Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koeksistens - Koeleria - Koemtion - Koenenit - Koenigia - koercibel - Koercitivkraft - Koesfeld - Koetsveld, Cornelis Elisa van - Koevorden - Kofanger - Kofel - Koffardi - Koffardiskib - Koffein - Kofferdam (Hjælpemiddel ved Tandfyldning) - Kofferdam (Søv.) - Koffertfisk - Koffertskildpadder - Kofilnagle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koeksistens (lat.), samtidig, i Modsætning
til paa hinanden følgende, successiv
Tilstedeværelse; koeksistere, eksistere, bestaa
samtidigt. Det er et væsentligt Led i Einstein’s
Teorier at klargøre, hvorledes Samtidighed
bestemmes. Se Relativitetsteori.
Edg. R.
Koeleria [kø-], se Kambunke.
Koemtion (lat.), Sammenkøb, efter den
ældre Romerret en Stiftelsesform for det
ejendommelige Manusforhold, hvorved Hustruen
traadte ud af sin Familie og kom ind under
Ægtemandens (in manus mariti, egl. i Mandens
Hænder, se Manus). Ved Formen K.
fingeredes det, at Manden købte Hustruen af hendes
Familie og derved fik frie Hænder over hende
— altsaa en Afspejling i Fiktionsform af en
tidligere, primitiv Kulturtilstand.
K. B.
Koenenit, et Mineral af Sammensætning
Al2O3, 3MgO, 2MgCl2, 8H2O, der i Form af
rødlige Masser med stærk Spaltelighed i een
Retning er fundet ved Kaliværker i Solling i
Preussen.
O. B. B.
Koenigia L., Slægt af Skedeknæfam. med
en enkelt Art K. islandica L., en lille, enaarig,
nedliggende ell. opstigende Urt, 1—8 cm høj,
med omvendt ægdannede Blade og smaa
gulgrønne Blomster, der er 3-tallige og omgivne
af 2 Højblade. Den vokser i arktiske og
subarktiske Egne og findes højt til Fjelds i Norge,
men er der sjælden; dog forekommer den
tillige i Himalaja.
A. M.
koercibel [koær’si’bəl] (lat.) har man kaldt
en Luftart, der ved Tryk og Afkøling lader sig
fortætte til Vædske, i Modsætning til en
permanent Luftart, hvor dette ikke lod sig gøre.
Modsætningen eksisterer ikke mere, da det i nyere
Tid er lykkedes at fortætte alle Luftarter.
K. S. K.
Koercitivkraft (lat.) kalder man undertiden
Staalets Evne til at modstaa magnetiske
Paavirkninger. Den viser sig ved, at Staal
vanskeligere magnetiseres end blødt Jern, men til
Gengæld ogsaa beholder sin Magnetisme, efter
at den magnetiserende Kraft har hørt op at
virke.
K. S. K.
Koesfeld [’ko.sfælt], By i preuss. Prov.
Westfalen, i Regeringsdistriktet Münster, 34 km V. f.
Münster ved Yssel’s Biflod Berkel og ved
Jernbanelinierne Oberhausen—Quakenbrück og
Dortmund—Gronau—Enscheder, har (1910)
9414 Indb., et kat. Gymnasium,
Læderfabrikation og Kobberværk. Af de to derværende Slotte
var Ludgeriburg Residens for Biskopperne af
Münster.
G. Ht.
Koetsveld [’ku.tsfæ£t], Cornelis Elisa
van, holl. Forf., f. i Rotterdam 24. Maj 1807,
d. i Haag 4. Novbr 1893, var Præst, fra 1849 i
Haag. Han har skrevet en Mængde opbyggelige
og folkelige Skr, ogsaa Noveller og Skitser,
Børnebøger og Eventyr i H. C. Andersen’s Manér.
Eksempelvis kan nævnes: »Schetsen uit de
pastorij te Mastland« (1843, 8. Udg. 1884), der
indeholder en lunerig Skildring af en hollandsk
Landsbylærers Liv. Endvidere »Fantasie en
waarheid. Nieuwe schetsen en novellen« (2
Bd). En Folkeudgave af hans samlede Værker
udkom i 10 Bd 1874—76.
A. I.
Koevorden [’ku.fårdə(n)], Coevorden ell.
Koeverden, By i nederlandsk Prov.
Drenthe, ikke langt fra den preuss. Grænse ved Lille
Vechte, har (1909) 3200 Indb. I Omegnen findes
Agerbrug, Kvægavl og Tørvegravning. K. blev
indtagen 1592 af Moritz af Oranien. Juli 1672
erobrede Bernhard af Galen, Biskop af
Münster, Byen, men forlod den atter i Decbr.
G. Ht.
Kofanger, se Banerømmere.
Kofel, se Covolo.
Koffardi (af holl. koopvaardij, tysk
»Kauffahrtei«), Skibsfart, der drives for Handelens
Skyld. De hertil anvendte Skibe benævnes
K.-Skibe ell. Handelsskibe. Hermed staar
i Forbindelse flg. Benævnelser, hvis Mening
fremgaar af Sammensætningen. K.-Kaptajn,
K.-Matros; at sejle til K.’s, at gaa til K.’s m. fl.
Se tillige Handelsskib.
C. B-h.
Koffardiskib, se Koffardi.
Koffein, d. s. s. Kaffein.
Kofferdam (eng. cofferdam, »Afdæmning«)
er Benævnelsen paa et af den amer.
Tandlæge S. C. Barnum i 1860’erne indført
Hjælpemiddel ved Tandfyldning, hvilket
bestaar i et tyndt Gummiblad anbragt saaledes,
at Mundvædskerne udelukkes fra den
paagældende Tand, idet Gummibladet gennemhulles
3 Steder, svarende til den paagældende og de
to Nabotænder, om hvilke K. trækkes henh.
op ell. ned, hvorpaa Tænderne ombindes ved
Tandhalsene, saaledes at K. holdes paa Plads,
hvorefter kun disse tre Tænder ses uden for
K. Bet. af dette, hidtil uovertrufne,
Hjælpemiddel beror paa, at fl. af de vigtigste
Tandfyldningsmaterialer, fremfor alt det »kohæsive«
Guld (i Blad- ell. Krystalform), der fremdeles
bevarer sin Suverænitet paa dette Omraade,
kun kan formes til en kompakt og tætsluttende
Fyldning, naar al Fugtighed holdes borte fra
Tandhulen. Denne »Tørholdelse«, der tidligere
var meget vanskelig, ofte umulig, opnaas ved
K. paa en lige saa simpel som sikker Maade.
Til Ære for den geniale Opfinder af K. skal det
fremhæves, at Barnum forsmaaede at tage nor
get Patent og straks offentliggjorde Metoden.
(V. H.). E. Hp.
Kofferdam (Søv.), et System af smaa
Celler anbragt langs Vandlinien over
Panserdækket og omkr. Aabningen i dette Dæk i
Orlogsskibe med det Formaal at bevare Skibets
Flydeevne og Stabilitet, selv efter at Skibet er
gennemskudt paa et ell. fl. St. i Vandlinien. K. er
i Alm. fyldt med Kork ell. Cellulose, som
udvider sig ved Berøring med Vandet og derved
tætner Lækagen. I nyere Panserskibe er K.
udført som en Rk. tomme Celler indenfor
Skibssiden, ført helt ned til Skibets Bund for at
begrænse den Skade, som opstaar ved en Mine-
ell. Torpedotræffer.
H. P. C.
Koffertfisk, se Fastkæber.
Koffertskildpadder, se
Havskildpadder.
Kofilnagle (Søv.), en Messing-, Jern- ell.
Træbolt med et langagtigt (16—24 cm langt)
Hoved, der ender med et pladeformet Bryst.
K. anbringes i et Hul i en saakaldet
Kofilnaglebænk, af hvilke der paa Dækket findes
fl. paa saadanne Steder, hvor fl. Tovender af
Skibets løbende Rejsning er samlede. K., der
anbringes saaledes, at dens Hoved rager op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
