Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolera, asiatisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod K. 2) Som Bærere for Kolerasmitte er
alene udelukkede fra Indførsel snavset Linned
og Sengklæder samt brugte Klæder. Naar disse
Sager udgør Rejsegods ell. Flyttegods, er de
desinfektionspligtige. Ligesaa er Indførsel af
Klude forbudt. Dog kan der indføres
sammenpressede Klude med Oprindelsescertifikat, som
anerkendes af Modtagelseslandets Autoriteter,
ligesom ogsaa nyt Affald fra Spinderier,
Væverier, Blegerier og Konfektionsanstalter,
Kunstuld og nyt Papirsaffald. 3) Transit af Varer og
Genstande, som kan være Bærere for
Kolerasmitte, maa ikke forbydes, naar de er
indpakkede saaledes, at Berøring undgaas, og det
samme gælder, hvis Forsendelsen alene har
passeret et kolerasmittet Sted. 4) Desinfektion
skal anvendes i alle Tilfælde over for snavset
Linned, brugte Klæder og andre Genstande,
som hører til Rejse- ell. Flyttegods, naar de
stammer fra et kolerasmittet Sted, saafremt de
paagældende Autoriteter anser dem for at være
tilsmudskede med Koleradejektioner. Breve,
Tryksager, Aviser, Bøger — Postpakker
undtagne — skal ikke desinficeres og maa ikke
forbydes indførte. 5) Landkarantæne maa i
Fremtiden ikke institueres. Kun de Kolerasyge
ell. Mistænkelige maa holdes tilbage. De
Rejsende kan underkastes Eftersyn af Læger, helst
sammen med Toldeftersynet, for at Færdselen
saa lidt som muligt skal sinkes. 6) Rejsende fra
kolerasmittet Sted skal efter Ankomsten til
Bestemmelsesstedet underkastes Sundhedspolitiets
Kontrol i 5 Dage, regnet fra Afrejsens Dag.
Vagabonder, Udvandrede og Ligestillede kan
der tages særlige Forholdsregler overfor. 7) Et
Skib regnes for kolerasmittet, naar det har K.
om Bord ell. har haft Tilfælde af K. i de sidste
7 Dage. Mistænkeligt er et Skib, som under
Rejsen har haft K. om Bord, men ikke i de
sidste 7 Dage. Rent regnes det Skib, som, selv
om det kommer fra kolerasmittet Sted, hverken
før Afrejsen ell. under Farten ell. ved
Ankomsten har haft Koleradøde ell. -syge om Bord.
8) For kolerasmittede Skibe gælder flg.
Bestemmelser: De Syge skal straks udskibes og
isoleres. De øvrige Personer skal, om muligt,
ogsaa udskibes og underkastes et 5 Dages
Sundhedstilsyn, regnet efter det sidste
Sygdomstilfælde. Mandskabs og Passagerers Vasketøj og
Klæder o. a. Sager skal, hvis de anses for
inficerede, desinficeres. Skibet ell. de inficerede
Partier af det skal desinficeres. Mistænkelige
Skibe skal være underkastede Lægeeftersyn,
Desinfektion af Vasketøj, Klæder o. a. Sager,
hvis de antages inficerede, og Desinfektion af
Kølrummet. Rene Skibe skal have fri Adgang;
dog kan Ankomsthavnen anvende
Forholdsregler for mistænkelige Skibe samt sætte
Mandskab og Rejsende under et 5 Dages Lægetilsyn,
regnet fra Affartsdagen fra smittet Havn.
Særlige Forholdsregler kan tages mod urenlige
Skibe, Skibe med stor Besætning og særlig mod
Udvandrerskibe. 9) Ad Søvejen indførte Varer
skal, hvad angaar Desinfektion, Forbud mod
Indførsel og Gennemførsel af Karantæne,
behandles som de over Land indførte. Ethvert
Skib, som ikke vil underkaste sig
Bestemmelserne, har frit Lov til atter at stikke i Søen.
— Tyskland. Østerrig-Ungarn, Italien,
Frankrig, Holland, Rusland, Schweiz, Belgien,
Luxembourg og Montenegro har 1893 undertegnet
denne i Uddrag anførte Dresden-Konvention.
England, Liechtenstein og Serbien 1894. Europas
andre Lande, deriblandt de skandinaviske, har
uden at forpligte sig ved Underskrift accepteret
Forholdsreglerne. Tillægskonventionen i Paris
1894 gaar ud paa en international Overvaagen
af Indiens Grænser, særlig over for
Pilegrimsskibene paa det røde Hav og Sues-Kanalen,
idet de samme Principper der bringes til
Udførelse.
Denne internationale Kamp imod K.
forudsætter da for hvert enkelt Land 1)
Lægernes obligatoriske Anmeldelsespligt, 2) fuld og
gensidig Offentlighed ang. Epidemierne samt
3) Isolation og Lægetilsyn af de Syge og af
dem, der har været i Berøring med dem, og
endelig 4) Desinfektion. Der kræves hertil et
ret stort Apparat, for det første af
velinstruerede Læger, for det andet af offentlige Læger
og Sundhedspoliti. Desuden Isolationshospitaler
og Isolationslokaler for Mistænkelige samt et
veludrustet og velskolet Desinfektionsapparat
og Desinfektionspersonale. Dertil maa saa
tillige knytte sig Institutioner, som sikkert og
hurtigt ad bakteriologisk Vej kan fastslaa
Diagnosen K. ved Paavirkning af den Koch’ske
Spiril. Og alt dette maa staa til Raadighed
ikke blot i Hovedstaden, men maa være rigelig
repræsenteret over hele Landet. K.’s
ejendommelige Forhold til Aarstid og Nedbør er vi ikke
i Stand til at indvirke paa. Men dens
Forkærlighed for urenlige Byer og Huse, for Nød og
Fattigdom, er man med afgjort Held i Stand
til at modarbejde ved at sørge for Renlighed
paa Gade, i Gaard og Hus gennem et velordnet
Afledningssystem og gennem Forsyningen med
godt infektionsfrit Vand til Drikke og Husbrug.
Hvad Boligen angaar, er det nødvendigt at
indsætte i Byggelovene Bestemmelser, som
sikrer tilstrækkeligt Lys og Luft i
Fattigmandsboligen. Ligeledes er under Epidemierne
Omsorgen for tilstrækkelig og god Føde for den
fattige Klasse et virksomt Vaaben mod Sottens
Hærgen. England har siden 1866 ingen
Karantæne haft mod K., men har bekæmpet den i
Overensstemmelse med de ovenn. Principper,
men ikke des mindre er der ikke optraadt
nogen Epidemi af Bet. Talrige Gange er der
under det fri Samkvem med kolerasmittede
Byer importeret enkelte Kolerasyge, men ved
en samvittighedsfuld Anmeldelse fra Lægernes
Side, ved Isolation af de Syge og ved
Desinfektion er det lykkedes til Dato stedse at
forhindre Sygdommens Udbredelse. Ogsaa i Danmark
har i Virkeligheden Systemet været praktiseret
siden 1866 og ligesaa med Held. 1866, da K.
var epidemisk i de fleste Østersøhavne, anløb
2233 Skibe fra kolerasmittet Sted Kbhvn’s Red
i Tiden fra 3. Maj til 7. Novbr. Af disse laa 286
i længere Tid paa Reden, og 457 løb ind i
Havnen. Disse Skibe viste sig ved Inspektion
at medføre 88 Kolerasyge. 30 behandledes paa
Skibene, 58 indlagdes i Kolerahospital. I Byen
viste der sig 4 Tilfælde udgaaede fra en
Kuldragers Hustru, hvis Mand daglig havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>