Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kollegium (i Undervisningssproget) - Kollekt - Kollekt - Kollektaneer - kollektere - kollektere - Kollektion - Kollektiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Honorar) og c. privatissima (Forelæsninger ell.
Øvelser for en snævrere Kreds). Ogsaa
Forelæsningslokalet kaldtes stundom K. Dermed
samhænger Betegnelsen college (s. d.).
Cl. W.
I Norge er Det akademiske K.
(Collegium academicum) Navn paa de Professorer,
der iflg. kgl. Resol. 24. Septbr 1816, senere
efter Universitetsfundatsen af 28. Juli 1824 og
Lov af 9. Oktbr 1905 med administrativ
Myndighed styrer Univ. under Kirkedepartementet.
K. bestod 1816—24 af de ældste Professorer i
hvert Fakultet (1 Teolog, 1 Jurist, 1 Mediciner
og 3 af det filos. Fakultet) med Kansler og
Prokansler som Overordnede. Organiseret efter ny
Fundats traadte det akademiske K. første Gang
sammen 16. Oktbr 1824. K. bestod efter denne
af de 5 Fakulteters for 2 Aar valgte Formænd
(Dekaner), der inden for deres Midte for hvert
Aar valgte en Formand. Kvæstoren havde
Sæde og Stemme i det akademiske K. ved alle
Sager vedk. Univ.’s Økonomi. — Efter nu
gældende Lov bestaar Kollegiet af Univ.’s Rektor
som Formand og af Dekanerne for de
Fakulteter, til hvilke Rektor ikke hører.
(J. B. H.). Wt. K.
Kollekt (lat.) benyttes særlig som Udtryk for
den Indsamling af milde Gaver, der fra gl
Tid finder Sted i Kirkerne. »Under Prædiken«
— hedder det i Kirkeritualet for Danmark og
Norge af 25. Juli 1685 — »besøges Guds Børn
med de fattiges Tavler«, idet den alm. Maade,
hvorpaa Indsamlingen paa den Tid skete, var
ved Ombæring af Tavler, hvori enhver
nedlagde sin Skærv. Saadan Tavleombæring fandt
ogsaa Sted i andre Øjemed end til Fordel for
Sognets fattige, men ved en Plakat for
Danmark af 19. Oktbr 1822 indskærpedes det, at
der ikke maatte anstilles K. uden i de Tilfælde,
hvor enten en alm. Anordning ell. en spc. kgl.
Bevilling hjemlede det, ell. hvor det fra gl Tid
havde været i Brug. Da denne Tavleombæring
virkede (forstyrrende paa Gudstjenesten, blev
den fuldstændig afskaffet i Kbhvn ved en kgl.
Resol. 8. Novbr 1877, efter at den allerede ved
L. 8. Marts 1856 var afskaffet uden for Kbhvn,
for saa vidt den alm. Indsamling til Fordel for
de fattige angik. Ogsaa i Norge er
Tavleombæring nu afskaffet. I begge Tilfælde erstattedes
Tavleombæringen med Hensættelse af Bøsser.
Ved alle i den nyere Tid tilladte K. foregaar
Indsamlingen paa den sidstnævnte Maade. I de
sønderjyske Landsdele benyttedes endnu ved
Genforeningen i stort Omfang Ombæring af den
saakaldte Klingbeutel (s. d.), der ogsaa i
tidligere Tid har været i Brug N. f. Kongeaaen,
men den er allerede nu (Aug. 1922) ved at gaa
af Brug dernede, ligesom den forlængst er det
heroppe. Ved en kgl. Resol. af 8. Septbr 1888
er det tilladt, at der ved ekstraordinære
Gudstjenester ell. gudelige Forsamlinger, der i
Medfør af L. 25. Marts 1872 afholdes i Kirkerne til
Fremme af særlige kristelige Formaal,
indsamles frivillige Gaver til Bedste for samme,
hvorhos Biskopperne er bemyndigede til at tillade,
at der ved enkelte særlige Lejligheder, ogsaa
ved de sædvanlige Gudstjenester, maa
indsamles Gaver til kristelige Formaals Fremme; men
uden for disse Tilfælde maa der fremdeles i
Henh. t. Plakaten 1822 kræves kgl. Bevilling
til K. I Henh. t. L. om Menighedsraad af 30.
Juni 1922 § 24 maa ingen Indsamling foretages
ved de faste Gudstjenester uden
Menighedsraadets Samtykke. Som K., der er tilladte i den
nyere Tid, kan nævnes K. paa Nytaarsdag til
Fordel for det danske Bibelselskab, K. paa en
af Præsten selv valgt Søndag til Fordel for
Diakonissestiftelsen og K. paa Alm. Bededag
til den kjøbenhavnske Kirkesags Fremme.
Endvidere anordnes K. i Kirkerne ogsaa af og til
til Afhjælpning af Landenød, og som Eksempel
herpaa fra den nyere Tid kan nævnes en K.
til Fordel for de nødlidende paa Island, som
blev anordnet ved et Cirkulære fra
Kultusministeriet af 13. Septbr 1882. Smlg. kollektere.
O. D.
I Norge kan enhver Præst i sin Kirke med
Menighedsraadets Tilladelse optage K. for
gudelige ell. kirkelige Formaal. Ønskes derimod en
alm. Ofring paa en og samme Dag i alle
Landets Kirker i saadanne Øjemed, maa Tilladelse
erhverves ved kgl. Res. efter Indstilling af
Kirkedepartementet. Saadan alm. Ofring har
enkelte Institutioner faaet Tilladelse til een
Gang for alle, saaledes Sømandsmissionen,
Schreudermissionen og Stavanger
Missionsselskab, Selskabet for Skibbrudnes Redning og
Diakonisseanstalten. Ellers har alm. Ofring
fundet Sted nogle Gange efter store
Landsulykker, saaledes efter Skredet i Værdalen i
Maj 1893 og efter Stormulykkerne paa
Vestkysten i Novbr. 1899. I H. t. L. 3. Aug. 1897
er nærmere Bestemmelser om K. givet ved kgl.
Res. 24. Oktbr 1906.
K. Ø.
Kollekt er en Bestanddel af
Messelæsningen ved Gudstjenesten. Se Liturgi.
O. D.
Kollektaneer, d. s. s. Collectanea.
kollektere (fr.), 1) se ndfr.; 2) fremsige
(afsynge) en Bøn for Alteret førend
Oplæsningen af Epistlen.
kollektere ɔ: indsamle Bidrag i velgørende
Øjemed. Dette er i Alm. tilladt, men ved Plan
for Kbhvn af 1. Juli 1799 er det forbudt
offentlig i Aviserne ell. paa anden Maade uden
Fattigvæsenets Tilladelse at k. enten for sig
selv ell. for andre. Straffen er Bøder fra 4—40
Kr, og rammer ikke blot den Kollekterende,
men ogsaa den Avisredaktion, der modtager
Avertissement herom, og enhver, der
udsteder Attest om Fattigdom, vidende om, at den
skal benyttes til offentlig Kollekt. Det
indsamlede Beløb kan ved Dom konfiskeres til Fordel
for Fattigvæsenet. — Bestemmelsen anvendes
ogsaa udenfor Kbhvn.
A. Gl.
Kollektion (fr., af colléctio), Samling, f. Eks.
af fl. Forfattere i et større Værk; Lotterikontor.
Kollektiv (lat. collectivum, underforstaaet
nomen) bruges i Grammatikken om et
Substantiv, der betegner noget, som logisk set er
paa een Gang Ental og Flertal, idet det
angiver en som Enhed opfattet Flerhed, f. Eks.
Flok, Skare, Mængde, Nation. Der er
i mange Sprog Tilbøjelighed til at behandle et
K.. selv om det staar i Ental, som Flertal,
altsaa sætte Verbet i Flertal, f. Eks. fr. la
plupart disent, eng. the police are after you. Det
vil ses, at der ikke er noget i Vejen for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
