Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 318 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolibrier - Kolik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

idet den ligner Omgivelserne, ser ud som et
Blad, en Grankogle ell. en Fortykkelse paa en
Gren. Æggenes Tal, Form og Farve er ganske
ens hos alle Arter, saa kun Størrelsen er forsk.;
de fleste Arters Æg er derfor umulige at skelne
fra hinanden. Tallet er altid to, Farven hvid,
Formen cylindrisk med ligelig afrundede Poler.
Æggene ruges i 10—12 Dage, nogle Arter
lægger to Kuld.

Fig. 11. Kolibrirede af en nordamerikansk Art.

Forhold i Fangenskab. Selvfølgelig
har man søgt at holde K. i Fangenskab og at
føre dem til Europa. Indfangede bliver de let
tamme, vænner sig hurtigt til at suge Honning
ell. Sukkersaft af et Glas ell. af Ejerens Mund.
Har man dem i et større Værelse, formaar de
selv at fange en Del af de Insekter, som er
nødvendige til deres Næring, men skal helst
stadig have Blomster ogsaa til at søge
Næringen i. I et Bur maa der sørges for passende
Føde; saaledes har det vist sig, at de kan leve
af Sukkervand blandet med Æggeblomme. K.
har været holdt i Fangenskab Maaneder
igennem, og Forsøg paa at bringe dem levende til
Europa er forsaavidt lykkedes, som enkelte i
Live er naaet til London, men døde
umiddelbart efter Ankomsten.

Jagt og Fangst. For Mennesket har det
ingen Bet. at komme i Besiddelse af K.
undtagen til Samlinger og til Hattepynt. Hvad der
forskaffes til Samlinger, er forsvindende i
Forhold til de Masser, hvori K. træffes, men til
Pynt er det i Hundredtusindvis, der dræbes.
Man kan danne sig en Forestiling herom, naar
man hører, at en enkelt Londonerhandlende i
Løbet af kort Tid fik 400000 Kolibriskind; i
New York forfærdigedes i 1905 en Kaabe,
hvortil medgik 8000 Skind. Fangsten foregaar ved
Hjælp af smaa Garn, Fuglelim, Pusterør, eller
Fuglene skydes med fine Hagl.

Historie og Benævnelser. Da K.
udelukkende tilhører den ny Verden, stammer
Europas Kendskab til dem først fra 16. Aarh.,
og det synes, at de først er omtalte 1525 af
Hispaniolas (St Domingos) Guvernør,
Oviedo, i en Beskrivelse af Vestindien, medens
André Thevet og Jean de Lery
beskriver K. fra Brasilien 1558. Af spanske,
franske og engelske Rejsende blev senere Fuglene
jævnlig omtalte og Skind bragte til Europa. I
Midten af 17. Aarh. beskriver Marcgrave
(1648) nogle brasilianske Arter, og César de
Rochefort 1658 vestindiske Arter. 1693
blev givet den første Beskrivelse af den i det
østlige Nordamerika alm. Art, Rubinstruben.
Videnskabeligt blev de først behandlede af
Linné i 10. Udg. (1758) af Systema Naturæ;
han beskriver heri 18 Arter, og fra nu af har
Systematikken fast Grund under Fødderne.
Linné kaldte Slægten for Trochilus, en
Benævnelse, som siden er bibeholdt. Ordet er
anvendt af Aristoteles som Benævnelse
for en lille Vadefugl, Krokodillevogteren. Ved
en Fejlskrift i et gl. Manuskript er det samme
Ord brugt som Navn for Gærdesmutten, og det
var paa denne Fugl, Linné tænkte, da han
gav Navnet til K. Den første spanske
Benævnelse var Paxara Mosquito (Fluefugl),
hvoraf senere det franske Oiseau mouche;
men talrige andre Navne brugtes, særlig de
indianske Guainumbi og Colibri, hvilket
sidste gik over i en Mængde europæiske Sprog.

Systematik og Litteratur. Tallet
af beskrevne Arter voksede hurtigt. 1760 var
Brisson i et Værk, der kan betegnes som
den første Monografi over K., i Stand til at
beskrive 36 Arter og dele dem i to Slægter.
Det første store Værk, der udelukkende
behandlede K., var Lesson’s, der udkom i 3 Bind
1829—32. Tallet af kendte Arter var da steget
til over Hundrede. Nu fremstod en meget
righoldig Litt., skrevet særlig af fr. og eng.
»Trochilidister«. Ved Midten af Aarh. udkom
Gould’s Værk A Monogr. of the
Humming-Birds (London 1849—61, fuldført af Sharpe
1887), det pragtfuldeste Fugleværk, der
nogensinde er udkommet. Tallet af Arter var nu
vokset til 416, og nye kom stadig til. En
uendelig Række af Afhandlinger i alle Lande
beskæftigede sig med K., og deres Gruppering i
Slægter blev drevet saa vidt, at til sidst
udgjorde næsten hver Art en Slægt. Af nyere
Arbejder kan fremhæves Elliot’s Classification
and Synopsis af the Trochilidæ (1879). Det
sidste store Samleværk er Hartert’s
Trochilidæ i »Das Tierreich« (Berlin 1900). Han
beskriver heri 475 sikre Arter, delte i 118
Slægter; hertil kommer 33 usikre Arter og 130
Underarter. En Beskrivelse af K. i De forenede
Stater med en Oversigt over hele Kundskaben
om K. findes i Ridgway’s The
Humming-Bird (U. S. Nat. Mus. 1892). Hvad der hidtil
er naaet, er Beskrivelse af den store Mængde
Arter (opkaldte efter Muser, Gudinder,
Prinsesser, Ædelstene o. s. v.) efter deres rent
ydre Forskelligheder. Noget virkeligt
Grundlag for en Inddeling af dem kan man først
vente, naar en Gang deres Anatomi bliver
nærmere bearbejdet; hidtil er det kun sket for et
forsvindende Antals Vedkommende.
O. H.

Kolik, egl. Smerter i Tarmafsnittet Colon,
men alm. brugt om anfaldsvise Smerter i
Underlivet udgaaende fra de forsk.
Underlivsorganer. Man taler saaledes f. Eks. om Tarmkolik,
hvor Lidelsen skyldes en Tarmlidelse. Desuden
om Galdestens-, Nyre- og Uterinkolik. Det kan
ofte være forbundet med meget stor
Vanskelighed af afgøre, fra hvilket Organ Smerten
udløses.
H. I. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>