Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolera, asiatisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fr. Epidemi, som i Beg. gik under et uskyldigere
Navn, bredte sig nu over Frankrig og vandrede
over Belgien og Holland Ø. paa for i Tyskland
at mødes med den fra Rusland kommende
Invasion. I Aug. 1892 havde Hamburg den eneste
rigtig store Koleraepidemi under denne 6.
Vandring. Fra 15. Aug. til 27. Oktbr blev 16956
syge, og 8605 døde af K. i Hamburg.
Hovedsagelig flg. Rhin, Elben, Oder og
Weichsel-Floderne afsattes der en Mængde smaa
Epidemier spredte over det nordlige Tyskland.
England og Italien fik indført nogle Tilfælde, men
ingen større Epidemier. Vinteren igennem holdt
Farsotten sig dels i Rusland og dels i Tyskland,
og fra Foraaret 1893 finder vi den tillige i
Østerrig og Frankrig. England, Spanien, Italien,
Rumænien og Tyrkiet viser enkelte mindre
Epidemier. Stadig er det hovedsagelig
Rusland, som baade i Byerne og paa Landet
hjemsøges af Farsotten. Men naar undtages
Hamburg, optræder Sygdommen denne Gang
overalt i langt mindre Epidemier end
tidligere. Og i det hele skyr K. denne Gang de
store Byer. Paris og dens Enceintebyer havde
1892 i alt 1462 Døde; og i alt døde der rigelig
3000 i 1892 af K. i hele Frankrig, fordelte paa
212 Kommuner. Tyskland havde 1892 —
Hamburg fraregnet — 648 Koleradøde, fordelte paa
c. 300 Lokaliteter, og 1893 298 Koleradødsfald
paa 114 Steder. Ligeledes i Holland, Belgien og
Østerrig var Epidemierne smaa, og Sygdommen
søgte mere de smaa Byer og Landdistrikterne
end de store Byer. Selv i Rusland viser sig det
samme Forhold; den største Epidemi havde
Petrograd 1894 med rigelig 2000 Døde. Men
alligevel var Ruslands Tab af Liv store; 1892 266200,
1893 og 1894 c. 25000 i hvert af Aarene. Med
1895 ophørte denne K.’s 6. Vandring i Europa;
og selv i Indien, i dens Hjem i Ganges-Deltaet,
har der i de sidste Aar kun været en
paafaldende ringe Dødelighed af K.
I Europa optræder K. saaledes aldrig
spontant, den er stedse indført. Paa disse
mange Vandringer har den stadig fulgt de Veje,
Menneskene følger, dog med særlig
Forkærlighed for Vandvejene. Pilegrimsfarterne har vist
sig stedse at sprede Kolerasmitten fra
Ganges-Deltaet og ud over hele Forindien, og gennem
Karavanhandel, Jernbaner og Skibsfart føres
Smitten stedse videre; lige til Ishavet og
Amerikas Vestkyst er den naaet. Det er alene
den Kolerasyge og hans Linned og
Klæder, og hvad andet den Syge har været i
Berøring med, som kan bringe Smitten fra
Person til Person. Dog spiller her som ved alle
Smitsotter de ganske lette Sygdomstilfælde
ogsaa den allerstørste Rolle til Sottens
Udbredning. Undersøgelser fra den sidste Pandemi
viser, at tilsyneladende ganske sunde
Medlemmer af en Kolerafamilie kan gaa med Smitten
i deres Tarm og uden selv at blive syge give
andre K. Kolerasmitstoffet skal i
Menneskets Tarm for at fremkalde K., og det findes
hos den Kolerasyge alene i Tarmen og
Dejektionerne, med hvilke det kommer frem til
Omverdenen (se ndf.). Men derfor kan foruden
selve den Syge ogsaa alt, hvad der kommer i
Berøring med ham og særlig med hans
Ekskrementer, blive Bærer for Smitten. Derfor viser
K. sig under en begyndende Epidemi meget
ofte først hos Vaskekoner, som har vasket
Linned for Folk, flygtede fra Kolerasteder, ell.
for Kolerasyge. Ligesom Koleralinned kan blive
Bærer for Smitstoffet, saaledes bliver ogsaa
hyppig Vandet i Brønde ell. Floder Bærer for
Kolerasmitte ved, at Dejektionerne ell. det
Vand, hvori de Syge, deres Linned og
Utensilier vaskes, kommer i
Drikkevandsbeholdninger. Under saadanne Forhold optræder der
ejendommelige eksplosive Epidemier,
som i faa Dage (6—10) naar deres Maksimum.
En saadan var Hamburgs store Epidemi 1892,
og der konstateredes under den sidste Pandemi
fl. af samme Slags, saaledes i Stettin og
Nietleben. Ogsaa Fødemidler som Brød, Grønsager
og Mælk samt Fluer o. a. Insekter, som har
været i Berøring med Kolerasyge, har vist sig
at kunne udbrede Smitten. Derimod bredes
Smitten ikke gennem Luften og heller
ikke gennem de angrebne Landes Produkter,
Vareforsendelser ell. Postsager. Herfra maa
undtages Klude, gl. Klæder, Kradsuld og alt
sligt Affald fra menneskelige
Beklædningsgenstande. Men den Udbredelse, som K. kan vinde
gennem saadanne livløse Mellemled, er kun
underordnet og faar ingen Bet. for
Epidemiernes Tilstedekomst. Det er gennem de
levende Kolerasyge, mest de let angrebne
ell. tilsyneladende sunde, at Farsotten
hovedsagelig spredes. Derfor er det Karavanførerne,
Søfolk og Passagerer ell. Jernbanernes og
Landevejenes levende Færdsel, som fører
Epidemierne fra Sted til Sted, og ikke de førte
Varer. Og skønt Færdselen nu pr Jernbane og
Dampskib gaar for sig mange Gange hurtigere
end i 1830’erne og 1840’erne, saa er dog
Farsottens Gang ikke stort hurtigere
nu end før. Epidemierne vandrer fra Sted
til Sted saa hurtig, som Egnens vanlige
Folkesamkvem foregaar. Ad Jernbane ell. pr
Dampskib kan i 2—3 Døgn en Kolerasyg komme fra
Rostov til Lublin ell. fra Algérie til Paris, men
Epidemien paa Stedet viser sig først efter 3—4
Maaneder, naar Smitten gennem Lokalitetens
daglige Folkeskifte har faaet Tid til at brede
sig, hvis der kommer en Epidemi ud af en
saadan Import af K. Thi Erfaringen fra de mange
Vandringer har vist, at det ikke er paa alle
Steder, at Importen af een ell. fl. Kolerasyge
bevirker, at Byens ell. Egnens øvrige Beboere
bliver angrebne af K. Og det har vist sig, at
visse Byer, som Lyon, Versailles, Würzburg,
Frankfurt a. M., Stuttgart, Birmingham,
Cheltenham o. fl. a., under Farsottens hidtidige
Vandringer stedse er blevne fritagne for
Epidemier, selv om der gentagne Gange er tilført
dem Kolerasyge; medens derimod et Flertal af
andre Byer og Egne næsten hver Gang har
frembudt større ell. mindre Epidemier. Det er
dette Forhold, som har bragt Pettenkofer til
at opstille sin Jordbundsteori om
modtagelige og uimodtagelige Lokaliteter og om
Nødvendigheden af for Kolerasmitstoffet at
gennemløbe en Udvikling uden for den
menneskelige Organisme, saaledes at det, ved den
Kolerasyge importerede Smitstof først er i Stand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
