, Co2O3, fremstilles ved ikke for
stærk Ophedning af Koboltonitrat ell.
Koboltokarbonat i Luften og danner et sort Pulver.
Det tilsvarende Koboltihydroxyd,
Kobolthydroxyd,
Kobolttveiltehydrat, Co(OH)3, faas ved at ilte
Koboltohydroxyd med Klorkalk ell. Klornatron som et
sort Pulver, der i Modsætning til
Nikkelperhydroxyd ikke opløses i Ammoniumkarbonat.
Koboltioxyd og Koboltihydroxyd udvikler Klor
ved Opvarmning med Saltsyre, idet det først
dannede Koboltiklorid spaltes til Klor og
Koboltoklorid. — De Koboltoxyder, der gaar i
Handelen, og som anvendes til Farvning, af
Fajance, Porcelæn og Glas, vindes dels ved
Ristning af Koboltmalme, dels efter hemmelige
Metoder. De bestaar af vekslende Mængder
Koboltooxyd ell. Koboltokoboltioxyd blandet med
andre Metaloxyder og indeholder ofte Arsen.
Produktet kaldes Zaffer, Safflor ell.
Koboltsafflor, og Renhedsgraden betegnes
ved Bogstaver, f. Eks. rent, sort Oxyd fra
sachsiske Fabrikker ved R. K. O. og fintfint
Koboltoxyd ved F. F. K. O., o. s. v. Navnet
Koboltoxyd bruges ogsaa i Handel og Vandel
for Koboltsalte som Koboltokarbonat,
Koboltofosfat og Koboltoarsenat, der i Handelen gaar
under bestemte Mærker.
M. M-r.
Koboltoxydul, se Koboltoxyder.
Koboltoxyduloxyd, se Koboltoxyder.
Koboltoxydul-Tinoxyd, se Koboltblaat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
