Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolera, asiatisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hamburg ikke Koleraspirillerne i Vandet, thi det
var først bagefter, at man blev opmærksom paa
Forholdet. I Nietleben og Stettin fandt man
derimod Koleraspirillen i Vandet under det
eksplosive Koleraudbrud. Naar Epidemien er
paa sin Højde, er Dødeligheden ogsaa
størst; 2/3 af de Angrebne dør da for det meste.
I Kbhvn døde 1853 under hele Epidemien 65,6
%, og da den var paa sin Højde, 68,4 % af
de Syge. Størst er Dødeligheden i den spæde
Barnealder, næsten 100 %; mellem 10 og 20
Aar er den mindst 40—50 %. Den
gennemsnitlige Dødelighed af Berlins Koleraepidemier er
over 60 %. I Hamburg døde, der 8605 af 16956
Angrebne ell. 50,7 %. Og for hele Landets Vedk.
er Dødeligheden i Gennemsnit c. 50 %. Ligesom
alle Aldere saaledes maa ogsaa alle
Samfundsklasser yde Tribut til Cholerta morbus. Den
almindelige Modtagelighed er ikke
saa stor. Det er sjældent, at en Epidemi i en
By angriber 5—6 % af Befolkningen saaledes
som i Kbhvn 1853. I Hamburg angrebes 1892
omtr. 3 %. Men som alle Smitsotter er heller
ikke K. jævnt udbredt over en By. Den
hjemsøger visse Kvarterer ell. Husgrupper og Huse
mere end andre; og det er da særlig
Arbejderkvartererne og de mest snavsede
Gader og Huse, den søger. Beboerne af de
mørke, urenlige og tætbeboede
Arbejderkaserner er mest hjemsøgte. I slige Huse døde der i
Hamburg 2 og blev syge 5 af hvert Hundrede.
Af 1000 i Kældere boende fik 28,3 K. og 15,8
døde. Af 1000 1. Sals Beboere 25,7 og 14,0 og
af 1000, der selv havde et helt Hus, fik 11,6 K., og
5,0 døde. At Nød og Fattigdom ikke alene
disponerer for K., men ogsaa medfører større
Dødelighed, er en Erfaring, som alle Epidemier
bekræfter. Under Epidemien i Kbhvn 1853 var
der i eet Hus i Adelgade 52 Syge, 42 Døde, i 3
andre i samme Gade henh. 20 Syge, 16 Døde, 17
Syge, 13 Døde, 18 Syge, 11 Døde; i et i
Borgergade 26 Syge, 19 Døde. Hus- og
Familieepidemier ses ofte. Under Hamburgs Epidemi 1892
var der i 1331 Husholdninger 2 Syge i hver, og
i 688 var der 2 Dødsfald i hver. 3 Syge fandtes
i 387, 4 i 98, 5 i 36, 6 i 6 og 7 i 5
Husholdninger. I Fængsler, Fattighuse, Anstalter o. l.
Kollektivboliger er Sygeligheden og
Dødeligheden ofte endnu langt større. Almindeligt
Hospital i Kbhvn blev sørgelig berømt i 1853: af
c. 1300 Lemmer fik 592 K., og 514 døde.
Selve Sygdommens Forløb er meget
akut og dens Symptomer oftest meget
voldsomme og har en Inkubationstid paa 2—3 Dage,
højest 5. Dog har nyere Tiders Undersøgelser
vist, at vistnok ret mange under en Epidemi
slipper let igennem Sygdommen, kun lidende
af forbigaaende Diarré og Ildebefindende, samt
at ikke faa uden at mærke noget Tegn til
Sygdom kan gaa omkr. med Koleraspirillen i deres
Tarm og smitte andre ell. selv blive heftig
kolerasyge efter en forudgaaet Udskejelse i
Mad og Drikke. Det er disse let angrebne
Individer, som er de farligste Smittebredere. Kun
Paavisningen af Koleraspirillen kan her afgøre,
om der foreligger K. ell. en simpel
Sommerdiarré. Men for det meste begynder
Sygdommen efter 1—2 Dages Ildebefindende pludselig
i al sin Heftighed, og ofte styrter en
tilsyneladende aldeles sund om som ramt af Lynet
med et fuldt udviklet Koleraanfald. Der
optræder heftig Diarré, Dejektionerne bliver stadig
mere tynde og farveløse og ligner til sidst
Risvand. Pinlige Opkastninger af Galde og stærk
Tørst, indskrænket Urinafsondring, Øresusen og
Svimmelhed samt Læggekrampe indfinder sig
hurtig. Gaar Sygdommen nu videre, indtræder
p. Gr. a. det enorme Vædsketab, Organismen
gennem den profuse Diarré lider, det saakaldte
algide Stadium (stadium algidum).
Legemstemperaturen synker under Normen,
Pulsen er ufølelig, Hjerteslaget meget svagt;
Hænder, Næse, Ører bliver kolde og blaalige;
Øjnene ser indfaldne ud, Næsen spids, Huden
bliver for vid, rynker, Stemmen bliver hæs
indtil uhørlig; Urinafsondringen holder helt op.
Ofte holder Diarreen i det sidste Stadium op,
Bevidstheden er borte og Hjerteslaget standser.
I heldig forløbende Tilfælde kan der endnu i
det algide Stadium indtræde Bedring;
Hjerteslaget bliver kraftigere, Diarré og Brækning
hører op, og Urinafsondring og Legemsvarme
gaar atter tilbage til Normen. Men ofte kommer
der under denne Helbredelsestilstand en
ejendommelig Feberlidelse til — Koleratyfoid
—, som kan bevirke, at Restitutionen varer
længe. De heftigste Anfald medfører Døden
efter 6—12—24 Timers Forløb. Kommer den
Syge over de første 4—5 Dage, er Udsigten for
Helbredelse ret stor. K.’s Symptomer skyldes
i Hovedsagen Vædsketabet gennem den stærke
Diarré; Blodet bliver derved tyktflydende og
kan ikke trænge ud i Hudens og Lungernes
Haarkar, derfra den spidse Næse og de
indskrumpede og blaagraa Hænder og den følelige
Kulde samt Aandenøden. Af samme Grund
bliver Hjernen blodfattig og den Syge svimmel og
bevidstløs. Og af samme Grund bliver Hjertets
Slag svagere og svagere, og Urinafsondringen
ophører. I Liget finder man stærkt udtalt
Blodløshed af alle Organer, men særlig er det
Tarmen, som viser sig at være Sæde for den egl.
Koleralidelse. Tarm og til Dels Maven med er
fyldte med en risvandsagtig Udsvedning.
Tarmslimhinden er betændt og har pletvis
Blødninger i sit Væv; det dækkende Epithel er paa
store Strækninger afstødt, og Nyrerne viser
sig oftest angrebne.
Den egentlige Aarsag til K. og det
Smitstof, som skaber Koleraepidemierne, er den
af Robert Koch 1884 fundne Koleraspiril
(Spirillum choleræ, Koch’s Kommabacil;
se Kolerabakterie). Koch fandt denne
Bakterie form i Indien i Tarmindholdet og
Dejektionerne hos Kolerasyge; og det har senere
vist sig, at den findes hos alle Kolerasyge og
alene hos dem, samt at den er Aarsagen til
Sygdommen. I den Kolerasyges Tarm, paa
Slimhinden og i Dejektionerne findes spirillum
choleræ i Millionvis, og den har paa Sygdommens
Højdepunkt fortrængt fra Tarmen alle de
Bakterier, som ellers lever der. Naar denne
Kommabacil kommer i et Menneskes Tarm, formerer
den sig med en rasende Fart og gør Individet
kolerasygt. K.’s Symptomer skyldes et af
Kommabacillen under dens Liv og Vækst i Tarmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
