Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koch, Carl - Koch, Christian Friedrich - Koch, Christophe Guillaume de - Koch, Cornelius Peter August - Koch, Friedrich E. - Koch, Frits Anton Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han blev Kapellan hos Valgmenighedspræst
Hoff i Ubberup 1888 og hans Efterfølger 1895.
Gennem en Række litterære Arbejder, dels af
hist., dels af opbyggelig Art er han blevet en
meget læst Forf. Hans betydeligste Skrifter er
»Jesu Lignelser«, I—II (1905 og 1908), »Søren
Kierkegaard« (2. Udg. 1916), og »Søren
Kierkegaard’s Skr i Udvalg« (2. Udg. 1921).
A. Th. J.
Koch [kåk], Christian Friedrich,
tysk Retslærd, f. 9. Febr 1798 i Mohrin, d. 21.
Jan. 1872 i Neisse. Opvokset i den yderste
Fattigdom og Trang, men besjælet af en
uimodstaaelig Trang til Kundskab og Viden og i
Besiddelse af en mægtig Energi og Arbejdskraft,
lykkedes det K., samtidig med af han lærte
Skrædderprofessionen, at erhverve sig
Kendskab til Jurisprudensen ved at tjene sit Brød
som Afskriver for Rets-Embedsmænd, senere
som Aktuar ved forsk. Domstole. 1823 opgav
K. sin beskedne Stilling, blev Student, 1825
Auskultator, s. A. Referendar, 1827
Statseksamen, 1829 ansat ved Overlandretten i
Marienwerder, 1832 Land- og Byretsformand i Culm,
1834 i Glogau, 1835 i Breslau, 1840 Formand
for By- og Landretten i Halle a. S., 1841—54
med en kortere Afbrydelse for
Fyrstendømmesretten i Neisse. Paavirket af Savigny satte K.
sig som Maal at underkaste den preuss. Ret en
videnskabelig Bearbejdelse og at hæve Studiet
af denne specielle og lokale Ret til samme
Højde som det af den fælles tyske; K. og F.
W. L. Bornemann blev denne Forsknings
ivrige og utrættelige Pionerer. K.’s »Versuch
einer systematischen Darstellung der Lehre
vom Besitz nach preussischem Recht im
Vergleich mit dem gemeinen Recht« (1826, 2. Udg.
1839), en Studie efter Savigny, overgaas i
videnskabelig Vægt og Selvstændighed af hans
Hovedværk, »Das Recht der Forderungen nach
gemeinem und nach preussischem Recht, mit
Rücksicht auf neuere Gesetzgebungen« (I 1836,
II 1840, III 1843, 2. Udg. 1859) med det dertil
sig sluttende »Lehre von dem Uebergange der
Forderungsrechte durch Universal- und
Singularsuccession« (1837) og af »Lehrbuch des
preussischen gemeinen Privatrechts« (I—II,
1845—46, 3. Udg. 1857—58). I forsk. Skr — »Der
preussische Civil-Prozess« (1847, 2. Udg. 1855)
o. a. — havde K. dels behandlet den gældende
Procesret, dels slaaet til Lyd for en Reform af
samme, men det af ham udarbejdede »Entwurf
einer Civil-Prozess-Ordnung für den
preussischen Staat mit den Motiven« (1848) vandt
ikke megen Tilslutning. Litterært virksom var
K. hele Livet igennem; han udgav en Mængde
Skr vedrørende Processen, Handels- og
Vekselretten, Bjergretten, baade af mere teoretisk
og praktisk Tilsnit — Formularbøger f. Eks.
— stiftede forsk. Tidsskr o. s. fr. Størst
Udbredelse af hans Lovkommentarer naaede hans
»Allgemeines Landrecht für die preussischen
Staaten« (I—IV, 1852—56, 8. Opl., bearbejdet af
A. Achilles, P. Hinschius, R. Johow og F.
Vierhaus, (I 1884, II—IV 1886). (Litt.: J. F.
Behrend, »C. F. K. Eine Skizze seines Lebens«
[Berlin 1872]; »Suarez, Bornemann und K., die
drei Männer des preussischen Rechtes«
[Berlin 1875]).
Fz. D.
Koch [kåk], Christophe Guillaume
de, fr. Historiker og Politiker, f. 9. Maj 1737,
d. 25. Oktbr 1813. Han sluttede sig til
Revolutionsbevægelsen og valgtes 1791 til den
lovgivende Forsamling; under Rædselsperioden
blev han fængslet, men blev efter den atter
fri. Under Konsulatet sluttede han sig til
Napoleon og blev Medlem af Tribunatet. Af hans
hist. Værker kan nævnes: Tableau des
Révolutions de l’Europe (1771 i en anonym Udgave,
siden udg. 1807) samt Abrégé de l’histoire des
traités de paix depuis la paix de Westphalie (4
Bd, 1797).
P. M.
Koch, Cornelius Peter August,
dansk Handelsmand og Skibsreder, f. i Kbhvn
12. Septbr 1816, d. smst. 9. Marts 1892. Han
drev først alm. Agenturforretning og
Kornhandel i Kbhvn, men etablerede derefter en
Dampskibsekspedition, der efterhaanden ganske
optog hans Tid. K. var en af de første, der
grundlagde Danmarks udenrigske
Dampskibsfart. I Beg. af 1850’erne stiftede han sammen
med en Skotte Dampskibsselskabet »Koch &
Henderson«, der efterhaanden satte et
betydeligt Antal Dampere i Gang, deriblandt det første
Skruedampskib »Rhoda«, der kom i Fart fra
Kbhvn. 1856 var han Stifteren af det »Alm.
danske Dampskibsselskab«, hvis Leder han
vedblev at være, saa længe det bestod. Senere lod
han sine egne, det nævnte Selskabs og H. P.
Prior’s Skibe indgaa i »Det forenede
Dampskibsselskab«, der stiftedes 1866, og hvori han
blev Direktør for den udenrigske Afdeling; 1875
blev han Enedirektør for hele Selskabet, der
successive var blevet betydelig udvidet. Som
saadan fungerede han til 1887, da han
overtraadte som passivt Medlem i Direktionen, i
hvilken Stilling han forblev til sin Død.
C. W.-S.
Koch [kåk], Friedrich E., tysk
Komponist, f. 3. Juli 1862, var opr. Violoncellist (i det
kgl. Kapel i Berlin), men virkede siden mest
som Kapelmester og Sanglærer; han blev 1901
Medlem af Berlins Musikakademi, idet han da
havde skaffet sig et anset Navn som Komponist.
Af hans Værker nævnes Symfonier (hvoraf en
betitlet »Von der Nordsee«), Violinkoncert,
Oratorier o. a. Korværker samt Operaer, bl. hvilke
»Die Hochmühle« (1919, efter Karl
Gjellerup’s Roman) særlig vandt Bifald.
W. B.
Koch, Frits Anton Peter, dansk
Arkitekt, f. 16. Decbr 1857 paa Rønnowsholm,
Vendsyssel, d. 2. Septbr 1905. Han kom i
Tømrerlære og besøgte den tekn. Skole i Odense,
hvorfra han dimitteredes til Kunstakademiet i
Kbhvn, som han gennemgik 1877—82, da han
fik Afgangsbevis som Arkitekt. Efter en Rejse
i Udlandet 1884—86 konkurrerede han nogle
Gange ved Akademiet og vandt 1890 den mindre
Guldmedaille for »Et Domhus«, og fik s. A. en
Rejseunderstøttelse fra Akademiet paa 1000 Kr.
Foruden til en Del private Bygninger har han
givet Tegning til Kbhvn’s Telefonkiosker,
Kommuneskolen ved Østre Gasværk,
Telefoncentralen paa Nørregade, Langelinies Pavillon m. m.
Af private Huse kan nævnes Jørgen Jensen’s
Pakhus i Larsbjørnstræde, Ingeniør Foss’ Villa
i Valby samt Beboelsesbygningen i Lundsgade
4. Sammen med Arkitekt Gotfred Tvede har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
