Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lægekreds, 4. Udskrivningskreds og Brusk og
Tyrstrup Herreders Provsti.
Historie. K. nævnes første Gang i
Valdemar II’s Jordebog under Navnet Kaldyng —
1236 kaldes den Kaldingh —, men den har
vistnok bestaaet en Del tidligere som Fiskerleje.
Dens ældste Privilegier som Købstad kendes
ikke; 1321 blev de stadfæstede af Christoffer
I. Den var i Middelalderen en ret anselig By,
der blomstrede ved Skibsfart og Handel,
ligesom ogsaa dens Beliggenhed som Grænsestad
og Anlægget af Koldinghus ved Midten af 13.
Aarh. har givet den Bet., men ogsaa ofte kaldt
Ulykker ned over den. Saaledes blev den i
Fejden mellem Kong Erik Plovpenning og
Broderen Abel, der havde den i Pant, indtaget og
afbrændt 1247 af de kgl. Tropper. Kong Erik
Menved siges at have udvidet Byen mod S.,
samtidig med, at han yderligere befæstede det
da alt opførte Kolinghus (se ndf.). K. havde i
Middelalderen kun eet Kloster, det 1288 stiftede
Graabrødrekloster, der har ligget i Byens
østlige Del; det blev allerede forladt 1529 og
nedbrødes vistnok noget efter Midten af 16. Aarh.
Byen nævnes ofte i Middelalderen som Stedet
for Møder og Forhandlinger. Saaledes blev der
i K. sluttet Forlig mellem Kongen og
Ditmarskerne 21. Juli 1314 og mellem Valdemar
Atterdag og de holstenske Grever 7. Juli 1365;
24. Marts 1411 sluttedes der en
Vaabenstilstand mellem Erik af Pommern og Hertuginde
Elisabeth af Slesvig; paa en Herredag i K. fik
Hertug Adolf Slesvig som arveligt Len. Ogsaa
i den nyere Tid var den fl. Gange Skueplads
for vigtigere politiske Begivenheder. I Beg. af
Grevens Fejde var der i K. en Sammenkomst
i Decbr 1534 mellem Christian III og Grev
Christoffer, hvilken dog ikke førte til noget Forlig;
paa en Herredag her 1547 bekræftedes
Lübeckernes Privilegier. 17. Aarh.’s Krige medførte
en stor Tilbagegang for Byen: 1627 blev den
plyndret og brændt af de danske Lejetropper,
da de flygtede for den indtrængende tyske Hær,
som kort efter besatte den; under Krigen 1644
var den atter hjemsøgt baade af Venner og
Fjender, og dette gentog sig endnu stærkere i
Krigen 1658—60, ja Vennerne, Polakkerne og
Brandenburgerne, hærgede endnu værre end
Fjenden, da de i Beg. af 1659 stormede
Koldinghus. Byen havde lidt saa meget, at den
først forvandt det efter mange Aars Forløb.
Hertil kom Pesten, der navnlig rasede i K.
1654 og 1659, og store Ildebrande. 1672 havde
Byen 1094 Indb. Dens Handel tog mere og
mere af i 18. Aarh., især da Indløbet til
Havnen tilstoppedes (1769 havde den 1396 Indb.),
og dens Bet. var kun ringe, skønt den
saakaldte »Øksentold« for Udførsel af Kvæg til
Hertugdømmerne opkrævedes her, og
Toldgrænsen for Varer, som udførtes til Slesvig,
ligeledes var her fra 1727 (ophævet 1851). Først
ved Midten af 19. Aarh. begyndte Byen, som
omtalt ovf., at tage Opsving. Om Kampene ved
K. i de slesvigske Krige, se ndf. (Litt.: E. G.
Tauber, »Breve fra K., en topografisk
Skitse« [Odense 1822]; J. Fyhn, »Efterretninger
om Købstaden K.« [Kbhvn 1848, med et
Tillæg 1860]. Se ogsaa »Saml. til jysk Hist. og
Topografi«, 2. Rk., 3. Bd, S. 206 ff.; Trap,
»Beskrivelse af Danmark«, 4. Udg.; P.
Eliassen, »K. fra Middelalderen til Nutid« [Kbhvn
1908]; Daniel Bruun, »Danmark, Land og
Folk«, IV. Bd).
M. S.
K. var 1849 tvende Gange Skuepladsen for
en Kamp. D. 20. Apr. rykkede
Slesvig-Holstenernes Avantgarde under Oberst Zastrow fra
Vonsild imod Byen, der var besat af 2
Kompagnier og 4 Espingoler, hørende til Rye’s
Korps. De standsede Zastrow’s Fordækning, 2.
Jægerkorps i 2 Timer ved Sønderbro, der var
barrikaderet (navnlig udmærkede Kompagniet
Caroc og Espingolerne under Løjt. Schow sig);
men da Fjenden bragte Artilleri i Stilling
derimod, fik Besætningen Ordre til at gaa tilbage.
De Danske mistede 6 Døde, 23 Saarede og 16
Fanger, medens Fjenden havde 1 Officer og 6
Mand som Døde og 26 Saarede. Den 23. Apr. var
det den danske Hær, som angreb. General
Bülow mente, at K. kun var besat af den før
nævnte Avantgarde, og at Fjendens
Hovedstyrke stod længere tilbage. Til Angrebet
anvendtes Rye’s Korps, der Kl. 5 Morgen skulde
samles ved Paaby og Egstrup, slaa Bro der og
med mindst 2 Batailloner gaa over K. Aa for
at besætte Gjelballe Skov, samt Moltke’s og
Schleppegrell’s Brigader (4. og 3.), hvilke til
samme Tid skulde rykke frem henholdsvis fra
Bramdrup og Nørre Bjert imod et Punkt V. f.
K. og denne By. Meget tidlig om Morgenen fik
Bülow Meddelelse om, at hele den
slesvig-holstenske Hær stod ved K., og kort efter
meldte Rye, at han først Kl. 6 kunde være ved
Harte Kirke og af Mangel paa Bromateriel
næppe naa over K. Aa før imellem 9 og 10.
Desuagtet fastholdtes de udstedte Befalinger,
kun med den Forandring, at 3. og 4. Brigade
først skulde bryde op Kl. 7 1/2. De Danskes
Styrke talte i alt 15 Batailloner, 16 Eskadroner
og 32 Kanoner, c. 20000 Mand, medens
Slesvig-Holstenerne under General Bonin raadede
over 14 Batailloner, 10 Eskadroner og 46
Kanoner, i alt c. 14000 Mand. Deres Avantgarde
stod endnu i K., en Brigade (St. Paul) i Dalby
og Vonsild og en anden (Sachau) i Ødis; den
sidste skulde Kl. 5 rykke frem til Hjarup og
Skanderup. Schlepepgrell rykkede med 3.
Jægerkorps og 2 Kanoner i Avantgarden frem
ad Chausseen. Ved Skovmøllen mødtes de
fjendtlige Forposter, som gik tilbage til en
forskanset Stilling fra Dyrehavegaard til
Stranden, bestaaende af 2 Skanser, een tæt ved
Chausseen, een nordligere. Jægerkorpset
udviklede sig, Kanonerne kom i Position N. f.
Skovmølle, og 1/2 Eskadron Husarer under
Premierløjt. Ludv. Castenskjold opstilledes bag
Kalkovnen. Medens Jægerne beordredes til at
angribe i Fronten, havde 5. Bataillon af
Hovedstyrken Orde til over Dyrehavegaard at
omfatte Fjendens Flanke. Husarerne skulde bryde
frem ad Chausseen, dog først naar Jægerne
havde passeret Skanserne. Det tog imidlertid
Tid med Flankeangrebet, og Officerer i Bülow’s
og Schleppegrell’s Stabe, der holdt N. f.
Skovmøllen, provocerede da Castenskjold til at
angribe Skansen ved Chausseen forinden. Med
stor Tapperhed red han i Karriere derimod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
